Fra i dag kan man integrere Sharepoint- og BI-løsninger med nye Azure services. Kl. 22 dansk tid har kunder og andre interesserede mulighed for at lytte med, når corporate vice president i Microsoft, Scott Guthrie fra Server & Tools-divisionen, introducerer de seneste nyheder om Microsoft Azure og cloud-teknologier.

Flyt applikationer til skyen

Med opdateringen gør Microsoft det muligt at udbygge virksomhedens eksisterende cloud-setup fra private cloud til også at omfatte public cloud, så løsningen i højere grad bliver hybrid og bygger på kundens eksisterende it-setup. Blandt de nye services er:

  • Microsoft Azure Virtual Machines, som giver større mobilitet til virksomhedens applikationer. Med Virtual Machines kan man nemt flytte virksomhedens eksisterende applikationer frem og tilbage mellem eget datacenter og skyen. 
  • Via Microsoft Azure Virtual Network kan man oprette en sikker VPN-forbindelse i Microsoft Azure og forbinde Virtual Machines til eget datacenter, hvor IPSEC-protokollen bruges
  • Med Microsoft Azure Virtual Machines kan virksomheder også lægge langt flere programmer og løsninger i skyen, uden at de først skal kodes om eller tilpasses. Det gælder både Microsoft såvel som Linux-programmer. Den nye opdatering sikrer dermed, at udviklere får endnu større frihed, idet Microsoft Azure nu understøtter flere tredjeparts udviklingsværktøjer.
  • Microsoft Azure Media Services giver den rette fleksibilitet og stabilitet til globalt at kunne afvikle medieoplevelser i høj kvalitet. Media Services er gratis i preview-perioden men er begrænset til en terabyte databehandling.

Microsoft Azure Websites

Med Microsoft Azure Websites får man en fleksibel løsning som understøtter .NET, Node.js, og PHP. Windows Azure Website gør det også muligt blot med nogle få klik at implementere open source-programmer som fx WordPress, Joomla!, DotNetNuke, Umbraco, og Drupal til skyen. 

Til Microsoft Azure fås desuden et nyt software development kit eller SDK, samt en ny API, eller application programming interface. Det gør det nemmere for udviklere at anvende Microsoft Azure direkte fra en kommandolinje eller sammen med gængse udviklerplatforme til web, fx Ruby on Rails.

Windows Azure, der er en åben og fleksibel platform i skyen, giver med opdateringen nu mulighed for hurtigt at opbygge, installere og administrere programmer på tværs af et globalt netværk af datacentre. Frem til den endelige lancering åbner Microsoft i dag op for en preview-periode på den nye version af Microsoft Azure, hvor man kan teste systemet.

Man kan registre sig til preview-lanceringen her og læse mere om Windows Azure her. Man kan ligeledes læse mere om de danske Azure DevCamps her.

Vh. Lars Bo Granath, produktchef Azure, larsbg@microsoft.com