I en uge hvor iPad'en får bemærkelsesværdigt meget omtale efter den danske lancering, er det på sin plads herfra at understrege, at nogle eksperters delvise afskrivning af Microsoft på forbrugermarkedet er stærkt overdrevet.

Det er vi heldigvis ikke ene om at mene. Spørg eksempelvis én af de 2,5 millioner mennesker, der har købt en Kinect inden for seneste tre uger siden lanceringen. Eller spørg én af de 240 millioner, der har købt en PC med Windows 7 installeret det seneste år.

Eller spørg analytikeren Rob Enderle, tidligere Forrester-ansat, der i dette indlæg argumenterer for, at 2010 har betydet en verden til forskel på forbrugermarkedet for Microsoft, der med Windows 7, IE9 beta, Windows Phone 7 og Kinect for Xbox er positioneret til et stærkt 2011.

VH Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com.