{Nedenstående er til diskussion på twitter #dk2020}

Hvor ligger din virksomheds innovationsfokus? I løsningen? I salgsprocessen? I udviklingsprocessen? I partnerkanalen? I kundeoplevelsen? De fleste af de virksomheder jeg snakker med vil svare i løsningen.

Erhvervs- og Byggelstyrelsen har skrevet “Innovation i Danmark” i 2008, som indeholder forskellige perspektiver på innovation. Rapporten deler overordnet innovation ind i 4 kategorier: produkt, proces, organisatorisk og markedsføringsinnovation.

Fra “Innovation i Danmark” har jeg følgende citat:

“Det kan være vanskeligt at sætte sig i en førerposition på markedet alene på baggrund af udvikling af ny teknologi. Og der er risiko for et lavt afkast af teknologiske innovationsproceser, fordi virksomhedens konkurrenter hurtigt kan lancere lignende eller bedre løsningsmuligheder.”

Hvorfor nu det citat? Virksomheder der formår at tænke mere holistisk på innovation, har langt større chancer for at få succes. Det handler om mere end et godt produkt, god arkitektur, godt teknologivalg, lækkert UI etc. Det kommer formentlig ikke som nogen overraskelse. Overraskelsen ligger måske i at jeg siger det ;-)

Væksthuset har udarbejdet en innovationstest, som jeg kan anbefale dig at tage, for at blive inspireret, men også for at kigge konstruktivt på egen virksomhed. Citat fra siden: “Du vil blive bedt om at svare på en række forskellige spørgsmål, som er delt op i 4 overordnede emner; Innovationsrammer, målopfyldelse, marked og interne processer”.