BizSpark - Hjælp til opstartsvirksomheder

BizSpark - Hjælp til opstartsvirksomheder

  • Comments 2

Microsoft BizSpark er det nye program for nyopstartede softwarevirksomheder. Har du haft din virksomhed i mindre end 3 år og en omsætning under 5 millioner dkr.  er Microsoft BizSpark en rigtig god mulighed for at få gratis adgang til software og support. Prisen for at være med er $100, og betales først, når du melder dig ud af programmet igen. Du melder dig ud, når du opfylder et af kriterierne. Du kan højest være med i 3 år. Og som advarsel kan jeg sige, at jeg har fået det spændende hverv, at inddrage disse §100. Så hvis der pludselig står en nørd og banker på din dør, så ved du hvad klokken har slået ;-)

BizSpark er tænkt som et netværksprogram. Det vil sige, at Microsoft har indgået samarbejde/partnerskab med organisationer og virksomheder der er tæt på startups og som støtter dem i processen. Vi er glade for at kunne byde 5te, Symbion og Katrinebjerg velkommen som netværkspartnere. 

Når du er med i BizSpark får du adgang til et international netværk af andre opstartsvirksomheder. Vi ved, at man ofte som startup har brug for hosting. Mondo er BizSpark hosting partner i Danmark, og tilbyder billig hosting i den periode du er med i BizSpark. Mondo er desuden Microsoft S+S Incubation Center. Formålet med Microsoft S+S Incubation Center er at hjælpe ISV'er med at lave og realisere en forretningsmodel på S+S.

Læs meget mere om Microsoft BizSpark her.

Page 1 of 1 (2 items)