Microsoft Surface, SDK og emulator

Microsoft Surface, SDK og emulator

  • Comments 1

Så ser det endelig ud til at vi kan få SDK'et mellem fingrene. Bordet må nok vente lidt – jeg er ikke sikker på at chefen vil godkende regningen. Måske skulle man prøve med "det er nemmere at bede om tilgivelse end om lov"? Hvis man slår til på PDC får man en 1500$ discount ;-) Anyways, SDK'et kommer med en emulator, som jeg nok må tage til takke med, i den nærmeste uoverskuelige fremtid;-)

I selve Microsoft Surface sidder der 5 kameraer der registerer interaktioner med bordet. Under Surface ligger der Vista SP1. Programmeringsmodellen er WPF, med en række nye kontroller – dem vi kender prefixed med "Surface" og så nogle nye, herunder Scatter control som er en itemscontrol. Scatter control er den kontrol man ser i videoerne på youtube hvor f.eks. billeder bliver smidt rundt på bordet. Desuden kommer SDK'erne og kontrollerne for ink/tablet rigtig i spil ved Surfaceudvikling. Desuden kunne jeg se ud af de project templates der var i Visual Studio, at det også var mulight lave XNA applikationer til Surface.

Så teknologierne er velkendte. Det bliver i selve UI designet, eller rettere NUI, at udfordringerne kommer til at ligge. En af demoerne var at demoslaven tog en lille WPF fotoapplikation, lavede en search & replace på alle kontrollerne, hvor der bare blev erstattet med Surface+kontrolnavnet. F5, og så kørte applikationen på Surface i stedet for på PC'en.

Windows 7 vil have nogle af de samme multitouch funktionaliteter som Surface. Det betyder at .NET 4.0 og WPF 4.0 vil indeholde masser af funktionaliteter til at lave touch og multitouch applikationer til både Windows 7 og Surface.

SDK'et skulle gerne være til download i løbet af ugen, for dem der var med til den Session hvor Surface blev demoet. Regn trykt med en Hello World demo her J