En af de store udfordringer for den danske samfundsøkonomi er faldende produktivitet. Danmark er således faldet fra en 5. til en 13.- og næstsidsteplads på listen over OECD-landenes produktivitet. Vi er derfor nødt til at se på tiltag, der kan hjælpe Danmarks produktivitetstal i en positiv retning.

Mange virksomheder og medarbejdere har allerede i dag fået øjnene op for fordelene ved distancearbejde og andre fleksible arbejdsmetoder. Især vidensmedarbejdere får glæde af distancearbejde, da de blot har behov for mobilt it-udstyr og internetforbindelse for at kunne koble sig på virksomhedens systemer hjemmefra, på farten eller andre lokationer. Men også industrien kan få glæde af fleksible arbejdspladser, da mange jobs kræver adgang til dokumenter, videndeling og kommunikation med andre parter.

Vi har netop lanceret en ny cloud-løsning, Office 365, der kan hjælpe samfundet, virksomhederne og medarbejderne med at blive mere produktive.

Så hvad har Office 365 med produktivitet at gøre? Jo, med Office 365 kan vi nu integrere de velkendte produktivitetsværktøjer Office, Sharepoint, Exchange og Lync i én samlet cloud-løsning, så man kan arbejde hvor som helst, når som helst og fra enhver pc eller smartphone – uden at skulle tænke på lagring af dokumenter eller sikkerhed. Man kan således tilgå sin email fra toget, arbejde virtuelt på en præsentation sammen med en kollega eller samarbejdspartner, mens man sidder hjemme, eller arbejde på dokumenter i lufthavnen, der automatisk bliver uploadet til en fælles platform.

Men Office 365 handler ikke kun om produktivitet. Det handler også om demokratisering af it. Hos Microsoft kalder vi det big it for small companies, hvilket netop betyder, at små og mellemstore virksomheder nu får adgang til nøjagtig samme produktivitetsfordele og besparelser, som større virksomheder allerede høster i skyen. For en månedlig omkostning på kun 40 kr. per bruger, kan virksomheder i alle størrelser få gavn af fordele som lave priser, mulighed for skalering og høj sikkerhed. 

Sidst men ikke mindst handler Office 365 om merværdi. Merværdi for den enkelte virksomhed – uanset størrelse, type og branche. For Røde Kors ligger merværdien i at spare 50 pct. på al hardware, storage, back-up og it-drift samtidig med, at medarbejderne har nem og sikker adgang til og kan dele informationer i realtid, når de eksempelvis arbejder i en krisesituation på Haiti. For RTX Telekom ligger merværdien i tilgængelighed og mobilitet, da sælgere og udviklere ofte arbejder fra hotelværelser i forbindelse med rejseaktivitet. For den lille tømmervirksomhed Christoffersen og Knudsens Eftf. ligger merværdien i altid at have styr på driftsomkostningerne til it, herunder mulighed for konstant at kunne skalere op og ned.

Så er Office 365 løsningen på Danmarks produktivitetsudfordring? Det er nok at tage munden for fuld. Men faktum er, at teknologien, der kan danne basis for mere produktive virksomheder, eksisterer. Og med øget fleksibilitet i arbejdstid, -sted og -værktøjer har virksomhederne samtidig udsigt til mere tilfredse medarbejdere. Mon ikke begge dele vil gavne samfundet og konkurrenceevnen i sidste ende?

Læs mere om Office 365 her.