For et år siden præsenterede vi Windows Phone 8 – og jeg glæder mig over, at vi i dag kan præsentere den tredje større opdatering på blot ét år.

Da vi løftede sløret for Windows Phone 8 tilbage i oktober sidste år, var det først og fremmest med stolthed! Samtidig var det med masser af spænding – det var lidt ligesom at være ”den nye dreng i klassen” og vi var rigtig spændte på at se, hvordan der blev taget imod os.

I dag glæder vi os over, at der er blevet taget rigtig godt imod Windows Phone 8, og vi er taknemmelige for den opbakning, vi oplever fra både vores partnere, app-udviklere og ikke mindst vores brugere. Uanset, om man er førstegangsbruger, avanceret bruger, kræsen bruger eller individualisten, der bare vil have noget andet end det gængse, så kan man i dag gå ind i en butik og vælge en Windows Phone, som møder ens behov og smartphone-budget. Vores dygtige hardwarepartnere har arbejdet fokuseret ud fra visionen om, at vores brugere vil have en personlig telefon – og at vores brugere alle sammen er forskellige. Vi er nået en milepæl, hvor udvalget af Windows Phone-enheder afspejler bredden i markedet, og afspejler den nye generation af smartphone-brugere.     

Vi glæder os også over, at vores udviklere mærker værdien af vores platform. Med mere end 175.000 apps til Windows Phone og sammen med mere end 136.000 udviklere siden lanceringen af Windows Phone 8 kan vi give vores brugere den bedste oplevelse på Windows Phone-platformen. Og vi glæder os særligt meget over at være nået en milepæl, hvor både vi og udviklerne mærker brugernes efterspørgsel på apps til Windows Phone. Det er ikke så lang tid siden, at Danske Bank præsenterede MobilePay til Windows Phone – et rigtig godt eksempel på, at Windows Phone-brugerne har en stærk stemme og at Windows Phone er en stærk platform.

Tak fordi, I har taget så godt imod den nye dreng i klassen. Vi glæder os over at kunne præsentere Windows Phone 8 som styrket platform med denne tredje opdatering. Nedenfor kan I læse om et par af nyhederne – og som altid, ser vi frem til jeres feedback.

Vh. Jon Bille, chef for Windows Phone-divisionen, Microsoft Danmark (jon.bille@microsoft.com)

 

Et væld af nye muligheder til Windows Phone 8

En kæmpestor Startskærm. Nye muligheder under bilkørsel. Flere hjælpemidler, der styrker Windows Phone 8-oplevelsen for alle brugere.

Det er bare et par af nyhederne i vores Update 3 til Windows Phone 8, som bliver tilgængelig i de kommende måneder. Vi løfter her sløret for en række af de nye funktioner og features. Som ansvarlig for det hold ingeniører, der skal sørge for at levere opdateringer til din Windows Phone, vil jeg fortælle lidt mere om de ting, der er inkluderet i vores tredje opdatering i år – og samtidig fortælle om et nyt preview-program, der skal hjælpe udviklere med at sikre, at deres apps kører optimalt med vores nyeste software.

Det har været et travlt, men spændende år for Windows Phone. Hvis du følger med i nyhederne, har du nok bemærket, at vores markedsandel i Europa er vokset til næsten 10 procent. Tingene er altså virkelig begyndt at accelerere. Vi tror på, at det skyldes, at vi fortsætter med at forbedre vores Windows Phone-platform. Vores hardware-partnere har igennem året kunnet drage nytte af denne innovation og har lanceret en række imponerende nye Windows Phone-enheder.

Historien bag Update 3

Da vi satte os ned for at planlægge Update 3 til Windows Phone 8, havde vi tre mål for øje:

  1. Ban vejen for nye stærke Windows Phone-enheder
  2. Styrk platformen med nye muligheder for nuværende brugere og partnere
  3. Gør den overordnede kvalitet endnu bedre

Understøtter større skærme i højere opløsning

Update 3 er optimeret til at understøtte nye Windows Phone-enheder med 5” og 6” skærme. Med de store 1080p HD-skærme på nye enheder kan du gøre din Windows Phone endnu mere personlig – for eksempel med den kæmpestore Startskærm, der har plads til seks Live Tiles på en række i stedet for fire.

Den større Startskærm betyder, at du har mulighed for at pin’e flere af de kontaktpersoner, funktioner og apps, du bruger ofte. Indbyggede apps og funktioner som e-mail, fotos, kontakter, musik og video bliver også tilpasset, så du kan udnytte den ekstra plads på 5”- og 6”-skærmene.

Stærkere hardware

Ud over de større skærme understøtter Update 3 også den kraftige 8974 quad-core-processor fra Qualcomm. De ekstra hestekræfter gør det velsmurte styresystem endnu sjovere at bruge.

Nye muligheder når du kører bil

En ny feature er køretilstanden Driving Mode, der hjælper dig med at komme fra A til B med færre distraktioner fra din telefon. I samspil med en forbunden Bluetooth-enhed er køretilstanden designet til at begrænse antallet af push-beskeder på skærmen, mens telefonen er låst – inklusiv sms’er, opkald og statusmeddelelser – indtil du holder sikkert parkeret igen.

Du kan indstille køretilstanden til at sende automatiske svar til de personer, der ringer eller skriver til dig, mens du sidder bag rattet. Dermed behøver dine kontakter ikke bekymre sig om, hvornår du vender tilbage til dem.

Nye handicapvenlige hjælpemidler

En anden nyhed er Mobile Accessibility til Windows Phone 8, som er en vifte af apps, der er designet til at gøre Windows Phone nemmere at se, høre og bruge. Apps’ne, der blandt andet inkluderer en skærmlæser, gør det nemmere for blinde og svagtseende at håndtere opkald og kontakter, sende beskeder og e-mails, surfe på nettet, foretage Skype- og Lync-opkald og høre alarmer, kalenderaftaler og batteriadvarsler.

Styrket internetdeling

Mange er allerede bekendt med muligheden for internetdeling, der forvandler din Windows Phone 8 til et mobilt hotspot og lader dig dele data via Wi-Fi.

I Update 3 har vi gjort det endnu nemmere at bruge din telefon som et Wi-Fi-hotspot for Windows 8.1-enheder. Forbind din Windows 8.1-pc eller –tablet via Bluetooth, vælg dit netværk, og du er forbundet. Du behøver hverken indtaste password eller grave din telefon frem og tænde internetdeling. Det er allerede gjort for dig.

Der er endnu mere

Og det er ikke det eneste, vi har inkluderet i Windows 8 Update 3. Ud over hundredvis af små forbedringer, har vi også tilføjet en række små, men praktiske nye funktioner, som vores brugere har efterspurgt. Det gælder blandt andet:

  • Mere brugbare ringetoner: Med Update 3 kan du tilpasse ringetoner til flere ting – herunder Instant Messages, e-mails, telefonsvarerbeskeder og påmindelser. Du kan også tilpasse dine beskedtoner til dine kontakter, så du ved, hvem der skriver uden overhovedet at se på telefonen.
  • Slut med at vride hovedet af led: Roterer din skærm, når du forsøger at læse e-mails i sengen? Brug den nye rotationslås og hold skærmen fast i samme position.
  • Bedre styr på lagringen: Nye lagringsmuligheder gør det nemmere at frigøre plads på din telefon og administrere midlertidige filer. En ny kategorivisning giver et hurtigt overblik over, hvad der optager plads på telefonen.
  • Nem lukning af apps: Brug App Switch-funktionen til at lukke apps ned, når du er færdig med at bruge dem.
  • Wi-Fi-adgang direkte fra kassen: Du kan nu forbinde til Wi-Fi fra det øjeblik, du tager telefonen ud af kassen, og altså forbinde til Wi-Fi allerede i opsætningen af telefonen.
  • Bedre Bluetooth: Update 3 rummer en række forbedringer, der styrker kvaliteten i dine Bluetooth-forbindelser.

Som du kan se, rummer Update 3 til Windows Phone 8 både sjove og praktiske nyheder. Har du forslag til kommende opdateringer, så send dem til vores forslagskasse på Windows Phone Suggestion Box. Vi sætter pris på feedback og nye idéer, som vi kan tage højde for i vores videre arbejde med at styrke Windows Phone.

Hvornår kommer alt dette så til din telefon? Som nævnt tidligere bliver Update 3 rullet ud i de kommende uger og fortsætter over de kommende måneder. Men hvornår den lige kommer til din telefon afhænger af flere faktorer, herunder din operatør og telefonmodellen.

Nyt preview-program til udviklere

Som noget nyt lancerer vi et Windows Phone Preview Program til udviklere. Ved at give udviklere tidlig adgang til nye opdateringer vil vi sikre, at apps fungerer med nye udgaver af styresystemet.

Preview-programmet er åbent for registrerede udviklere og bliver skudt i gang i morgen. Hvis du er udvikler og ønsker at downloade Windows Phone 8 Update 3, har du brug for en Dev Center-konto, en App Studio-konto eller en dev unlocked (registreret) telefon. Du kan læse mere om programmet og kommende opdateringer på Dev Center og på Cliff Simpkins Developer Blog.

Prøv det af og lad os vide, hvad du synes - tak for din interesse i Windows Phone!

-       Darren Laybourn, Corporate Vice President for Windows Phone, Microsoft Corporation.

Blogindlægget er oversat fra engelsk – læs det originale blogindlæg her.