Microsoft annoncerede i går i Wien Dynamics NAV 2013 R2 foran 850 partnere fra hele verden – denne version vil være tilgængelig i Microsoft Office 365 og kan leveres via Microsoft Azure.

Microsoft Danmark annoncerede ligeledes mandag morgen, at Microsoft Dynamics C5 2014 fremover deler teknisk platform med Microsoft Dynamics NAV 2013 R2. Microsoft Dynamics NAV 2013 R2 bliver frigivet i oktober 2013, og versionen bygger videre på Dynamics NAV 2013, som kom på markedet sidste år.

Med Microsoft Dynamics NAV 2013 R2 bygger Microsoft videre på visionen for det moderne økonomisystem, som er let at anvende og implementere i virksomheden. Samtidig understreger opdateringen vores langsigtede engagement med vores stærke partnernetværk, som nu vil kunne skabe yderligere værdi for de små og mellemstore virksomheder.

Optimeret til skyen

Der er flere spændende nyheder i Dynamics NAV 2013 R2, herunder:

  • Bedre integration med Office 365. Med en enkelt log-in har du adgang til både Microsoft Dynamics NAV 2013 R2 og Office 365. Det gør det lettere at anvende dine forretningsdata og øger din produktivitet. Med den nye web-klient får du en ensartet og lettilgængelig brugerflade på tværs af de værktøjer, du anvender.  Med Office 365 kan du også anvende SharePoint workflows og web-parts og få glæde af Microsoft Excel og Excel web-appen med direkte integration til Microsoft Dynamics NAV 2013 R2.
  • Forbedrede værktøjer til likviditetsstyring vil hjælpe kunder til bedre risikohåndtering og større fokus på at skabe vækst. Optimér virksomhedens betalingsprocesser for eksempel med elektroniske betalingsforslag  og bankkontoafstemning.  Med understøttelse af det Europæiske bankformat SEPA (Single Euro Payment Area) er der mulighed for direct debit og credit transfer.
  • Markant forbedret brugervenlighed på tværs at både desktop- og webklient gør Microsoft Dynamics NAV endnu nemmere at bruge og implementere også fra mobile enheder.

 

Microsoft Dynamics NAV 2013 R2 understøtter et multitenant miljø og kommer med en lang række værktøjer der skabt til at supportere omfattende hosting-løsninger af Dynamics NAV applikationen. Dette betyder, at du kan vælge den løsning der passer bedst til netop din virksomhed, hvad enten det er implementering i virksomheden, hos en hosting-partner eller på Microsoft Azure. Det sænker omkostningerne og forbedrer serviceniveauet.

Hvis du vil vide mere om nyhederne i Dynamics NAV frem mod frigivelsen i oktober, kan du holde dig opdateret på The Edge blog.

Vh. Alexander Schadow, Business Group Lead, Microsoft Dynamics, aschadow@microsoft.com