November, 2012

  • Microsoft mener

    Mere social i SharePoint

    I disse dage afholder Microsoft, under mottoet: “Share More Do More”, SharePoint Conference 2012. Flere end 10.000 deltagere er taget til Las Vegas for at få indblik i det nyeste om SharePoint og Microsofts vision for videnarbejderne.

    En af nyhederne fra konferencen er, at Microsoft fra i dag leverer den sociale virksomhedsnetværkstjeneste Yammer som en integreret del af både Sharepoint 2013 og Office 365. Dermed kan virksomhederne – små som store – integrere en stærk, sikker og integreret social dimension i deres organisation. Og en af de fremtrædende pointer fra åbnings-keynoten var da også, at jo mere vi deler, jo mere effektive bliver vi – Share More Do More.

    ”Med SharePoint 2013 og Yammer ønsker vi ikke at introducere videnarbejderen for endnu en indbakke, som løbende skal tjekkes for nye opgaver men derimod at integrere det sociale element i et bredere sæt af værktøjer. Det sociale element skal nemt og intuitivt væves ind i de værktøjer, som brugeren allerede benytter i dagligdagen og er fortrolige med,” siger Jon Haugen, som er produktchef for SharePoint i Danmark.

    SharePoint med kæmpepotentiale

    SharePoint er hurtigt blevet et af Microsofts absolutte nøgleprodukter med en omsætning (justeret) på mere end 10 milliarder kroner og flere end 150 millioner solgte licenser. Og potentialet er stort. Der er globalt ca. 600 millioner videnarbejdere. Men blot et par millioner har, skønner Microsoft, sociale systemer på plads i organisationen.

    ”Danmark er et SharePoint-land. Udover at vi med 250 danske kunder og partnere på konferencen er det land med fleste repræsentanter uden for USA, er vi på en førsteplads med flest pc-brugere af SharePoint blandt storkundesegmentet. Det unikke i Danmark er, at vores danske partnere udmærker sig ved at udvikle innovative løsninger til store danske virksomheder, som eksempelvis integrerer SharePoint med business intelligence og mobile platforme,” siger Jon Haugen.

    Med integrationen af Yammer i SharePoint er visionen at gå fra en verden, hvor et par millioner mennesker bruger sociale netværkstjenester i virksomhederne, til en verden, hvor hundreder af millioner af menneskers produktivitet løftes med det sociale element. Første skridt er SharePoint og Yammer integrationen.

    Nye funktioner i SharePoint 2013

    Blandt de mange nye funktioner peger Jon Hauge, foruden Yammer-integrationen, blandt andet på:

    - Del dokumenter internt og eksternt med et enkelt klik.

    - Brug SkyDrive til at gemme og synkronisere dokumenter på tværs af alle dine enheder.

    - Overskuelig opgaveliste og tidslinje for projekter. Konsolider opgaver via SharePoint, Outlook og Microsoft Project.

    - Søg og du skal finde. Ny og forbedret FAST search, som begrænser din søgning efter relevans og finder tilknyttede personer og dokumenter.

    - Skab dynamiske websites med cross-site publishing og styrk content management og skalabiliteten samt ydeevnen med en ny cloud arkitektur.

    To nye Yammer-versioner

    Der vil fortsat være enkeltstående versioner af Yammer. Microsoft går fra fire forskellige valgmuligheder til to: En gratis version kaldet Yammer Basic og en betalt version kaldet Yammer Enterprise. I Enterprise-versionen sænkes prisen samtidig til 3 dollars fra de tidligere 15 dollars per bruger per måned.

    Yammer vil, som et led i at kombinere e-mail, socialt netværk og unified communications, desuden blive inkluderet i Office 365 Enterprise.

    Netværkstjenesten Yammer hjælper med at forbinde kolleger til hurtigere og bedre beslutninger, via deling af information og viden. Desuden kan Yammer hjælpe med at organisere projekter og grupper til et bedre samarbejde. Yammer findes på 24 forskellige sprog, herunder dansk. Netværkstjenesten bruges i dag af over 200.000 virksomheder og 85 procent af virksomhederne på Forbes Top 500.

    Man kan læse mere om SharePoint 2013 her.

    Vh. Jon Haugen, produktchef for SharePoint i Danmark, jon.haugen@microsoft.com / 29499891

     

  • Microsoft mener

    En ny IT-æra for udviklere

    I disse dage er udviklere fra hele verden samlet i Redmond til Microsofts udviklerkonference; Build 2012. Interessen for Build har i år været enorm, og arrangementet blev udsolgt på blot 53 minutter.

    Det har heller aldrig været mere interessant at være softwareudvikler! Udviklerne har med Windows 8 fået en fantastisk mulighed for at nå et meget bredt publikum, nu hvor det nye styresystem er lanceret. Den næste generation af applikationer bygges på et nyt sæt applikationsmønstre, som dels udnytter nye formfaktorer og dels udnytter skyen. Der er også gode muligheder for god indtjening via online markedspladser, som fx Windows Store.

    "Software udviklerne står midt i den måske mest spændende tid. Med Windows 8, som vi lancerede i sidste uge, kan udviklere bruge deres eksisterende færdigheder, kode, certificeringer, sprog og præferencer til at udvikle de bedste apps på tværs af hele Windows platformen – i skyen, på pc'en, på tablets og smartphones. Det gælder både de mange millioner eksisterende enheder, men også en helt ny generation af hardware med bl.a. indbygget touch,” siger Ole Kjeldsen, direktør for Platform og Udviklere i Microsoft Danmark.

    At det er en spændende tid at være udvikler i vidner brugernes interesse om. Allerede her få dage efter lanceringen er Windows 8 downloadet i mere en 4 millioner eksemplarer. Hertil skal man lægge, at Windows 8 Preview-versionen til dato er downloadet i mere end 16 millioner eksemplarer. Det skønnes, at der uploades ca. 300 apps til Windows Store om dagen.

    På konferencen er det blandet blevet offentliggjort, at udviklerkittet, Windows Phone 8 SDK, til Windows Phone 8 nu også er klar til download. Det betyder, at de fx 40–45.000 danske .Net-udviklere nu nemt vil kunne udvikle til både Windows 8 og Windows Phone 8.

    Microsoft er meget aktive blandt udviklere - også de danske. Microsoft tilbyder blandt andet muligheden for at interagere med eksperter på såkaldte Windows 8 Dev Camps rundt omkring i verden. Et tilbud som mere end 400.000 udviklere i 87 lande allerede har benyttet sig af.

    Og det går stærkt. I apps-butikken til Windows Phone-platformen er der allerede nu 120.000 apps og globalt i Windows Store er der over 9.000 apps, hvoraf 150 er danske her få dage efter lanceringen af Windows 8.

    ”Vi må heller ikke glemme, at de via online software-butikker, nu har fået direkte adgang til den uden undtagelse største gruppe af brugere i verden. Det leder alt sammen til nye fantastiske oplevelser for både udviklere, forbrugere og virksomheder, som benytter Windows,” fortæller Ole Kjeldsen.

    Inden udgangen af året er applikationerne tilgængelige på 231 markeder og på mere end 100 forskellige sprog og betaling kan modtages i 58 forskellige valutaer og udbetaling i 31 valutaer.

    Hvis du vil høre keynoten fra Build-konferencen, findes den her og du finder mere information og nyheder her.

    Vh. Ole Kjeldsen, direktør for Platform og Udviklere, olek@microsoft.com / 40904148.

Page 1 of 1 (2 items)