Man behøver ikke være ret opmærksom for at opdage, at teknologi bliver stadig mere intuitiv. På en typisk dag bruger vi allerede i dag berøring eller tale for at interagere med teknologi - på vores telefon, ved hæveautomaten, i supermarkedet eller i bilen. Læringskurven for at arbejde med it bliver en mindre og mindre barriere takket være mere naturlige måder at bruge teknologi på.

For nylig udtalte Microsofts udviklingschef Craig Mundie, at teknologi er begyndt at opføre sig, som vi mennesker gør det. I Microsoft er natural user interface (NUI) et område, vi har investeret massivt i gennem mange år. Frugterne af disse investeringer ser vi nu i flere af vores produkter som for eksempel Windows Phone 7, Surface 2.0, Bing til mobilen og Office 2010 Mini Translator. Men særligt ét produkt har fået stor opmærksomhed: Med Kinect til Xbox 360, der benytter ansigtsgenkendelse, bevægelsessensorer og stemmestyring, ved enheden, hvem du er og forstår din stemme og dine bevægelser med hånden. Denne teknologi har forandret hele den måde, vi navigerer og styrer konsolspil på.

Men naturlig og intuitiv teknologi, som den vi ser i Kinect, kan bruges til mere end bare en platform for underholdning - det åbner op for en enorm mængde muligheder til at løse samfundsmæssige udfordringer, såsom genoptræning. Potentialet er så stort, at Microsoft i denne uge inviterer stats- og virksomhedsledere fra hele verden til at diskutere potentialet af NUI i forbindelse med World Economic Forum i Davos i Schweiz. 

I den forbindelse har vi foretaget en undersøgelse blandt 6000 mennesker i seks lande. Resultaterne understreger, hvor spirende NUI endnu er: Selvom kun halvdelen af de adspurgte var bekendt med de forskellige nye muligheder NUI tilbyder - fx 3D simulationsteknologi, svarede næsten 90 procent, at de ser naturlig og intuitiv teknologi som mere end bare dille. De mener, at denne nye form for teknologi er fremtiden.

Endnu mere sigende er det, at 70 procent af de adspurgte i undersøgelsen tror, at naturlig og intuitiv teknologi kan forbedre uddannelse, produktivitet på arbejdspladsen og andre samfundsmæssige udfordringer. Mere end 87 procent af de adspurgte mener, at naturlige og intuitive teknologier kan bruges på flere måder til at forbedre sundhedspleje. Og virkeligheden følger med. På eksempelvis University of Washingtons laboratorier for biorobot-teknik har man brugt Kinect til at forbedre robotkirugi. Ideen er, at systemet kan give kirurgen løbende informationer om patienten - hvor må han fx. ikke skære. Med systemet kan kirurgen bedre "mærke" patienten, selvom han måske sidder langt væk og opererer. Læs mere her.

Forskere fra Spaulding genoptræningshospital er sammen med Harvard School of Engineering and Applied Sciences gået sammen om at lave en teknik, der hjælper børn med spastisk lammelse til at få en mere værdifuld og sjovere behandling. Den nye teknik, der benytter sig af trykfølsomme skærme, betyder at patienterne gennem spil kan øge deres motoriske og visuelle færdigheder. 

Vi tror, at NUI er fremtiden. Ser vi på Kina og Indien, så tror ni ud af ti adspurgte, at NUI vil være en del af deres hverdag i fremtiden - på arbejdet, i uddannelsen, i sundhedsvæsnet, og i forbindelse med sociale netværk og underholdning.

Kinect til Xbox 360 er kun det første skridt. Vi vil over den næste tid forsøge at udbrede den viden, vi har på området til områder indenfor sundhed og uddannelse.  Vi vil fortsætte med at skubbe grænserne og konstant gøre barriererne for at bruge teknologi mindre. Jeg tror personligt, at mange vil blive overrasket, når de opdager potentialet med NUI.

VH Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com.