August, 2011

  • Microsoft mener

    Er du en filer, piler eller deleter?

    Med næsten to milliarder e-mail-brugere, der dagligt kommunikerer online, er der tryk på indbakkerne. Man kan opdele e-mail-brugere meget præcist i tre grupper. Det viser en ny undersøgelse lavet af Microsoft på baggrund af anonyme brugeroplysninger. De tre grupper betegnes som:

    • Filers
    • Pilers
    • Deleters

    Nogle e-mail-brugere er meget strukturerede og opdeler deres mails i mapper (Filers), andre læser deres mails, men lader dem ellers ligge i en bunke (Pilers), og nogle sletter efterhånden, som deres mails bliver læst (Deleters). Det stiller krav til os, der udvikler mailsystemer – for vi skal kunne imødekomme mange forskellige behov.

    Ifølge tallene, der stammer fra USA, er det langt de fleste, der sletter alt løbende. ”Deleters” modtager i gennemsnit 211 e-mails hver uge og ender med at slette 80 procent af deres mails. De skimmer som regel indbakken, sletter alt det unødvendige, hvorefter de begynder at besvare de vigtigste mails. Mantraet for ”Deleters” er: ”Køkkenet skal være rent, før jeg går i gang med at lave mad.” I realiteten betyder det, at de sletter tre ud af ti mails uden at åbne dem. Og fordi ”Deleters” har så stort fokus på at holde indbakken ryddelig, kræver de flere værktøjer til hurtigt at sortere og slette med.

    “Filers” er på den anden side karakteriseret ved, at de ivrigt arkiverer deres e-mails i mapper.”Filers” udgør en fjerdedel af brugerne og modtager omkring 201 mails om ugen. Men i modsætning til ”Deleters”, så arkiverer de næsten halvdelen af deres mails (44 procent) i det øjeblik, de modtager dem. Denne gruppe benytter mange forskellige mail-værktøjer. For eksempel benytter en tredjedel af ”Filers” autosvar, og næsten halvdelen bruger tastaturgenveje. Ikke overraskende indstiller ”Filers” filtre og regler, der sorterer og videresender mails til forskellige undermapper.

    Sidst, men ikke mindst, er der “Pilers”, som ofte har op mod flere tusinde mails liggende i indbakken. Ud af de tre grupper modtager ”Pilers” færrest mails per uge – 174 i gennemsnit. Det svarer dog stadig til 9.048 mails om året. Og eftersom størstedelen af disse mails (57 procent) aldrig forlader indbakken, hober de sig op. Per definition er ”Pilers” ikke interesserede i avancerede slette- eller arkiveringsværktøjer. De går mest op i at have rigeligt med opbevaringsplads.

    Hvilken type er du? Læs mere om typerne her.


    Vh Troels Hviid, Produktchef for Windows Live og IE - troelshv@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Kinect skaber massiv Xbox-fremgang

    Salgstallene for Xbox er gode – rigtig gode. Ifølge en uafhængig markedsundersøgelse fra The NPD Group har Xbox 360 nu 48 procent af det nuværende konsolmarked i USA. Xbox fastholder dermed føringen som de amerikanske forbrugeres favoritkonsol i 2011. Dertil kommer, at Xbox 360 er det eneste konsol i USA, der viser vækst fra år til år målt fra juni måned. Og på trods af et generelt fald i salget af konsoller og software, så fortsætter Xbox 360 med at vokse. I USA er der solgt flere Xbox 360 end nogen andre konsoller i 12 ud af de seneste 13 måneder.  

    Også den nærmeste fremtid tegner til at skrive Xbox-historie med flere store lanceringer lige om hjørnet. Den samlede portefølje af Kinect-spil vil være tredoblet inden årets udgang. Nogle af de nye spil er allerede til rådighed, nemlig Avartar Kinect og Kinect Sparkler.

    Med Avatar Kinect kan man i form af sin personlige avatar hænge ud sammen med op til 7 af sine venner i 24 virtuelle scener, der spænder fra talkshows til ture i det ydre rum. Og i Kinect Sparkler kan man tegne kreative glitrende linjer med fingrene, så der hvirvler stjerner rundt om 3D-portrætter af én selv. OK – det skal nok opleves… Ikke desto mindre giver begge spil et unikt et indblik i de teknologiske muligheder, der er til rådighed i dag. Muligheder som kun vil blive større og bedre med tiden. Allerede i år vil Xbox få nye samarbejdspartnere heriblandt Disney, ligesom der er udsigt til, at konsollen fremover vil kunne samle spil, videoer, musik og tv i én og samme konsol.

    VH Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Fremtidens dagligstue kombinerer Kinect, Xbox, Bing og talegenkendelse

    Hos Microsoft mener vi, at der er et skift undervejs i hvordan forbrugerne får adgang til og kan styre den stadigt voksende mængde af underholdning - TV-programmer, sport, film, online videoer, videospil, musik og mere. På både E3 og vores nyligt afholde partnerkonference fortalte vi om, hvordan vi vil forbedre og udvide forbrugernes muligheder for at konsumere digital underholdning.
     
    Vores tilgang er temmelig enkel: All the entertainment you want, with the people you care about, made easy… Nedenstående video bringer denne tilgang til live, mens den viser, hvad kombinationen af Xbox, Kinect, Bing og talegenkendelse kan gøre for din underholdningsoplevelse.
     

    Læs mere her.

    VH Anders Adelhorst, pressechef - i-anadel@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Stifinder-evolutionen

    Windows Explorer holder styr på vores filer og er selve fundamentet for brugeroplevelsen af Windows. Gennem mere end 25 år med research og udvikling har brugerne oplevet forskellige designs af Windows Explorer. Ingen udgaver har dog gennemgået så substantielle forbedringer som den i Windows 8, hvor vi kritisk har set på og forbedret verdens mest udbredte skrivebordsoplevelse. På vores Building Windows 8-blog kan du læse en komplet gennemgang af hele Windows Explorer-evolutionen – helt tilbage fra Windows 1.0 og frem til i dag.

    Explorer i Windows 1.0 anno 1985


    Explorer i Windows 8:


    Vh Martin Thorning Hansen, Divisionschef for Windows - mthansen@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Marketplace klar til Mango-apps

    Nu kan udviklere få Mango-apps godkendt til Marketplace, så de ligger klar til efterårets første Mango-mobiler. Med dagens lancering af Windows Phone SDK 7.1 RC (WPSDK) kan udviklere selv teste apps på samme måde som i certificeringsprocessen. Det øger chancerne for at få godkendt app’en i første forsøg. Derudover kan udviklerne nu også udnytte mulighederne for at tjene penge på apps. Med denne milepæl øges kvaliteten af udbuddet i Marketplace, der både indeholder kendte apps, unikke WP-apps og spil. Med Mango bliver det nemlig muligt at spille spil på WP-platformen i Danmark – endda med en PEGI-rating, som anbefaler brugeres minimumsalder. PEGI-ratingen er gratis for udviklerne gennem App Hub’en

    Med Windows Phone SDK 7.1 RC kommer både udviklere og brugere et skridt nærmere den fulde udnyttelse af WP-platformen. Læs mere om WPSDK her.

    Vh Bjarne Dollerup, Evangelist - bjarne.dollerup@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Video: Et kig på Microsofts cloud-infrastruktur

    Det kommer forhåbentlig ikke som den store overraskelse, at Microsoft satser på cloud. En stor del af investeringerne i cloud ligger i at etablere datacentre, der kan håndtere de mere end 200 cloud-tjenester, som vi tilbyder - eksempelvis Hotmail, Office 365 og Azure. Nedenstående video giver et dybere indblik i, hvordan disse datacentre fungerer og hvad vi gør for at skabe sikre, pålidelige og skalerbare løsninger til mere end en milliard kunder og 20 millioner virksomheder i over 70 lande.
     

     

    Vh Anders Adelhorst, pressechef - i-anadel@microsoft.com.

     

Page 1 of 1 (6 items)