August, 2010

  • Microsoft mener

    Video: Serveren skal fra kælderen til skyen med Microsoft Online Services

    Serveren i kælderen er på vej i graven. Den er dyr at anskaffe og vedligeholde. Sådan mener Microsoft ikke, at det skal være: De services, der i dag er på både investerings- og driftsbudgettet, bør kun findes på sidstnævnte. Med Microsoft Online Services kan man flytte tjenester som e-mail, intranet og fællesdrev ud skyen. Skyen gør det muligt at outsource vedligeholdelse, opgraderinger og sikkerhed til Microsoft. Dermed kan it-afdelingen innovere i stedet for konstant at skulle tænke på drift. Det vil være reglen i fremtiden - og fremtiden er her nu.

    Hvis du vil blive lidt klogere på Microsoft Online Services, fortæller Jesper Grønbæk, der er forretningsansvarlig i Microsoft, i denne video om de mange muligheder.

    Hvis du har spørgsmål om Microsoft Online Services eller om Microsoft's cloud strategi generelt, så kontakt Jesper på jesperg@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Microsoft i tal - hvordan står det til?

    Konkurrencen på it-markedet har aldrig været hårdere. Der siges og skrives meget om Microsoft og konkurrenterne. Meget er fakta, andet er myter. Men hvad siger tallene egentlig? Vi har samlet en række af de mest iøjnefaldende og aktuelle:

    1.
    150 mio. - Antallet af solgte Windows 7-licenser. Dermed er Windows 7 det suverænt hurtigst sælgende styresystem i historien - siden lanceringen i oktober er der solgt syv licenser af Windows 7 hvert sekund.

    2.
    7,1 mio - Forventet salg af iPad i 2010

    58 mio - Forventet salg af netbooks i 2010

    355 mio - Forventet salg af pc’er i 2010

    3.
    <10 - Procent af det samlede antal netbooks solgt i USA i 2008, som havde Windows som styresystem.

    96 - Procent af det samlede antal netbooks solgt i USA i 2009, som havde Windows som styresystem.

    4.
    0 - Antal betalende brugere af Windows Azure i november 2009.

    10.000 - Antal betalende brugere af Windows Azure i juni 2010.

    700.000 - Antal studerende, lærere og medarbejdere i delstaten Kentuckys folkeskoler, der bruger Microsofts produktivitetsværktøjer i skyen. Kentuckys skolevæsen har dermed den største cloudløsning i USA.

    5.
    16 mio - Det samlede antal abonnenter til USA's 25 største dagblade.

    14 mio - Det samlede antal abonnenter til DVD-tjenesten Netflix.

    23 mio - Det samlede antal abonnenter på Xbox Live.

    6.
    9.000.000 - Antallet af kunder, der downloadede betaversionen af Office 2010 før lanceringen. Office 2010 blev Microsofts største beta-test nogensinde.

    7.
    21,4 mio - Antallet af nye brugere af søgemaskinen Bing på ét år.

    8.
    24 % - Markedsandel for Linux Server i 2005.

    33 % - Forventet markedsandel for Linux Server i 2007 (skøn foretaget i 2005).

    21,2 % - Reel markedsandel for Linux Server i Q4 2009.

    9.
    8,8 mio - iPhones solgt globalt i Q1 2010.

    21,5 mio - Nokia smartphones solgt i Q1 2010.

    55 mio - Samlet antal solgte smartphones globalt i Q1 2010.

    439 mio - Forventet antal smartphones solgt globalt i 2014.

    10.
    173 mio - Globale Gmail-brugere.

    284 mio - Brugere af Yahoo! Mail globalt.

    360 mio - Brugere af Windows Hotmail globalt.

    299 mio - Aktive Windows Live Messenger konti over hele verden.

    1 - Rangering af Windows Live Messenger globalt sammenlignet med alle andre instant messaging-tjenester.

    11.
    $ 8,2 mia / DKK 47,4 mia -Apples nettoindtjening for regnskabsåret, der sluttede september 2009.

    $ 6,5 mia / DKK 37,6 mia - Googles nettoindtjening for regnskabsåret, der sluttede december 2009.

    $ 14,5 mia / DKK 83,9 mia - Microsofts nettoindtjening for regnskabsåret, der sluttede i juni 2009.

    $ 23 mia / DKK 133 mia - Microsofts samlede omsætning i FY2000.

    $ 58,4 mia / DKK 314,6 mia -Microsofts samlede omsætning i FY2009.


    Kilde: http://blogs.technet.com/b/microsoft_blog/archive/2010/06/25/microsoft-by-the-numbers.aspx


    Af Martin Rossen, kommunikationsdirektør i Microsoft Danmark - marossen@microsoft.com.

     

  • Microsoft mener

    Microsoft er den 5. største it-leverandør til det offentlige

    En ny rapport fra analysehuset IDC viser, at der er fire store it-leverandører til den offentlige sektor – KMD (17,2%), IBM (12,7%), Atea (9,5%) og CSC (8,4%) . Microsoft udgør 3,2 % og er således den 5. største leverandør til det offentlige.

    Per Andersen, Managing Director, IDC Nordic & Benelux, siger om rapporten:

    ”Det vil måske overraske nogen, at Microsoft ikke har en højere markedsandel – og at eksempelvis Office-software kun udgør 0,9 % af det samlede marked. Men ellers er det ikke overraskende at KMD og IBM er de i særklasse største leverandører. Undersøgelsen viser, at det offentlige it-marked er et marked præget af flere store aktører, som konkurrerer dygtigt mod hinanden i et meget dynamisk marked."

    Microsoft har fået udarbejdet rapporten for at øge vidensniveauet om et marked, der er centralt for Danmark og Microsoft som virksomhed. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi til dels er drevet af den debat, der har været af vores størrelse i den offentlige sektor. Det fremstår til tider, som om Microsoft er totalt dominerende på softwaremarkedet. Det er vi ikke. Selvfølgelig er vi store – og vi vil være større. Dog er vi store på et meget synligt, men afgrænset del af markedet. Interessant er det at notere sig, at det offentliges udgifter til kontorartikler, papir, forbrugsstoffer, tryk og scanning via SKI er fem gange større end til kontorsoftware.

    Du kan se rapporten i sin fulde længde her.

    Vh Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com

Page 1 of 1 (3 items)