Efter et år på markedet har Office 365 vist sig at være et af Microsofts bedst sælgende produkter nogensinde. Især danske virskomheder har taget godt imod Office 365. Således benytter 3.000 danske virksomheder og 150.000 danske brugere i dag Office 365, og der kommer 150 nye Office 365 brugere til hver dag. Med Office 365 har virksomheder af alle størrelser adgang til en lang række kendte værktøjer – nemlig Office, Sharepoint, Exchange og Lync i skyen på tværs af pc’er, tablets og smartphones.
”Office 365 er blevet taget rigtig godt imod i Danmark.Både store og små virksomheder har nydt godt af fordelene som skalerbarhed og fleksibilitet, som de opnår ved at kunne tilgå dokumenter og arbejde i skyen,” siger Aaren Ekelund, produktchef for Office 365 i Microsoft.
”Folk har vænnet sig til at benytte skybaserede services i forretningsmæssig sammenhæng, nøjagtigt som hos forbrugerne, der er vant til at benytte skyen til blandt andet lagring, musiktjenester og apps. At få en forudsigelig og overkommelig månedlig pris i stedet for en stor engangsinvestering tiltaler både små og store virksomheder.”
Office 365 i Danmark
For mere information om Office 365-fødselsdagen, kontakt Mette Schønnemann på a-mettsc@microsoft.com / 51578270.