December, 2012

  • Microsoft mener

    Forbrugerne: Vi bliver mere produktive af at medbringe egne smartphones og pc’er på jobbet

    Forbrugernes lyst til at bruge egne pc’er og smartphones i virksomhederne er stor. Men desværre tillader mange danske virksomheder ikke medarbejderne adgang til virksomhedens netværk fra egne devices. Og det efterlader virksomhederne med et uudnyttet produktivitetspotentiale.

    En ny undersøgelse foretaget af Userneeds på vegne af Microsoft viser, at medarbejdere ønsker større grad af Consumerization of IT i virksomhederne, da det øger produktivitet, fleksibilitet og arbejdsglæde. Særligt fremhæver pc-brugerne muligheden for at logge på arbejdspladsens netværk lige meget, hvor man er (mobilitet), som en faktor, der øger produktiviteten, fleksibiliteten og arbejdsglæden.

    Undersøgelsen viser desuden, at af de brugere, der ikke er tilfredse med arbejdspladsens muligheder for at benytte forskellige pc’er og smartphones, angiver størstedelen, at den vigtigste fordel, de går glip af, er øget produktivitet – kun hver femte  efterspørger en ny smartphone eller pc i et lækkert design.

    Blandt IT-cheferne har blot halvdelen et godt kendskab til Consumerization of IT, og over 95 % mener, at virksomhederne ikke udnytter potentialet. Den største barriere er datasikkerhed, hvor næsten halvdelen nævner sikkerhed som største bekymring efterfulgt af problemer med kompabilitet.

    Microsofts forbruger- og detaildirektør, Søren Lau, siger om undersøgelsen: ”Der er et enormt gap imellem IT-chefernes opfattelse af, hvor vigtig Consumerization of IT er, og hvor meget brugerne skriger på at få adgang til virksomhedens netværk fra diverse devices. Det interessante her er, at brugerne beskriver produktivitet som største fordel, så der er et uopdyrket produktivitetspotentiale at hente for danske virksomheder.

    Microsofts produktchef for Windows til erhvervslivet, Rene Giese, siger: ”IT-cheferne bør fremstå som forandringsambassadører og bør lytte til brugerne. For alternativet er, at brugerne selv finder løsninger på at lagre og dele information på anden vis. I den forbindelse er det interessant, at det faktisk ikke er økonomi men sikkerhed, der er den største barriere blandt IT-cheferne. Og faktum er, at teknologien i dag gør det muligt nemt at sikre virksomhedens netværk og data på tværs af enheder.

    Dell’s General Manager for Danmark og Norge, Michael Jacobs siger: ”Hos Dell oplever vi en stor kundeinteresse for rådgivning omkring management og sikkerhed ifm. slutbrugerløsninger. Vores kunder opnår allerede store fordele ved at implementere sikre og let administrerbare løsninger, der påvirker virksomhedens produktivitet og medarbejdertilfredshed væsentligt gennem fokus på consumerization.

    Hos Dell mærker vi også denne trend på tæt hold. Vores medarbejdere opererer ofte i teams, der er spredt ud over store geografiske områder. Vi arbejder, hvorfra det giver mening ift. kunder og den øvrige dagligdag og er derfor dybt afhængige af en CIO, der sikrer adgang til den rette produktivitetsfremmende teknologi som bl.a. Windows 8.”  

    Her er nogle highlights fra undersøgelsen:

    Om kendskab og behov:

    - 54,6% af it-cheferne har intet kendskab til Consumerization of IT

    - 61,3% af it-cheferne angiver, at de som it-ansvarlig i høj grad eller nogen grad føler sig rustet til de kommende års udfordringer med Consumerization of IT

    - Kun 16,9% af pc-brugerne oplever, at deres arbejdsplads i høj grad eller nogen grad prioriterer Consumerization of IT

    - 60,2 % er enige i, at det er vigtigt, at have mulighed for at arbejde på virksomhedens datanetværk uanset, hvor man befinder sig

    - 47 % er enige i, at det er vigtigt, at de har indflydelse på, hvilke IT-enheder de bruger på deres arbejde

    Om gevinster:

    - Kun 4,2 % af it-ansvarlige og kun 10,4 % af medarbejdere mener, at potentialet udnyttes

    - Pc-brugere: Consumerization of IT øger produktivitet, fleksibilitet og arbejdsglæde: Særligt fremhæver pc-brugerne muligheden for at logge på arbejdspladsens netværk lige meget, hvor man er (mobilitet), som en faktor, der øger produktiviteten, fleksibiliteten og arbejdsglæden

    - Af de brugere, der ikke er tilfredse med arbejdspladsens muligheder for Consumerization of IT, angiver størstedelen, at det er fordi, de ville blive mere produktive med bedre muligheder – kun hver femte  efterspørger et lækrere design

    Om bekymringer:

    - Datasikkerhed er den klart største ulempe ved Consumerization of IT, mens kun en fjerdedel bekymrer sig om øgede udgifter

    - It-chefer efterspørger rådgivning om sikkerhed og større viden om produktivitetspotentialet i Consumerization of IT

    For mere information omkring undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Mette Schønnemann, Senior PR & Communications Manager: a-mettsc@microsoft.com / 51578270. 

  • Microsoft mener

    Følg med i julemandens rejse på Bing Maps juleaftensdag

     

    I Danmark ved vi jo, at julemanden kommer fra Grønland. Men hvilken rute bruger han, når han skal bringe gaver ud til alle børn i hele verden? Det har amerikanske NORAD (North American Aerospace Defense Command) beskæftiget sig med hvert år til jul siden 1955 – og i år kan man følge julemandens færden på Bing Maps. Du kan følge med fra juleaftensdag fra kl. 8.00 her.

    Nisserne på spil det første år

    Det hele startede ved et uheld. I en avisannonce opfordrede et varehus børn til at ringe til julemanden. Nissen havde dog været på spil og ændret telefonnummeret, så børnene i stedet fik oberst Harry Shoup i røret. Han var vagthavende i den organisation, der i dag er kendt som NORAD. I stedet for at ødelægge glæden for børnene, satte han og hans team sig for at spore julemandens færden – og når børnene ringede, kunne de fortælle, hvor julemanden befandt sig. Sådan startede den årlige sporring af julemandens rejse.

    Sidste år var næsten 20 millioner mennesker fra hele verden forbi noradsanta.org for at følge julemandens færd over himlen, og i år forventer man, at ca. 25 millioner nysgerrige børn og voksne vil med på rejsen via Bing Maps.

    Julestemning: Alle hjælper til

    Ud over at kunne spore julemanden via Bing Maps kan besøgende på noradsanta.org også følge med på video-streams rundt omkring i verden, hvor julemanden er. Man kan også følge med på Facebook.com/noradsanta, eller man kan sende en e-mail til noradtrackssanta@outlook.com, hvis man vil vide, hvor julemanden befinder sig.  Flere end 40 partnere hjælper til i år, så børn som voksne verden over kan følge julemandens færden, mens de venter på anden, risalamanden og julegaverne. Man kan også følge med via apps på fx Windows 8 og Windows Phone 8. Se alle apps her.

     

    Glædelig jul og godt nytår fra Microsoft!

    / Katrine Prien, a-kaprie@microsoft.com

  • Microsoft mener

    SkyDrive klar til Xbox 360

    Brugerne har taget godt imod SkyDrive, der er blevet en populær tjeneste til fildeling- og lagring via skyen. Og med SkyDrive solidt integreret i Windows 8 og Windows Phone 8 har brugerne let adgang til dokumenter, billeder og videoer på tværs af pc’er, tablets og smartphones.

     

     

    Nu er turen kommet til tv’et med lanceringen af den nye SkyDrive-app til Xbox 360. Med app’en kan brugerne bl.a.: 

    • Dele billeder og videoer med venner og familie – og se indholdet direkte på tv-skærmen via Xbox 360
    • Tage billeder med en Windows Phone – og se dem med det samme på tv-skærmen via filmrullen i SkyDrive-app’en
    • Se festlige slideshows af billeder og videoer, som kan køre i baggrunden til f.eks. julefesten  

     

    Læs mere om SkyDrive app’en til Xbox 360 her  

    SkyDrive-app’en er i øvrigt blot én af flere apps, der er på vej til Xbox 360. Xbox-teamet har i dag afsløret, at en lang række underholdningstjenester ruller ud på Xbox’en som apps i løbet af foråret 2013 – herunder:

    • Deezer
    • HBO Nordic
    • Livesport.tv
    • Machinima
    • SF Anytime
    • Viaplay 

    Læs mere om de nye apps på http://majornelson.com/

    / Katrine Prien, a-kaprie@microsoft.com

Page 1 of 1 (3 items)