Windows 8 Release Preview, den næste milepæl i udviklingen af styresystemet Windows 8, kan nu downloades og testes fra http://windows.microsoft.com/da-DK/windows-8/release-preview. Windows 8 Release Preview giver en hurtig og strømlinet oplevelse med en brugergrænseflade, der er optimeret til både touch, keyboard og mus.

Da Windows 8 Consumer Preview blev tilgængeligt i februar, blev det hentet mere end 1 million gange de første 24 timer. Siden er Windows 8 blevet det mest testede Microsoft operativsystem gennem tiderne. Dagens introduktion af Windows 8 Release Preview markerer starten på den afsluttende fase af udviklingen inden den endelige frigivelse til produktion.

"Vi er meget begejstrede for, at vi nu har nået denne milepæl med Windows 8 Release Preview", siger Steven Sinofsky, der er øverste chef for Windows hos Microsoft.

Nye apps giver en endnu bedre oplevelse

Windows 8 Release Preview kommer med nye apps fra Microsoft og virksomhedens partnere. Blandt højdepunkterne er Bing Travel, nyheder og sport samt spil, musik og Xbox apps. Windows 8 Release Preview byder også på væsentligt forbedrede funktioner i mail, fotos og ”kontakt”-applikationerne, som første gang blev introduceret med Windows 8 Consumer Preview. Derudover har Microsoft arbejdet tæt sammen med partnere for at kunne levere apps fra hele verden gennem Windows Store.

Ud over de nye apps fra Microsoft og partnere vil brugere, som tester Windows 8 Release Preview, også opleve et utal af forbedringer på tværs af styresystemet - herunder nemmere brugertilpasning af startskærmen, forbedret understøttelse af flere skærme, finjusteringer i forhold til nemt at finde kontakter, apps via Windows Store samt nye sikkerhedsfunktioner til familien.

Den nye Internet Explorer 10 giver en helt ny internetoplevelse, specielt på touch-enheder. Internetsider flyder nu lige så nemt som afvikling af en hvilken som helst app, og med de nye funktioner i Windows 8 Release Preview, som fx ”flip ahead” er det nu også lige så intuitivt.  En touch-venlig og strøm-optimeret Adobe Flash Player er også integreret i Internet Explorer 10. Det er samtidig den første browser med funktionen ”Do Not Track” som standardindstilling, hvilket giver brugerne flere valgmuligheder og bedre kontrol over deres privatliv.

Vejen til Windows 8

Fra 2. juni 2012 igangsætter Microsoft et opgraderingstilbud på 131 markeder, herunder det danske. Brugere, som køber nye Windows 7-baserede pc'er indtil 31. januar 2013, kan købe en opgradering til Windows 8 Pro til en vejledende udsalgspris på kr. 119,00, så pc’en kan opdateres til Windows 8, når det færdige styresystem lanceres. 

Flere oplysninger om kommende opgraderinger vil være tilgængelige senere i dag. Udover tilbud til nye pc’er med Windows 7 vil Microsoft i de kommende måneder også annoncere andre tilbud og muligheder for opgraderinger til brugere, som allerede har Windows 7 på deres pc.

I næste måned vil Microsoft præsentere flere detaljer om den værdi, som Windows 8 bringer til virksomheder. Det sker på TechEd Nordamerika.

Flere oplysninger om Windows 8 og hvordan du henter Windows 8 Release Preview er tilgængelig på http://windows.microsoft.com/da-DK/windows-8/release-preview.

Læs mere om Windows 8 Release Preview på Microsoft News Center her og på Buidling Windows 8-bloggen her.

Mvh. Anders Adelhorst, andera@microsoft.com.