Vores dagligdag bliver verden over mere og mere digitaliseret og teknologi er med overalt. Og set i kombination med en stigende globaliseret verden og et innovativt samfund som det danske, så har de danske it-iværksættere gode vækstbetingelser, og er blandt iværksættere generelt i positiv vækst.

Men selv om vi i Danmark har en lang og god tradition for it-iværksættere med et globalt publikum (fra egne rækker kan således nævnes Navision og Skype,) kan den første fase for start-ups være svær. Denne fase er dog afgørende for succes. Manglende finansiering til investering – fx til hosting af store mængder data – kan nemlig bremse de it-iværksættere, som udvikler tunge applikationer eller producerer meget data.

I Microsoft ser vi innovation og start-ups som en afgørende vækstfaktor i samfundet. Derfor udvider vi nu incubator-programmet, BizSpark, hvorigennem iværksættere kan få støtte til software og rådgivning. Udvidelsen til BizSpark Plus betyder, at de mest lovende start-ups nu kan få finansieret op til 330.000 kroner på deres Microsoft Azure-omkostninger det første år og 50 pct. det andet år.

For at finde frem til de mest lovende it-iværksættere – de med størst potentiale og som kan deltage i BizSpark Plus programmet, har Microsoft allieret sig med professionelle partnere, som har speciale i at udvikle og accelerere start-ups. I Danmark er partnerne Startup City og Startup Bootcamp.

Start-ups kan komme i betragtning til BizSpark programmet, hvis virksomheden er yngre end 3 år og har en omsætning under 5 millioner. Og virksomheden kan være med i maksimalt 3 år. BizSpark har allerede hjulpet flere danske start-ups, som Spiir, Roozz og Pixel Pandemic.  Læs mere om BizSpark Plus og hvordan man kommer i betragtning her: http://www.microsoft.com/bizspark/plus

VH Anette Nørgaard, Evangelist i Microsoft Danmark - anno@microsoft.com.