Vi har tidligere fortalt om Windows 8.1 Preview her på Microsoft Mener. Men nu er ventetiden snart slut: Fra d. 18. oktober kl. 22.00 bliver Windows 8.1 frigivet i Danmark som en gratis opdatering til brugere af Windows 8 gennem Windows Store.

Så husk at sætte et kryds i kalenderen!

Windows 8.1 byder på mange nyheder, bl.a. bedre muligheder for personalisering, Internet Explorer 11, søgninger understøttet af Bing, nye indbyggede applikationer, en forbedret Windows Store-oplevelse med friske apps, forbindelse til skyen via SkyDrive og meget mere.

Hvis du ikke har prøvet de nye features og forbedringer endnu, kan du stadig nå det med Windows 8.1 Preview. Virksomheder kan også teste Windows 8.1 gennem Windows 8.1 Enterprise Preview.

Du kan finde mere information her.

Vh. Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows, Microsoft Danmark (mthansen@microsoft.com).