På keynoten til MIX08 bliver Steve Ballmer interviewet af Guy Kawasaki. Det er et forrygende interview. Guy er tidligere evangelist hos Apple, og er formentlig ham der har skabt teknisk evangelisme som begreb og metier. Der er ikke så meget BS på denne keynote!
Steve bliver på en åbenhjertig og ligefrem måde konfronteret med alle de udfordringer vi har. Der kommer rigtig mange gode svar. F.eks. bliver der spurgt til hvordan vi ser konkurrencen med Google, Firefox og Adobe. Guy vil selvfølgelig også vide noget om Yahoo og hvad der sker der.
Guy stiller også spørgsmål til bredden af Microsofts fokus: Mobile, entertainment, desktop, infrastructure, web, search/advertisement etc. Desuden er snakken ret interessant omkring hvordan Microsoft ser web (2.0) og social networking fremadrettet.
Guy evangeliserer stadig Apple. Det er det vist ingen tvivl om. Han sidder og forsøger at gemme sin MacBook Air, hvilket ikke lykkes ;-) Det medfører en god diskussion af hvordan vi ser Apple og deres position i markedet.
Der er mange spændende annonceringer fra Mix08. Du kan se alle sessioner online. Bemærk at alt kan downloads til Zune og IPod. Desuden er DPE cheferne på efteruddannelse, på Mix, i skrivende stund. Læs Bo Drejers blog og Ole Kjeldsens blog for at få lidt stjerneglimmer fra Vegas.