May, 2012

  • Microsoft mener

    Kan du klare testen til ”Prometheus”?

    Internet Explorer (IE) fortsætter med at flytter grænser med HTML5. Siden lanceringen af Internet Explorer 9 er det blevet muligt for programmører at udvikle hjemmesider, der er grafisk flottere og markant hurtigere end før. Det har holdet bag IE udnyttet og lavet en helt ny interaktiv hjemmeside som forpremiere til Ridley Scotts kommende science fiction thriller Prometheus.

    Med Project Prometheus Training Center har IE-teamet i samarbejde med filmselskabet Fox Studios bygget en oplevelse i ren HTML5, som placerer sig i krydsfeltet mellem en typisk filmhjemmeside og et computerspil. Siden benytter både film, lyd, 3D og animation.

    I Prometheus Training Center, som drives af filmens fiktive virksomhed, Weyland Industries, skal man forsøge at kvalificere sig som besætningsmedlem på rumskibet "Prometheus". Aspiranterne skal både gennemgå en række online fysiske og mentale tests, men også få en fornemmelse for 46 G! Hvis man består alle tests tilfredsstillende, kan man blive optaget som besætningsmedlem på Prometheus og dermed komme med på den nervepirrende rejse og jagt efter livets oprindelse.

    Målet er, ved at udnytte hastigheden og mulighederne i HTML5 og IE, at give brugerne en så realistisk optagelsesprøve til Prometheus som overhovedet muligt.

     

    Prometheus får premiere i de danske biografer den 31. maj. Filmen er Ridley Scotts første Science Fiction film siden Blade Runner. Han har tidligere instrueret blandt andet Alien – Den 8. passager, Gladiator og American Gangster.

    Spillet er bygget til IE9 men vil også kunne fungere på andre browsere – dog knap så hurtigt. Tidligere projekter fra IE-teamet i HTML er blandt andet spillet Cut the Rope, de grafiske noveller Tron og Brandon Generator samt den interaktive musik video Just A Friend.

    Vh Troels Hviid, produktchef for Internet Explorer - troelshv@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    4,5 millioner katolske studerende får Office 365

    Det internationale katolske skolefællesskab (OIEC) har netop indgået en uddannelsesaftale med Microsoft. Dermed vælger endnu et stort skolefællesskab Office365 som samarbejdsplatform til studerende og lærere.  

    Den nye aftale, der blev underskrevet i Vatikanet, betyder, at fællesskabet af katolske skoler over de næste tre år implementerer Office 365 til mere end 4,5 millioner studerende. Aftalen kan med tiden skaleres til samtlige 43 millioner katolske studerende på 210.000 skoler i 102 lande! 

    OIEC peger på, at aftalen med Microsoft markerer en ny æra i den globale katolske uddannelse, hvor teknologi, træning og viden gør elever og lærere bedre i stand til at imødekomme fremtidens udfordringer. Aftalen med de katolske skoler betyder, at de studerende og lærerne får adgang til en ny fælles samarbejdsplatform i skyen, herunder SharePoint Online, Exchange Online, Lync Online og Office Web Apps. Læs mere her eller se video nedenfor for mere information.

     

     For nyligt indgik Microsoft en lignende stor aftale med rådet for tekniske uddannelser i Indien, hvor 7,5 millioner indiske studerende fik adgang til Office365 under Microsoft live@edu-løsningen.

    Aaren Ekelund, produktchef for Office 365, aaren.ekelund@microsoft.com

  • Microsoft mener

    Kinect til Windows klar i Danmark og på dansk til juni

    Virksomheder, organisationer og kreative udviklere kan fra juni i år udvikle nye, kreative måder at styre og bruge Windows-pc’er på. Det sker med Kinect for Windows SDK v. 1.5, der nu også bliver tilgængelig på dansk. Kinect til Windows SDK’en kombinerer hardware,
    software og licenser, så udviklere kan skabe nye Windows-baserede applikationer, der styres via kropsbevægelser og tale – endda på dansk med den nye sprogpakke. 

    De nye funktioner med Kinect for Windows SDK v. 1.5 indeholder bl.a.:

    • Kinect Studio: Et nyt værktøj som gør udvikleren i stand til at optage og afspille Kinect-data
    • Human Interface Guidelines (HIG): En guide med gode råd om, hvordan man bedst skaber Natural User Interface (NUI) med Kinect
    • Face Tracking SDK: Et værktøj med overblik over ansigtsopbygninger i 3D, så udvikleren nemmere kan holde styr på positionen af hovedet, øjenbryn og mundens størrelse
    • Skeletal tracking: Med denne funktion kan udviklere bedre læse positionen af arme, nakke og hoved på både siddende og stående brugere

    Kinect for Windows sensorKinect for Windows-sensoren kan købes sammen med en kommerciel licens fra juni i Danmark. Vejledende udsalgspris er 1.899 kr., og pakken vil inkludere adgang til software-opdateringer til både sprogpakker og forbedringer i forhold til kropsbevægelser.

    Du kan få mere information – og blive inspireret af løsninger, der allerede er lavet med Kinect for Windows – på Kinect for Windows bloggen.

    Anders Adelhorst - andera@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Microsoft Dynamics indgår partnerskab med Formel1 hold

    F1 mandskabet Lotus F1 og Microsoft Dynamics indgår et treårigt strategisk partnerskab og sponsorat som betyder, at Microsoft Dynamics skal hjælpe med at optimere holdets forretningsprocesser og give en mere resultatorienteret virksomhed. Lotus F1 teamet udskifter dermed en række mindre og forskellige tilpassede systemer med Microsoft Dynamics. I partnerskabet indgår bl.a. Microsoft Dynamics CRM, som teamet anvender til at optimere og styre bl.a. kunder, sponsorer og partnere.

    De 550 medarbejdere i Lotus F1 teamet ved, at det i F1-løb er mere end blot de hurtige omgange, der giver et hold succes. Bilens konstruktion, løbende forbedringer i aerodynamikken, indsamlede data under sæsonen og kommunikationen er alt sammen med til at holde et F1 team på toppen. For at holdet har de bedste forudsætninger for at komme i Pole Position er der brug for et 360 graders overblik og smidig styring af alt fra holdets finansielle rapportering til indkøb, udvikling af design, salg og de data som rapporteres under et racerløb. Microsoft Dynamics skal være med til at optimere forretningen og transformere de mange data og forretningsprocesser til en professionel og strømlinet verdensmester.

    Den tidligere verdensmester Kimi Räikkönen fra Lotus F1 ligger lige nu nummer 4 i F1 verdensmesterskaberne og holdets Romain Grosjean ligger nummer 8.

    Vh. Alexander Schadow, Dynamics Business Group Lead, aschadow@microsoft.com

  • Microsoft mener

    Danskere bliver også 'Smoked by Windows Phone'

    Siden forbrugerelektronikmessen CES i januar har flere end 50.000 personer i 36 lande deltaget i smartphone-konkurrencen ”Smoked by Windows Phone”. Konkurrencen går ud på, at en Windows Phone-bruger udfordrer helt almindelige smartphone-brugere i fælles funktioner, fx upload af billeder til Facebook. I starten af maj – dvs. fire måneder efter start – har Windows Phone vundet konkurrencen 50.675 gange, mens andre smartphones har vundet 638 gange. Onsdag den 28. april blev de første danskere udfordret på deres smartphones i Telia-butikken på Strøget i København. 

    I USA er det Ben ”the PC guy” Rudolph, der styrer løjerne. Videoerne fra USA er set over 8 millioner gange - du kan se en række af dem her.

    VH Henrik Kølle, produktchef for Windows Phone - hepeters@microsoft.com

     

     

  • Microsoft mener

    Berlingske Business bag murene hos Microsoft i Redmond

    Microsoft viste for nylig Berlingske Business rundt i laboratorierne på Redmond Campus nær Seattle - få et kig ind i fremtiden, hvor man taler med sit køkkenbord og gestikulerer til sin computer. Læs uddrag her og se et billedgalleri her.

    VH Anders Adelhorst, kommunikationsdirektør - andera@microsoft.com.

     

     

     

  • Microsoft mener

    Microsoft bliver CO2 Neutral

    Fra og med regnskabsåret 2013, der starter 1. juli 2012, vil Microsoft forpligte sig til at være CO2 neutral. Med forpligtelsen ønsker Microsoft at gå videre end blot sætte et mål om bæredygtighed. Microsoft vil nemlig også implementere en regnskabsmodel, hvor organisationen bliver holdt økonomisk ansvarlig for dens udledninger.

     I Microsoft vil vi pålægge alle divisioner en intern CO2-afgift, som gør de enkelte forretningsenheder ansvarlige for omkostningerne ved deres CO2-udledninger. Afgiften gælder data centre, softwareudvikling, kontorer og bygninger såvel som forretningsrejser mv. 

     ”I Microsoft er vi meget opmærksomme på klimaforandringerne og det ansvar, som påhviler samfundet som helhed, herunder også virksomheder som vores. Microsofts strategi for bæredygtighed er at sætte klare mål for at reducere energiforbruget. Det gør vi ved at reducere vores egen energiforbrug, investere i vedvarende energi og ved at gøre de enkelte divisioner ansvarlige gennem en intern afgift på CO2,” siger Anders Thomsen, direktør for politik og strategi, Microsoft Danmark.

     Læs mere på den globale blog eller i dette whitepaper.

     VH Anders Thomsen: athomsen@microsoft.com.

Page 1 of 1 (7 items)