Blandt de mange opgaver, der holder mig optaget hos Microsoft, er en af de fedeste helt klart vores udvikler-arrangementer. Det er blandt andet mig, der står for at finde ud af hvad der skal tales om, hvem der skal tale og så videre på Mød Microsoft og lignende. Lige nu er det februar Mød Microsoft (der har næsten 1000 tilmeldninger i skrivende stund!!! Yuppi!), der har fokus. Vi har forsøgt at lave en rigtig spændende dag om .NET 2.0 - uanset om man er ny på .NET eller har været her længe ;-)

Men vi har et meget travlt forår foran os, så jeg tænkte, at jeg ville løfte sløret lidt for hvad planerne var. Datoerne burde være meget faste, men lad nu være med at hænge mig, hvis vi bliver nødt til at flytte en af dem ;-) Here goes:

1. marts: ASP.NET 2-dag i København. Virkeligt gode talere, hovedsagligt fra det store udland (bla softwarelegend Dave Platt!!!). Rettet mod udviklere mm

23. marts: Visual Studio Team System for arkitekter - igen i København, og igen nogle rigtigt gode talere fra udlandet.

5+7 april: Mød Microsoft i henholdsvis Århus og København. Teamet bliver formentlig dataadgang fra .NET og SQL Server 2005 (Yukon).

Og tro det eller ej - vi stopper ikke her, men mere kan jeg ikke fortælle lige nu ;-)  (Men jeg skal nok fortælle mere, så snart jeg selv ved noget præcist...)

Og nej - man kan IKKE tilmelde sig disse arrangementer endnu, men hold øje med min blog, med msdn.microsoft.dk/events eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, så går du helt sikkert ikke glip af noget ;-)

Ses vi den 8/10 februar til .NET 2.0?