Ordsproget siger, at efterligning er den bedste smiger. Står det til troende, er vi meget smigrede i Microsoft. Google Docs nye "Figur-menu" ligner til forveksling samme menu i Microsoft Office som tvillinger skilt ved fødslen. 

Kast et blik på figurmenuerne neden for og se, hvordan Google har en noget - skal vi sige - kreativ forståelse af ordet kreativitet.

Ja, der er forskelle på de to menuer. Microsoft Office byder på mere. Men den gode nyhed er, at ligheden gør det nemmere at opgradere fra Google Apps til Microsoft Office. De to Figur-menuer ligner nemlig hinanden helt ned til den rækkefølge, som symbolerne er placeret i.

På Googles eget "Innovation Webinar", fortælles om de funktioner, som Apps har fået tilføjet i år. Allerede kendte funktioner for Microsoft Office-brugere. En enkelt undtagelse er "glemt vedhæftning-detektoren", der er nyttig - men tilgengæld også viser, at din mail bliver scannet af Google.

Nok om kreativ innovation. Vi kalder det smiger :-)

Vh Martin Rossen, kommunikationsdirektør i Microsoft Danmark - marossen@microsoft.com