Fra i dag kan Lync og Skype tale sammen. Brugere fra hele verden kan dermed nemmere nå sine venner, familie, kolleger og kunder – hurtigt og uden hindringer – på tværs af de to platforme. Kombinationen af Lyncs alsidige funktionalitet og Skypes globale rækkevidde er en milepæl i Microsofts vision for strømlining af kommunikation og samarbejde.

Med stadig nemmere og mere mobil adgang til vores applikationer, e-mail-services og sociale værktøjer ændrer vores måde at arbejde sig markant i disse år. Grænsen mellem job og fritid udviskes, og det stiller nye krav til den måde hvorpå vi kommunikerer og samarbejder . Vi vil nemt, hurtigt og hindringsfrit kunne nå hinanden – fra dagligstuen til bestyrelseslokalet.

I februar præsenterede vi Microsoft Lync 2013 med et elegant nyt udseende, nye konferencefunktioner, delte noter og bedre understøttelse af mobile enheder. Samtidig annoncerede vi integrationen af Lync og Skype: Og i dag er integrationen en realitet. Det kan du læse mere om her.

Skype-brugere skal benytte den seneste Skype-klient til at kommunikere mellem Lync-Skype. Følgende Lync-klienter kan bruges:

  • Lync 2013
  • Lync (Windows Store App)
  • Lync 2013 for Windows Phone 8
  • Lync 2013 for iOS
  • Lync 2013 for Android
  • Lync 2010 

 

Hvis du er Lync-administrator kan du finde mere information om Lync-server her.

Vh. Jørgen Rahbek, produktchef for Unified Communications, jorgenr@microsoft.com / 40904149.