November, 2013

  • Microsoft mener

    Instagram klar til Windows Phone 8

    Vi er altid glade for at kunne præsentere nye apps til Windows Phone-platformen, men i dag markerer alligevel en lidt særlig dag, fordi vi kan præsentere den officielle Instagram-app til Windows Phone.

    Instagram er med 150 millioner brugere verden over den mest populære foto-app til deling af billeder på sociale netværk. Instagrams mange unikke fotofiltre gør det legende let at forvandle hverdagens snapshots til kreative kunstværker, som du efterfølgende kan dele via Instagram – og i øvrigt også Facebook, Twitter, Tumblr og Foursquare. Instagram til Windows Phone har selvfølgelig sin egen Live Tile på startskærmen, som opdateres med live-feeds, så du hurtigt kan se dine venners billedstrøm.

    Når vi særligt glæder os over at byde velkommen til Instagram på Windows Phone-platformen, så skyldes det, at Windows Phones, herunder især den nye Lumia 1020, er blandt de allerbedste kameramobiler på markedet. Vi ved, at rigtig mange af vores brugere er begejstrede for netop kameraet i deres smartphone og at mange er glade for at dele deres mobile snapshots – og her er Instagram en must-have app.

    Du kan hente Instagram til din Windows Phone her!

    Apps, apps, apps

    Det er ikke kun Instagram, som netop har fundet sin vej til Windows Phone – det har Waze også. Waze er nok, endnu, forholdsvis ukendt blandt danske smartphone-brugere, men på verdensplan er det én af de mest udbredte trafik-apps, som via crowd-sourcing gør det lettere at undgå vejarbejde, finde den billigste benzin og koordinere fælleskørsel med venner og kollegaer.

    Sammen med bl.a. Vine, Asphalt 8: Airborne og Angry Birds Star Wars II bringer Instagram og Waze antallet af tilgængelige Windows Phone-apps op på mere end 190.000. Vi ser i øjeblikket en tilgang på ca. 500 apps dagligt og i omegnen af 10 millioner transaktioner på Windows Phone Store per dag. Glemte vi at nævne, at Windows Phone faktisk også er det hurtigst voksende mobiloperativsystem på markedet?

    Det er en spændende tid for Windows Phone – velkommen til familien, Instagram!

    Vh. Jon Bille, chef for Windows Phone-divisionen i Microsoft Danmark (jon.bille@microsoft.com)

    Ps. Og når du nu hygger dig med Instagram på din Windows Phone, så er du velkommen til at følge os @microsoftdk

  • Microsoft mener

    Sådan kan danskerne arbejde smartere!

    Min dag startede med, at jeg tjekkede min smartphone og så en pakket kalender. Så tog jeg afsted for at aflevere børn i institution og havde derefter 30 minutters kørsel til arbejde. Første møde var kl. 8.30 på kontoret, næste møde over Lync med internationale kolleager, og derefter kunne jeg gå om bord i min inbox, hvor ca. 100 ulæste mails ventede mit svar. Selvom dagen var travl, nåede jeg igennem min to-do-liste og fik endda tid til fitness og hygge med familien.

    Kender du det mønster?

    Faktum er, at for mange er dagligdagen meget lig min – dage, hvor vi skal balancere arbejdslivet med privatlivet. Muligheden for altid at være online og forbundet betyder, at vores liv bliver fyldt mere og mere op, og tiden bliver knap. Samtidig udviskes det klare skel mellem arbejde og fritid.

    De bedste ideer opstår ofte på farten

    En ny undersøgelse foretaget af Harris Interactive - se infografik nederst - blandt 1.000 amerikanere viser, at over halvdelen (56 pct.) af videnarbejdere forventes at udføre deres arbejde, uanset hvor de er. Og mere end en tredjedel (37 pct.) siger, at deres bedste ideer opstår uden for arbejdspladsen. Undersøgelsen viser også, at over halvdelen af videnarbejdere er villige til at arbejde flere timer – og en ud af fem vil endda gå ned i løn – mod at kunne arbejde fleksibelt. Undersøgelsen indikerer, at vores arbejdsliv er under forandring, og virksomhederne må indstille sig på, at give medarbejderne de rigtige teknologiske redskaber og ikke mindst rammer og tillid til at arbejde fleksibelt.

    Danmark er faktisk et af de lande i Europa, hvor vi er længst fremme med fleksibelt arbejde, og i dag har 88 pct. af danskerne de nødvendige it-ressourcer til at arbejde på distancen ifølge en ny rapport fra COWI. Det er for de fleste af os helt afgørende, at vi har adgang til mails, dokumenter og samarbejdsportaler i vores daglige arbejde. Faktisk forventer vi, at vi kan nå vores kolleger, venner og familie uanset tid, sted og fysisk placering.

    Get It Done - sådan bliver du mere effektiv i hverdagen

    Men måden vi er produktive på er fortsat under udvikling: De værktøjer vi bruger, fx mail, kalender, sociale platforme og videokonferencer, bliver heldigvis bedre forbundet og lettere tilgængelige på tværs af pc’er, tablets og smartphones. I den forbindelse er Office 365 en moderne, fleksibel og tilgængelig produktivitetsplatform, der gør det nemt at få noget fra hånden. Over 1 milliard mennesker bruger i dag Office som arbejdsredskab, men også Yammer, Office Web Apps, SkyDrive og Skype giver rige muligheder for at arbejde og kommunikere – hvor som helst og når som helst.

    Det markerer vi i Microsoft med en international kampagne, der byder på events, ny analyse og gode case-eksempler. Kampagnen hedder ’Get it done’, og formålet er, at sætte fokus på fordelene ved at arbejde smart og samtidig sikre høj produktivitet og work-life balance blandt medarbejdere. Kampagnen fejrer de gode eksempler på travle danskere, der har de rette værktøjer til at arbejde på farten og få arbejdet af vejen. Morgen eller aften. Online eller offline. Og fra en pc, tablet eller smartphone.

    Følg med i ’Get-it-done’-kampagnen på Facebook and Twitter, og se gode case eksempler på danske virksomheder og kommuner, der har øget produktiviteten med Office 365.

    For gode råd til hvordan din virksomhed eller du som medarbejder kan arbejde mere produktivt og fleksibelt, se her.

    Vh. Aaren Ekelund, divisionschef for Office (aaren.ekelund@microsoft.com)

  • Microsoft mener

    Nu kan du få IE11 til Windows 7

    Nu er vi klar til at give Windows 7-brugere en endnu bedre browseroplevelse – i dag bliver Internet Explorer 11 nemlig tilgængelig til download.

    Uanset om du kører Windows 8.1, Windows 8 eller Windows 7, giver IE11 dig den hurtigste og mest sikre browseroplevelse. IE11 bygger videre på de førende standarder fra IE10 og rummer en række stærke forbedringer.

    Vi har optimeret IE11 til både touch, mus og keyboard, så browsing bliver både hurtigere og lækrere, uanset hvilken enhed du har. Det betyder, at du nu kan opgradere din tablet eller pc til den stærkeste browseroplevelse på markedet.

    30 procent hurtigere

    IE11 gør dig i stand til at udnytte den fulde kapacitet i din Windows-enhed. Den forbedrede JavaScript-performance betyder, at IE11 er 9 procent hurtigere end IE10 på Windows 7-enheder – og dermed næsten 30 procent hurtigere end den nærmeste konkurrent. Du er online på dine favoritsider på et splitsekund og kan åbne lige så mange tabs, du ønsker. Og så kan du selvfølgelig browse synkront på dine favoritsider og i apps.

    Til udviklere og andre professionelle brugere rummer IE11 en forbedret understøttelse af mere end 25 nye og opdaterede webstandarder, deriblandt de nyeste F12-værktøjer. IE11 understøtter også WebGL til endnu bedre 3D-grafik.

    Endelig er IE11 den første browser, der er udviklet specielt til touch-browsing. Med IE11 kan du surfe på nettet, læse nyheder, researche eller shoppe fra din Windows-enhed, når du slænger dig i sofaen med din tablet, og når du sidder ved skrivebordet med din pc.

    Windows-brugere, der kører Release Preview IE11, bliver automatisk opgraderet til den fulde version i dag, mens Windows-brugere, der har slået Automatiske Opdateringer til i Windows Update, vil blive opdateret til IE11 i de kommende uger – og ellers kan man hente IE11 på windows.microsoft.com/ie.

    Her er nyhederne i IE11

    • Bedre JavaScript-performance
    • Forbedret brugerflade med nye muligheder for at styre faner og faneblade, herunder fanesynkronisering på tværs af enheder
    • Hurtigere sideindlæsning
    • Nye muligheder for multitasking på tværs af websteder og apps
    • Understøtter video i professionel kvalitet
    • Understøtter WebGL til 3D-grafik
    • Forbedret kompatibilitet med de nyeste webstandarder, herunder alle nye F12 Developer-værktøjer
    • Forbedringer i HTML5 drag and drop
    • Førsteklasses sikkerhed med Windows Defender og SmartScreen
    • Understøtter Pointer Events og WebGL, der giver professionelle brugere adgang til de nyeste standarder

     

    Du kan læse mere om IE11 til Windows 7 på MSDN IE Blog

    Vh. Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows, Microsoft Danmark (mthansen@microsoft.com)

     

  • Microsoft mener

    Dynamics CRM 2013 er nu tilgængelig

    Så er vi klar med Microsoft Dynamics CRM 2013, der indeholder nye sociale funktioner og integrerer med Yammer, Lync og Skype, så den samlede brugeroplevelse forstærkes, og kommunikation med kunderelationer bliver nemmere. Dertil kommer nye skræddersyede skabeloner til forskellige industrier, så man nemmere kan styre sin pipeline og forbedre resultater. Den nye Dynamics CRM er nu tilgængelig som online-service samt on-premise og hostet af partnere.

    Vores kunder er i dag klogere og stiller større krav end tidligere. Med internetadgang overalt, mobile enheder og kontakt via sociale medier, har de hurtig adgang til den information, de ønsker. Det betyder, at kunder i stigende grad tager mere aktivt ansvar for at lave research og finde, hvad de søger. Faktum er, at de i dag er 60% igennem købsprocessen, før de tager kontakt til virksomheden, de ønsker at købe fra. I gennemsnit har en kunde konsulteret 10 forskellige kilder, før leverandøren bliver kontaktet.

    Et andet interessant faktum er, at sælgere har under 4,5% chance for, at en mulig kunde tager telefonen, når de ringer, hvilket er en halvering ift. for to år siden. Til gengæld har henvendelser via det sociale medie LinkedIn en responsrate på 67%. Og taler vi kundeservice, benytter 44 % sociale medier til at klage over produkter – og 20% forventer svar inden for 1 time!

    Kundeorientering er ikke nyt, men afgørende for succes

    Den ændrede kundeadfærd stiller krav til, hvordan virksomheder sælger til og interagerer med sine kunder. Microsofts strategi er at sætte kunden i centrum og hjælpe virksomheder med at opbygge og pleje relationer med deres kunder.

    Den nye version af Microsoft Dynamics CRM 2013 imødekommer netop det stigende behov for kundeorientering og styrkelse af relationer. Den er tilgængelig som online-service i skyen og og kan hentes i en gratis prøveversion. Den er ligeledes tilgængelig on-premise og hostet via partnere.

    De største nyheder i Dynamics CRM 2013 er:

    • Et nyt strategisk partnerskab med InsideView, en førende leverandør af sociale værktøjer, betyder, at nye sociale funktioner bliver integreret i CRM Online og som et valgfrit tilbud for on-premise kunder. InsideView tilfører over 30.000 nye kontaktinformationer, data og relationer direkte til CRM Online-brugere, så de nemmere kan målrette kampagner og kommunikere med potentielle kunder. InsideView bliver tilgængelig i Danmark i første halvår af 2014.
    • En række nye industri-specifikke skabeloner, baseret på ’best practise’ fra bl.a. finans-, produktion- og servicevirksomheder, er inkluderet i den nye CRM-version. De nye skabeloner er ligeledes tilgængelige fra mobile enheder og styrker styring af salgsprocessen samt hjælper brugeren til at optimere resultater.
    • Nyt brugervenligt design, som er nemt at navigere i, gør, at man nemt og hurtigt kan kontakte sine kunder og personalisere sin egen brugerflade, så man får nem adgang til vigtigste data.
    • Integration med Yammer gør, at man kan indhente ekspertviden fra sin organisation, og integration med Lync og Skype giver mulighed for nemt at kommunikere og interagere med kunder og samtidig styrke relationer.
    • Tilgængelighed på mobile platforme og enheder, herunder iPad og Windows 8 tablets, giver mobil adgang til informationer og data. Dertil kommer touch-optimerede oplevelser, som snart bliver tilgængelige på Windows 8 telefoner, iPhones og Android telefoner.

    CRM 2013 i on-premise og online-versioner er nu tilgængelig. For mere information omkring de nye CRM 2013 versioner og priser, se her.

    Flere nyheder på Convergence - Microsofts konference for forretningssystemer

    Fra d. 4.-6. november er en række kunder, partnere og Dynamics-entusiaster samlet på Microsofts konference for forretningssystemer, Convergence. I år løber konferencen af stablen i Barcelona, og blandt de store nyheder er bedre mulighed for at styrke kunderelationer og køre forretningssystemer i skyen.

    Microsofts øverst ansvarlige for Dynamics, Kirill Tatarinov, og Microsofts internationale direktør, Jean-Philippe Courtois, præsenterer nye muligheder for virksomhederne ift. at engagere og kommunikere med deres kunder, styrke brandværdi og samarbejde på tværs i en forretningsverden karakteriseret ved konstant forandring, hård konkurrence og nye krav fra kunderne.  

    For mere information omkring nyhederne på Convergence, inkl. webcast, se her.

    Vh. Jeanett Heller, Dynamics Marketing Manager, Microsoft CRM og AX, jheller@microsoft.com

     

Page 1 of 1 (4 items)