Jeg har altid blogget på Dansk, med undtagelse af meget få post’s. Grunden dertil har jeg som sådan aldrig rigtig skænket en tanke. Jeg er Dansker, jeg snakker Dansk 95% af tiden, 50% af min familie er Dansk, jeg elsker Danskvand og Hyldeblomst også synes jeg ganske enkelt at vores sprog er meget federe og stilet end noget andet sprog (bortset fra Tysk, som jeg bruger når jeg snakker med mig selv).

Første gang jeg mødte Brian Rasmussen, i selskab med et fremragende SimCorp frokostbord, snakkede vi netop omkring dette emne. Det var ikke en diskussion fordi vi var begge enige om de samme ting omkring sproget på bloggen.

Der gik lang tid inden jeg bragte det på banen igen, men denne gang var det overfor bla. RamsusKL og .Henrik. Rasmus’ argumenter var bla. at ens publikum blev størrer og man videreudviklet sine sprogkompetencer betydeligt (i dette tilfælde Engelsk). Jeg er kun enig med Rasmus om det sidstnævnte argument.

Ens passion, forståelse og nationalitets følelse går ligsom væk når man læser noget på et sprog der ikke er ens modersprog. Generelt er et sprog man ikke er vant til at have med at gøre, i samme udstrækning som Dansk, bare ikke det samme for de fleste mennesker. Engelsk er for de fleste deres sekundære sprog, men det betyder ofte ikke, at man er ligeså dygtig til at formulere sig, som man ville gøre det på Dansk.

I mine øjne er de eneste Danske .NET udviklere, der bør blogge på Engelsk, Mads Kristensen og Niels Hartvig. Det er af den simple grund, at deres publikum er store (pga. af Umbraco og BlogEngine) og i Mads’ tilfælde helt unikt i forhold til de ting han skriver om. Men de blogger allerede på Engelsk, så det lidt som at hælde vand i havet!

Danske blogs er i mine øjne bare sjovere og federe at læse. Jeg kan ikke lade være med at grine lidt af jer der blogger på Engelsk, fordi jeg tror simpelthen ikke på at jeres publikum bliver størrer eller i får flere læsere – men måske er det slet ikke det, det handler om for jer ? Engelsk er samtidig et rigtig kedeligt sprog med mindre det kommer ud af munden på Robert De Niro, Jenna Jameson eller Keith Edward Elam. Men igen, det er jo bare min holdning og man skal selvfølgelig gøre som man selv finder bedst.

Det var nødt til at komme ud før eller siden, og nu er jeg klar til at tage imod hademails!