May, 2011

  • Microsoft mener

    Ny kalender-app gør virksomheden mere effektiv

    I disse år ser vi en stor stigning i efterspørgslen af Business Intelligence-værktøjer, der gør det muligt for virksomhederne at få et bedre overblik over forretningen og dermed hurtigere træffe de rigtige beslutninger. Den stigende efterspørgsel skyldes, at vi lever i en verden, der er stadig mere kompleks og forandrer sig hurtigere og hurtigere. I dag er det derfor afgørende at kunne reagere hurtigt, når der sker omstillinger i markedet.

    Med den nye kalender-app Calendar Analytics  kan man få et let tilgængeligt Business Intelligence-værktøj, som sparer både tid og penge. En effektiv kalenderstyring giver nemlig overblik, og lader medarbejderne bruge mere tid på at udføre opgaver, der gavner forretningen, frem for at organisere dem. Den nye app er især interessant for de små og mellemstore virksomheder, som i det daglige slås med al for megen spildtid på administration, og de unødvendige udgifter, det giver.

    Calendar Analytics indsamler møder og anden information fra Exchange og sætter informationerne op i et overskueligt og letforståeligt ”instrumentbord” i Excel, som brugeren kan anvende til at analysere og ændre tidsforbruget, så det fordeles bedst muligt på de forskellige aktiviteter.  Og det kan være helt uvurderligt.  I et travlt marked kan netop tiden og strukturen af den være det, der i sidste ende gør forskellen i en stadig hårdere konkurrence. I den sidste ende handler det som regel ikke om at arbejde mere – men smartere.

    Et værktøj som Calendar Analytics giver en nem oversigt over medarbejderens kalender. Og det kan bruges af alle, der har Outlook. Ved at kombinere Excel og Exchange er applikationen let tilgængelig for de fleste, da den er genkendelig i sit udtryk og anvendelse.

    Med den nye app følger vi vores vision om at gøre Business Intelligence tilgængeligt for alle – store som små. For uanset virksomhedens størrelse er det vigtigt at optimere sine ressourcer, så man står stærkest muligt i markedet. En af de mest effektive måder at udnytte medarbejdernes kræfter på er ved præcis kalenderstyring, som sikrer at ressourcerne bliver fordelt og prioriteret korrekt.

    Og det er ikke kun en fordel for virksomheden, men også for den enkelte medarbejder. For uanset hvordan man vender og drejer det, så er der kun et begrænset antal arbejdstimer til rådighed. Spørgsmålet er, hvad man bruger dem på. Alt for ofte går der oceaner af tid med planlægning og organisering, som tager fokus fra de egentlige arbejdsopgaver og skaber frustrationer hos travle ansatte. For mange af os handler det nemlig ikke kun om at øge effektiviteten arbejdsmæssigt – men også om at frede sin kostbare fritid. Og her er det helt afgørende, at man netop får organiseret sin arbejdsindsats bedst muligt.

    Calendar Analytics kan downloades gratis her.

    VH Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Hvorfor kode den samme app tre gange?

    Har du ideen til det næste app-hit som Angry Birds? At lave succesfulde apps kræver først og fremmest kreativitet. Dernæst kodning. Masser af kodning. Faktisk skal din app kodes tre, fire, fem gange for at kunne nå ud til alle brugerne på de forskellige platforme.

    Årsagen skal findes i fragmenteringen af styresystemer på mobilmarkedet. I de gode, gamle dage kunne man nøjes med at kode pc-programmer til Windows og dermed nå ud til mere end ni ud af ti brugere. Tiden er en anden på smartphone-markedet med de mange spillere, der har hvert deres styresystem. Det stiller krav til udviklernes tålmodighed, når applikationer skal kodes flere gange for at nå ud til så mange brugere som muligt brugerne.

    Vi ved godt, at Microsoft er udfordreren på smartphone-markedet. Derfor skal vi også arbejde ekstra hårdt på at pleje udviklerne verden over. Det er blandt andet en af grundene til, at vi har udviklet Windows Azure Toolkit. Med den nye ”værktøjskasse” har vi gjort det enkelt for udviklere at kode nye applikationer til både iOS, Windows Phone og Android (sidstnævnte del af toolkittet er i preview). Dermed bliver udviklerne mere effektive til at udvikle apps på tværs af de forskellige styresystemer, idet skyen bruges som back-end. Det sikrer, at uanset hvilken platform, der bruges, så kommer de bagvedliggende data fra samme sted. Her kan bl.a. være tale om:

    • Notifikationer
    • Autorisation / adgang
    • Lagring af data

    I toolkittet findes desuden dokumentation, eksempler mv. Alt dette skal gøre det nemmere for udviklerne at tilbyde deres brugere apps på flere platforme uden at skulle starte helt forfra for hver platform.

    Derudover har vi også lavet et API Mapping Tool, der viser, hvordan man uden at bruge skyen oversætter iOS-apps til WP7-apps.

     

    VH Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Skyen handler om produktivitet, demokratisering og merværdi

    En af de store udfordringer for den danske samfundsøkonomi er faldende produktivitet. Danmark er således faldet fra en 5. til en 13.- og næstsidsteplads på listen over OECD-landenes produktivitet. Vi er derfor nødt til at se på tiltag, der kan hjælpe Danmarks produktivitetstal i en positiv retning.

    Mange virksomheder og medarbejdere har allerede i dag fået øjnene op for fordelene ved distancearbejde og andre fleksible arbejdsmetoder. Især vidensmedarbejdere får glæde af distancearbejde, da de blot har behov for mobilt it-udstyr og internetforbindelse for at kunne koble sig på virksomhedens systemer hjemmefra, på farten eller andre lokationer. Men også industrien kan få glæde af fleksible arbejdspladser, da mange jobs kræver adgang til dokumenter, videndeling og kommunikation med andre parter.

    Vi har netop lanceret en ny cloud-løsning, Office 365, der kan hjælpe samfundet, virksomhederne og medarbejderne med at blive mere produktive.

    Så hvad har Office 365 med produktivitet at gøre? Jo, med Office 365 kan vi nu integrere de velkendte produktivitetsværktøjer Office, Sharepoint, Exchange og Lync i én samlet cloud-løsning, så man kan arbejde hvor som helst, når som helst og fra enhver pc eller smartphone – uden at skulle tænke på lagring af dokumenter eller sikkerhed. Man kan således tilgå sin email fra toget, arbejde virtuelt på en præsentation sammen med en kollega eller samarbejdspartner, mens man sidder hjemme, eller arbejde på dokumenter i lufthavnen, der automatisk bliver uploadet til en fælles platform.

    Men Office 365 handler ikke kun om produktivitet. Det handler også om demokratisering af it. Hos Microsoft kalder vi det big it for small companies, hvilket netop betyder, at små og mellemstore virksomheder nu får adgang til nøjagtig samme produktivitetsfordele og besparelser, som større virksomheder allerede høster i skyen. For en månedlig omkostning på kun 40 kr. per bruger, kan virksomheder i alle størrelser få gavn af fordele som lave priser, mulighed for skalering og høj sikkerhed. 

    Sidst men ikke mindst handler Office 365 om merværdi. Merværdi for den enkelte virksomhed – uanset størrelse, type og branche. For Røde Kors ligger merværdien i at spare 50 pct. på al hardware, storage, back-up og it-drift samtidig med, at medarbejderne har nem og sikker adgang til og kan dele informationer i realtid, når de eksempelvis arbejder i en krisesituation på Haiti. For RTX Telekom ligger merværdien i tilgængelighed og mobilitet, da sælgere og udviklere ofte arbejder fra hotelværelser i forbindelse med rejseaktivitet. For den lille tømmervirksomhed Christoffersen og Knudsens Eftf. ligger merværdien i altid at have styr på driftsomkostningerne til it, herunder mulighed for konstant at kunne skalere op og ned.

    Så er Office 365 løsningen på Danmarks produktivitetsudfordring? Det er nok at tage munden for fuld. Men faktum er, at teknologien, der kan danne basis for mere produktive virksomheder, eksisterer. Og med øget fleksibilitet i arbejdstid, -sted og -værktøjer har virksomhederne samtidig udsigt til mere tilfredse medarbejdere. Mon ikke begge dele vil gavne samfundet og konkurrenceevnen i sidste ende?

    Læs mere om Office 365 her.

  • Microsoft mener

    Kinect er en del af engelskundervisningen i Sydafrika

    Læring gennem leg er en af de mest effektive måder for både børn og voksne at optage ny viden på. For når det er sjovt at lære, opsøger man det helt af sig selv. I et nyt projekt i Sydafrika kombinerer man indlæring og underholdning ved at bruge Kinect til at lære børnene engelsk.

    I Sydafrika har man i dag 11 nationalsprog, men engelsk er en forudsætning for at kunne tage en uddannelse.  Har man ikke lært engelsk som barn, er det så godt som umuligt at få en uddannelse som voksen, fordi næsten alle uddannelser i Sydafrika kun udbydes på engelsk. Med et nyt projekt i engelskundervisningen, der har været meget begrænset, spiller Kinect nu en stor rolle. Børnene spiller nu stemmestyrede spil, og det udvikler deres ordforråd, fordi de skal tale til skærmen, mens de spiller. Det har gjort børnene mærkbart bedre til engelsk, og de har fået mod på at lære, fordi de synes det er sjovt. Fordi Kinect ikke skal styres af keyboards, mus eller controllere, er det let at implementere i en undervisningssituation.

    Det sydafrikanske eksempel er interessant, fordi det viser, at man med en lille investering i ny teknologi kan opnå en stor effekt, der hjælper børnene med at lære. Men det hjælper også landet med en fremtidig arbejdsstyrke, der har bedre kompetencer.

    Mulighederne er rigtig mange, og vi glæder os til at se, hvordan de vil blive udnyttet i fremtiden. Det er altid positivt at opleve, hvordan et nyt produkt med en bestemt anvendelse i sigte, viser sig at kunne anvendes i alskens andre sammenhænge, fordi brugerne er kreative – også på steder, hvor it ikke er hvermandseje.

    Læs mere om projektet i Sydafrika her.

    Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Er e-mail ved af uddø?

    Det er givet, at den yngre generation i stadig højere grad bruger andre kommunikationsværktøjer end e-mail til at kommunikere med. New York Times skriver i en humoristisk artikel i maj, at skriver du stadig e-mail, er det et tydeligt tegn på alderdom, (ligesom hvis du stadig ser film på VHS). Chat, sms, IP-telefoni er blot nogle af konkurrenterne. Men er e-mail ved at uddø?

    Det åbenlyse svar er selvfølgelig: NEJ. Men medarbejdere og virksomheder kan drage store fordele i at kende de mange kommunikationsværktøjers fordele og ulemper.

    Microsoft har sammen med MarketTools spurgt 1.268 personer i den arbejdsdygtige alder om brugen af e-mail nu og i fremtiden. Undersøgelsen viser, at 96 procent af de adspurgte mener, at arbejdsbrug af e-mail vil forblive det samme eller forøges over de næste fem år. 91 procent mener, at det samme vil gøre sig gældende for e-mail til privat brug. Og faktisk finder næsten to tredjedele af de adspurgte, at e-mailen er en mere effektiv kommunikationsform end at tale med andre ansigt-til-ansigt. Der er altså masser af liv i den ”gamle” e-mail. Men vi vil se ændringer i den måde, vi kommunikerer på i fremtiden. Facebook, Messenger og Skype indtager allerede nye, vigtige roller på arbejdspladsen. Men præcis ligesom e-mail ikke slog telefonen ihjel, og TV ikke blev radioens endeligt, vil de nye kommunikationsværktøjer heller ikke tage livet af e-mailen.

    Derfor bliver øvelsen ikke at finde e-mailens afløser, men i langt højere grad at finde den mest optimale kommunikationsform til opgaven eller situationen. Skal det gå hurtigt, er telefonen eller instant messaging et oplagt valg med den (næsten) synkrone kommunikation. Skal man fjernkommunikere med mange på én gang, er e-mail at foretrække. E-mail er en asynkron kommunikationsform, hvor svaret ikke nødvendigvis skal komme med det samme. Hver har sin fordel. Derfor er det en fordel for virksomheder at tilbyde medarbejderne flere kommunikationsværktøjer, og inddrage disse som en naturlig del af det daglige arbejde.

    55 procent af de adspurgte i vores undersøgelse mener, at de ville få stor gavn af en løsning, der samler de forskellige værktøjer i én platform. Microsoft Lync er sådan en platform. Lync integrerer forskellige kommunikationskanaler, og gør det enkelt at vælge det kommunikationsværktøj, der passer bedst i situationen. Det giver en øget produktivitet for virksomheden, fordi medarbejderne er mere effektive, når de kan kommunikere med det mest optimale værktøj.

    Set i dette perspektiv vil jeg vende tilbage til mit indledende spørgsmål. Er e-mail ved at uddø? Nej! Men er der fordele ved at hjælpe medarbejderne med at bruge de rigtige værktøjer i en samlet løsning? I højeste grad, ja!

    VH Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com.

Page 1 of 1 (5 items)