October, 2013

  • Microsoft mener

    Ny Microsoft sikkerhedsrapport fremhæver risici ved forældet software

    Ny sikkerhedsrapport understreger vigtigheden af, at danske virksomheder og forbrugere opgraderer til Windows 7 eller Windows 8

    I forbindelse med den årlige sikkerhedskonference RSA, offentliggør Microsoft sikkerhedsrapporten Security Intelligence Report volume 15, der er baseret på data fra over en milliard systemer i verden. Rapporten udkommer to gange årligt og giver dyb indsigt i de største IT-sikkerhedstrusler, sårbarheder og malware med henblik på at hjælpe kunderne minimere risici for angreb på IT-systemer og pc’er. Rapporten viser bl.a., at forbrugere og virksomheder er særlig udsatte, når de benytter forældet software, som ikke understøttes mere.

    I gennemsnit bliver 17 % af pc’er, der er udstyret med Microsoft software udsat for angreb, men der er stor forskel på, hvilke systemer, der rent faktisk bliver inficeret med eksempelvis malware. Pc’er med pc’er med Windows XP oplever således seks gange så mange sikkerhedsbrud som pc’er med Windows 8, og dette tal vil højst sandsynligt stige, når support til Windows XP slutter d. 8. april 2014.

    Ifølge rapporten, er de største sikkerhedstrusler mod Windows XP på verdensplan:

    • Sality – Malware, som kan stjæle personlige informationer og forringe pc sikkerhedsindstillinger
    • Ramnit – Malware, der påvirker Windows-filer, Office-dokumenter og HTML-filer
    • Vobfus – Orme, der kan hente anden malware til din pc og sprede sig via eksempelvis USB-drev

    I Danmark er følgende trusler de største:

    • HTML/IframeRef -  Specielle links, der leder til websites med ondsindet indhold
    • Win32/Obfuscator -  Programmer, der er forklædt med formål at stoppe virus-beskyttelse
    • Java/CVE-2012-1723 -  Ondsindede Java komponenter, som downloader og installerer uønskede dokumenter på en pc

    Rapporten viser, at moderne operativsystemer som Windows 8 indeholder avancerede sikkerhedsindstillinger, som gør det langt sværere for IT-kriminelle at få succes med deres angreb,” udtaler Ole Kjeldsen, Teknologidirektør i Microsoft Danmark.

    ”Når support til Windows XP stopper til april, øges risikoen for uønskede angreb på de pc’er. Det kan derfor ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at også danske forbrugere og virksomheder er bevidste om den øgede risiko ved at have et forældet system og i stedet får opgraderet til Windows 7 eller Windows 8 hurtigst muligt.”

    Det seneste årti er karakteriseret ved øget mobilitet, større internetudbredelse, nye enheder, mere teknologiparate forbrugere og dermed større anvendelse af IT i virksomheder og blandt forbrugere. Den gode nyhed er, at det er blevet lettere at anvende teknologi privat og på arbejde – den dårlige nyhed er, at der er kommet flere og smartere it-kriminelle til, som har et langt større markedspotentiale at angribe.

    Sådan skal du forholde dig for at undgå sikkerhedsbrud:

    Selvom Windows XP kom med anti-malware, firewall og andre sikkerhedsfunktioner, er det ikke nok til at bekæmpe tidens sikkerhedstrusler. Brugere bør derfor opgradere til Windows 7 eller 8.1 hurtigst muligt, da support til XP stopper efter 8. april 2014, og data dermed er i sikkerhedsmæssig risiko. De it-kriminelle skelner ikke mellem forbrugere og virksomheder eller størrelsen på virksomhederne. Alle bør derfor opgradere for at beskytte egne data, kontakter, adgangskoder, billeder osv.

    Windows 8.1 giver desuden en fantastisk brugeroplevelse og samtidig bedre muligheder for at håndtere sikkerheden – herunder adgangskontrol, brugergenkendelse, BYOD kontrol og device wipe, kryptering af data, osv. (som beskrevet her: http://blogs.windows.com/windows/b/business/archive/2013/08/02/black-hat-2013-windows-8-1-helps-keep-data-secure-in-a-modern-environment.aspx)

    Fakta om Windows 8 sikkerhed:

    Windows 8.1 indeholder vigtige sikkerhedsopdateringer ift. Windows 7, herunder malware- bekæmpelse, forbedret databeskyttelse, kryptering af enheder, support på krypterede harddiske og adgangskontrol. 

    Windows 8.1 kommer med endnu flere sikkerhedsopdateringer, herunder berøringsfølsom genkendelse af fingeraftryk, sletning af data på medarbejdernes egne telefoner og pc’er, kryptering på alle versioner af Windows og malware-identifikation.

    For den danske version af sikkerhedsrapporten, kontakt venligst Jakob Andersen, PR manager i Microsoft Danmark, jaand@microsoft.com.

    For mere information, kontakt Ole Kjeldsen, Teknologidirektør i Microsoft Danmark, olek@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Surface 2 er klar i butikkerne

    I dag lander den nye generation af Surface og Surface Pro i Danmark. To stærke tablet-nyheder – som vi har glædet os rigtig meget til at få på de danske butikshylder.

    Med Surface 2 og Surface Pro 2 har vi arbejdet på at give jer den stærkeste tablet-oplevelse hidtil. Processorkraften er øget, hastigheden sat op, og batteritiden er blevet markant forlænget. Uanset om du bruger din tablet til arbejde, spil og leg, apps eller sociale tjenester, er Surface 2 og Surface Pro 2 skræddersyet dine behov – og samtidig er begge tablets blevet både lettere og slankere.

    Se den nye Surface 2 her:


    ... og Surface Pro 2 her:


    I forhold til første generation byder Surface 2 og Surface Pro 2 på en hel vifte af forbedringer: En højere skærmopløsning og skarpere billeder med de forbedrede kameraer. Og så har vi lyttet til brugerne, når det kommer til indstillingen af Kickstand, der nu fungerer i to vinkler, der gør det langt mere behageligt at sidde ved skrivebordet, i sofaen eller i sengen. Vi har også glædet os til at præsentere de nye styresystemer, Windows 8.1 RT og Windows 8.1 Pro, som giver dig en langt mere kraftfuld Surface-oplevelse. Der er masser af muligheder for at tilpasse brugerfladen præcis, som du ønsker det – noget vi ved, at vores brugere sætter stor pris på.

    Nyt tilbehør til en endnu stærkere Surface-oplevelse

    Surface 2 og Surface Pro 2 kommer med opdateret tilbehør, fx det nye Touch Cover 2, der gør din Surface-oplevelse endnu mere produktiv og behagelig. Tastaturet, der også fungerer som beskyttelsescover, er med sine blot 2,75 mm blevet både tyndere og lettere end det originale Touch Cover – og der er tilmed indbygget baggrundslys i tasterne, der giver endnu bedre læsbarhed. Samtidig er Touch Cover 2 blevet mere hårdfør end forgængeren, registrerer tastetryk mere nøjagtigt og har endnu mere følsomme sensorer, der understøtter en række bevægelser på tværs af tastaturet.

    Det nye Type Cover 2 har samme supertynde, lette design som det originale Type Cover, men er også mere hårdfør og designet til at give en bedre og mere lydløs tasteoplevelse. Tastaturet er baggrundsbelyst og kan fås i farverne cyan, magenta, lilla og sort. Begge tastaturer fås som tilbehør til Surface 2 og Surface Pro 2, så du helt selv kan bestemme, om du foretrækker det ene eller det andet.

    Som en ekstra feature ved køb af Surface 2 eller Surface Pro 2 får du samtidig et års gratis Skype-opkald til fastnet i mere end 60 lande, adgang til ét års ubegrænset Skype WiFi fra mere en to millioner hotspots verden over samt 200 GB gratis SkyDrive-lagerplads i to år. Surface 2 har tilmed Microsoft Office Home and Student 2013 RT og Outlook 2013 RT præinstalleret, så du kan få endnu mere fra hånden.

    Med Surface 2 og Surface Pro 2 og den nye familie af tilbehør, der også bliver tilgængelig i de danske butikker, får du de mest produktive tablets på markedet. De er stærkere, hurtigere, tyndere og lettere end nogensinde, og vi er spændte på at se, hvordan danskerne tager imod dem.

    Læs meget mere om Surface 2 og Surface Pro 2 her og hold løbende øje med vores hjemmeside, som vi opdaterer med nyt tilbehør til Surface-familien.

    Vh. Jesper Green Frost, Chef for Surface, Microsoft Danmark (jgfrost@microsoft.com)

     

    Her kan du købe Surface 2 og Surface Pro 2

    Du kan købe den nye Surface 2 og Surface Pro 2 online via Microsoft Store og i en række butikker landet over, herunder ComputerCity, Elgiganten, Expert og Fona.

    Nærmeste forhandler oplyses på 82 33 31 00.

    Vejledende udsalgspriser

    Surface 2, 32 GB: 3.399,- kroner

    Surface 2, 64 GB: 4.199,- kroner

    Surface Pro 2, 64 GB (4 GB RAM): 6.999,- kroner

    Surface Pro 2, 128 GB (4 GB RAM): 7.799,- kroner

    Surface Pro 2, 265 GB (8 GB RAM): 10.099,- kroner

    Surface Pro 2, 512 GB (8GB RAM): 14.099,- kroner (NB: Introduceres i Danmark senere)

     

    Touch Cover 2 fås til en vejledende udsalgspris på 949,- kroner.

    Type Cover 2 fås til en vejledende udsalgspris på 1.029,- kroner.

  • Microsoft mener

    Windows 8.1 er nu tilgængelig!

    Så kom dagen! Det føles som om, det var i går, at vi forberedte lanceringen af Windows 8, vores bud på fremtidens moderne og personlige styresystem til din pc, tablet eller hybride laptop.

    Men i dag – bare ét år senere – kan du hente opdateringen Windows 8.1 i Windows Store.

    Windows 8.1 byder på spændende nyheder og funktioner. Vi har nemlig lyttet til jeres feedback og leverer i dag en kraftigt forbedret brugeroplevelse.

    Blandt andet giver Windows 8.1 dig:

    • En nemmere og mere intuitiv brugerflade
    • Bedre muligheder for at tilpasse låse- og startskærmen efter dine præferencer og behov
    • Mulighed for at køre fire applikationer samtidig i én skærmvisning, så du kan få mere fra hånden
    • Forbedret søgefunktion med søgeresultater fra både internettet og din pc i samme resultatvisning
    • SkyDrive Smart Files så du nemt kan redigere, gemme og dele filer, hvor som helst og når som helst – uanset om du er online eller offline.
    • Windows Store har fået et helt nyt layout og forbedret søgning – og så kan du fra i dag hente den nye officielle Facebook app!


    Sådan henter du Windows 8.1

    Hvis du allerede har Windows 8 installeret på din private pc eller tablet kan du gratis hente Windows 8.1-opdateringen i Windows Store. Find svar på alle dine spørgsmål om Windows 8.1 og få vejledning til opdateringen på Windows.com.

    Hvis du har Windows 7, Windows Vista, Windows XP eller Windows 8.1 Preview, skal du i stedet besøge denne side på Windows.com, som automatisk registrerer dit styresystem og fortæller dig, hvordan du får Windows 8.1 på din pc eller tablet

    Er du udvikler af Windows Apps? Med frigivelsen af Windows 8.1 og Visual Studio 2013 kan du nu også indsende nye apps til Windows 8.1 – du kan læse mere her.

    Fremtidens generation af tablets og pc’er

    Fra i morgen bliver Windows 8.1 også tilgængelig på nye pc’er og tablets og som separat softwarepakke hos danske it-forhandlere. Du kan se nogle af de mange spændende nye tabletcomputere og bærbare her – udvalget er større end nogensinde og der er en computer til alle ønsker og behov!

    Læs mere om Windows 8.1 i vores pressemeddelelse her og på Blogging Windows.

    Vh. Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows, Microsoft Danmark (mthansen@microsoft.com)

  • Microsoft mener

    Vi er klar med Update 3 til Windows Phone 8

    For et år siden præsenterede vi Windows Phone 8 – og jeg glæder mig over, at vi i dag kan præsentere den tredje større opdatering på blot ét år.

    Da vi løftede sløret for Windows Phone 8 tilbage i oktober sidste år, var det først og fremmest med stolthed! Samtidig var det med masser af spænding – det var lidt ligesom at være ”den nye dreng i klassen” og vi var rigtig spændte på at se, hvordan der blev taget imod os.

    I dag glæder vi os over, at der er blevet taget rigtig godt imod Windows Phone 8, og vi er taknemmelige for den opbakning, vi oplever fra både vores partnere, app-udviklere og ikke mindst vores brugere. Uanset, om man er førstegangsbruger, avanceret bruger, kræsen bruger eller individualisten, der bare vil have noget andet end det gængse, så kan man i dag gå ind i en butik og vælge en Windows Phone, som møder ens behov og smartphone-budget. Vores dygtige hardwarepartnere har arbejdet fokuseret ud fra visionen om, at vores brugere vil have en personlig telefon – og at vores brugere alle sammen er forskellige. Vi er nået en milepæl, hvor udvalget af Windows Phone-enheder afspejler bredden i markedet, og afspejler den nye generation af smartphone-brugere.     

    Vi glæder os også over, at vores udviklere mærker værdien af vores platform. Med mere end 175.000 apps til Windows Phone og sammen med mere end 136.000 udviklere siden lanceringen af Windows Phone 8 kan vi give vores brugere den bedste oplevelse på Windows Phone-platformen. Og vi glæder os særligt meget over at være nået en milepæl, hvor både vi og udviklerne mærker brugernes efterspørgsel på apps til Windows Phone. Det er ikke så lang tid siden, at Danske Bank præsenterede MobilePay til Windows Phone – et rigtig godt eksempel på, at Windows Phone-brugerne har en stærk stemme og at Windows Phone er en stærk platform.

    Tak fordi, I har taget så godt imod den nye dreng i klassen. Vi glæder os over at kunne præsentere Windows Phone 8 som styrket platform med denne tredje opdatering. Nedenfor kan I læse om et par af nyhederne – og som altid, ser vi frem til jeres feedback.

    Vh. Jon Bille, chef for Windows Phone-divisionen, Microsoft Danmark (jon.bille@microsoft.com)

     

    Et væld af nye muligheder til Windows Phone 8

    En kæmpestor Startskærm. Nye muligheder under bilkørsel. Flere hjælpemidler, der styrker Windows Phone 8-oplevelsen for alle brugere.

    Det er bare et par af nyhederne i vores Update 3 til Windows Phone 8, som bliver tilgængelig i de kommende måneder. Vi løfter her sløret for en række af de nye funktioner og features. Som ansvarlig for det hold ingeniører, der skal sørge for at levere opdateringer til din Windows Phone, vil jeg fortælle lidt mere om de ting, der er inkluderet i vores tredje opdatering i år – og samtidig fortælle om et nyt preview-program, der skal hjælpe udviklere med at sikre, at deres apps kører optimalt med vores nyeste software.

    Det har været et travlt, men spændende år for Windows Phone. Hvis du følger med i nyhederne, har du nok bemærket, at vores markedsandel i Europa er vokset til næsten 10 procent. Tingene er altså virkelig begyndt at accelerere. Vi tror på, at det skyldes, at vi fortsætter med at forbedre vores Windows Phone-platform. Vores hardware-partnere har igennem året kunnet drage nytte af denne innovation og har lanceret en række imponerende nye Windows Phone-enheder.

    Historien bag Update 3

    Da vi satte os ned for at planlægge Update 3 til Windows Phone 8, havde vi tre mål for øje:

    1. Ban vejen for nye stærke Windows Phone-enheder
    2. Styrk platformen med nye muligheder for nuværende brugere og partnere
    3. Gør den overordnede kvalitet endnu bedre

    Understøtter større skærme i højere opløsning

    Update 3 er optimeret til at understøtte nye Windows Phone-enheder med 5” og 6” skærme. Med de store 1080p HD-skærme på nye enheder kan du gøre din Windows Phone endnu mere personlig – for eksempel med den kæmpestore Startskærm, der har plads til seks Live Tiles på en række i stedet for fire.

    Den større Startskærm betyder, at du har mulighed for at pin’e flere af de kontaktpersoner, funktioner og apps, du bruger ofte. Indbyggede apps og funktioner som e-mail, fotos, kontakter, musik og video bliver også tilpasset, så du kan udnytte den ekstra plads på 5”- og 6”-skærmene.

    Stærkere hardware

    Ud over de større skærme understøtter Update 3 også den kraftige 8974 quad-core-processor fra Qualcomm. De ekstra hestekræfter gør det velsmurte styresystem endnu sjovere at bruge.

    Nye muligheder når du kører bil

    En ny feature er køretilstanden Driving Mode, der hjælper dig med at komme fra A til B med færre distraktioner fra din telefon. I samspil med en forbunden Bluetooth-enhed er køretilstanden designet til at begrænse antallet af push-beskeder på skærmen, mens telefonen er låst – inklusiv sms’er, opkald og statusmeddelelser – indtil du holder sikkert parkeret igen.

    Du kan indstille køretilstanden til at sende automatiske svar til de personer, der ringer eller skriver til dig, mens du sidder bag rattet. Dermed behøver dine kontakter ikke bekymre sig om, hvornår du vender tilbage til dem.

    Nye handicapvenlige hjælpemidler

    En anden nyhed er Mobile Accessibility til Windows Phone 8, som er en vifte af apps, der er designet til at gøre Windows Phone nemmere at se, høre og bruge. Apps’ne, der blandt andet inkluderer en skærmlæser, gør det nemmere for blinde og svagtseende at håndtere opkald og kontakter, sende beskeder og e-mails, surfe på nettet, foretage Skype- og Lync-opkald og høre alarmer, kalenderaftaler og batteriadvarsler.

    Styrket internetdeling

    Mange er allerede bekendt med muligheden for internetdeling, der forvandler din Windows Phone 8 til et mobilt hotspot og lader dig dele data via Wi-Fi.

    I Update 3 har vi gjort det endnu nemmere at bruge din telefon som et Wi-Fi-hotspot for Windows 8.1-enheder. Forbind din Windows 8.1-pc eller –tablet via Bluetooth, vælg dit netværk, og du er forbundet. Du behøver hverken indtaste password eller grave din telefon frem og tænde internetdeling. Det er allerede gjort for dig.

    Der er endnu mere

    Og det er ikke det eneste, vi har inkluderet i Windows 8 Update 3. Ud over hundredvis af små forbedringer, har vi også tilføjet en række små, men praktiske nye funktioner, som vores brugere har efterspurgt. Det gælder blandt andet:

    • Mere brugbare ringetoner: Med Update 3 kan du tilpasse ringetoner til flere ting – herunder Instant Messages, e-mails, telefonsvarerbeskeder og påmindelser. Du kan også tilpasse dine beskedtoner til dine kontakter, så du ved, hvem der skriver uden overhovedet at se på telefonen.
    • Slut med at vride hovedet af led: Roterer din skærm, når du forsøger at læse e-mails i sengen? Brug den nye rotationslås og hold skærmen fast i samme position.
    • Bedre styr på lagringen: Nye lagringsmuligheder gør det nemmere at frigøre plads på din telefon og administrere midlertidige filer. En ny kategorivisning giver et hurtigt overblik over, hvad der optager plads på telefonen.
    • Nem lukning af apps: Brug App Switch-funktionen til at lukke apps ned, når du er færdig med at bruge dem.
    • Wi-Fi-adgang direkte fra kassen: Du kan nu forbinde til Wi-Fi fra det øjeblik, du tager telefonen ud af kassen, og altså forbinde til Wi-Fi allerede i opsætningen af telefonen.
    • Bedre Bluetooth: Update 3 rummer en række forbedringer, der styrker kvaliteten i dine Bluetooth-forbindelser.

    Som du kan se, rummer Update 3 til Windows Phone 8 både sjove og praktiske nyheder. Har du forslag til kommende opdateringer, så send dem til vores forslagskasse på Windows Phone Suggestion Box. Vi sætter pris på feedback og nye idéer, som vi kan tage højde for i vores videre arbejde med at styrke Windows Phone.

    Hvornår kommer alt dette så til din telefon? Som nævnt tidligere bliver Update 3 rullet ud i de kommende uger og fortsætter over de kommende måneder. Men hvornår den lige kommer til din telefon afhænger af flere faktorer, herunder din operatør og telefonmodellen.

    Nyt preview-program til udviklere

    Som noget nyt lancerer vi et Windows Phone Preview Program til udviklere. Ved at give udviklere tidlig adgang til nye opdateringer vil vi sikre, at apps fungerer med nye udgaver af styresystemet.

    Preview-programmet er åbent for registrerede udviklere og bliver skudt i gang i morgen. Hvis du er udvikler og ønsker at downloade Windows Phone 8 Update 3, har du brug for en Dev Center-konto, en App Studio-konto eller en dev unlocked (registreret) telefon. Du kan læse mere om programmet og kommende opdateringer på Dev Center og på Cliff Simpkins Developer Blog.

    Prøv det af og lad os vide, hvad du synes - tak for din interesse i Windows Phone!

    -       Darren Laybourn, Corporate Vice President for Windows Phone, Microsoft Corporation.

    Blogindlægget er oversat fra engelsk – læs det originale blogindlæg her.


  • Microsoft mener

    Microsoft klar med nye cloud-løsninger til virksomheder

    I dag offentliggør Microsoft en ny række cloud-løsninger, der understøtter vores vision om, at virksomheder skal kunne udnytte alle fordelene ved skyen. De nye cloud-løsninger bygger videre på vores eksisterende produktpallette omkring det moderne datacenter, big data, Bring-Your-Own-Device og forretningssystemer:

    • Windows Server 2012 R2 og System Center 2012 R2 er opdaterede versioner af sidste års 2012-løsninger og er tilgængelige fra d. 18. oktober.
    • Windows Azure giver større virksomheder nye fordele i pris og fleksibilitet fra d. 1. november.
    • Visual Studio 2013 og .NET 4.5.1 byder på nye udviklingsmuligheder og er tilgængelige fra d. 1. oktober.
    • Windows Intune kommer i opdateret version fra d. 18. oktober, hvilket gør det endnu nemmere at håndtere forretningens behov for Bring-Your-Own-Device.
    • SQL Server 2014 vises i 2. preview fra næste uge, der giver kunderne større indsigt i virksomhedens big data.
    • Dynamics CRM Online Fall ’13 bliver tilgængelig i løbet af oktober og gør håndtering af kunderelationer nemmere og smartere.
    • NAV 2013 R2, som er den opdaterede version af sidste års NAV 2012, er tilgængelig fra i dag.

    Nyhederne blev præsenteret på et cloud-arrangement i San Francisco af Satya Nadella, Microsofts executive VP af cloud til virksomheder. For mere information se den officielle pressemeddelelse eller læs Satya Nadellas blog. Interessante fakta om cloud kan findes her.  

    Vh. Microsoft Danmark PR (a-jaand@microsoft.com)

     

  • Microsoft mener

    Deltag i konkurrencen om kraftigt, mobilt datacenter

    For nyligt lancerede Dell det nye datacenter PowerEdge VRTX, en stand-alone model, som kan servicere hele virksomheden og er konfigureret efter dit hoved.

    VRTX er fleksibel, kompakt og lydsvag og det gør, at du kan placere VRTX, der hvor du har brug for den.

    Og så kan Dell VRTX blive del af din virksomheds it-setup kvit og frit. Det sker i en konkurrence i samarbejde mellem Dell, Microsoft og Computerworld. Til gengæld skal du fortælle os en historie: Vi vil nemlig gerne høre, hvad du vil bruge en Dell PowerEdge VRTX til i din virksomhed!

    Se hvordan du deltager i konkurrencen på Computerworld.dk.

     

Page 1 of 1 (6 items)