YouSee klar med TV Guide til Windows Phone Med YouSee TV Guide til Windows Phone får du det store overblik over din tv-uge. Guiden er allerede populær på IOS og Android-baserede telefoner. Fra tirsdag den 24. april kan den downloades på Windows Phone Marketplace. TV Guiden giver et syv-dages overblik over flere end 100 kanaler. YouSees egen redaktion opdaterer indholdet.

Hos YouSee siger Anders Blauenfeldt, der er Produktudviklingsdirektør hos YouSee, om den nye Windows Phone app: "Som den førende tv-udbyder lægger vi vægt på at dække så bredt som muligt. Derfor er det naturligt for os, at der også bliver adgang til vores produkter på Windows Phone-platformen. I første omgang med TV Guiden, senere håber vi også at kunne tilbyde mulighed for at se tv fra YouSee på Windows Phone."

TV Guiden giver udover ugens oversigt over de flere end 100 kanaler også mulighed for varslinger på mellem 5 og 60 minutter før programstart, mulighed for valg af egne kanaler, opdeling i kategorier og søgning.

Danske Blue Fragments står bag udviklingen af YouSee app'en til Windows Phone.

Du kan hente app'en her og læse mere om YouSee på mobilen her.

VH Henrik Kølle, produktchef for Windows Phone - hepeters@microsoft.com.