Markedet for smartphones er blandt verdens mest konkurrenceprægede, så med Windows Phone 7 skulle vi levere varen fra dag 1. Salget af Windows Phone 7 ser lovende ud. Efter seks uger er der sendt 1,5 mio. enheder til butikkerne og operatørerne – det er, hvad vi og andre havde at forventninger til en ny platform, som skal ud og bevise sit værd. Mange af vores konkurrenter er væsentligt mere udbredte - de har helt sikkert et forspring. Til gengæld ligner deres produkter hinanden meget. Vi har forsøgt at skille os ud, hvilket vi har fået ros for. Windows Phone 7 udvikler sig stadig, og vi lærer konstant af brugerne og udviklerne.

En god nyhed er, at Windows Phone 7 Marketplace nu har over 4.000 apps. Det er - synes vi i hvert fald selv - et imponerende tal efter ca. seks uger. Vi bruger mange ressourcer på at hjælpe de over 18.000 udviklere, så de kan tilbyde brugerne de bedste apps og samtidig kan tjene penge – det samme har vi gjort med Windows i 25 år.

2011 vil byde på flere mobiler med Windows Phone 7 hos flere udbydere. Og vi vil i 2011 konstant forbedre platformen til glæde for brugerne – både private og professionelle.

VH Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com.