Det er da en af de gode nyheder: kildekoden til flere af bibliotekerne til .NET frameworket er nu frigivet. Det betyder at, man fra Visual Studio 2008 (i den endelig udgave, der frigives senere år) får mulighed for at single-steppe direkte ind bibliotekerne. I praksis kommer det til at foregår ved at man først accepterer Microsoft Reference License, som siger at man må læse koden, men ikke modificere eller re-kompilere koden. Når man har accepteret licensen, så hentes kildekoden automatisk fra MSDN når du stepper ind i et af bibliotekerne. Koden kan også hentes som en selvstændig pakke, så ikke du behøver Visual Studio 2008.
Indtil videre er følgende biblioteker inkluderet: Base Class Libraries (BCL), Windows Forms, ASP.NET, System.Data, og WPF. Der arbejdes frem i mod at få flere biblioteker med, men alt skal reviewes grundigt først, og mon ikke der også skal skrives en kommentar eller to ;-)
Formålet er at forbedre udviklingsoplevelsen. Nu har man som udvikler mulighed for at se "hvad der sker bag gardinet". Det er både vigtigt og formentlig god inspiration. Det skal m��ske lige bemærkes, at man med ILDASM og Reflector alle dage har kunne komme fra MSIL til C# eller VB – den lækre udviklingsoplevelse + dokumentation er kommet til.
Er man så skarp, at man finder en fejl, så kan den som altid rapporteres på Microsoft Connect.
ScottGu har skrevet en rigtig god blogpost omkring udviklingsoplevelsen.