Ny undersøgelse viser, at Big Data spås en stor fremtid blandt europæiske virksomheder. Og man behøver ikke længere være storkunde med etablerede datacenter-løsninger for at få glæde af moderne business intelligence i sin virksomhed. Fra i dag kan Office 365-kunder nemlig få direkte adgang til mange slags dataset med Microsoft Power BI, som er en Big Bata-løsning baseret på Excel og Office 365.  

Big data og business intelligence (BI) er ifølge analytikerne Gartner og IDC en af tidens største teknologitendenser, som virksomhederne bør bruge som konkurrenceparameter. En helt ny undersøgelse fra EU Big and open data in Europe – a growth engine or a missed opportunity? beskriver desuden potentialet for Big Bata blandt virksomheder i EU.

Undersøgelsen viser bl.a. at:

  • Big Data kan skabe en vækst i EU's GDP på 1,9 pct. svarende til et års økonomisk vækst i EU.
  • Nordeuropa har de største muligheder for at bruge Big Data til vækst. Danmark ligger på omkring 2,2 pct. vækst, som er over det forventede gennemsnit.
  • Et paradigmeskifte fra negative og lukkede data til åbne og positive data er ved at ske, idet data i højere grad bliver tilgængeligt og overskueligt. Big Data danner således bedre grobund for at optimere forretningsprocesser og træffe bedre beslutninger.
  • Big data er ikke længere et udtryk for store mængder af data i kaos, men derimod strukturerede og relevante data, der skaber overblik og værdi.

Big Data i Office 365 fremmer indsigt, beslutninger og forretningsudvikling 

Microsoft er nu klar med Power BI, som er en business intelligence-løsning, der giver virksomheder af alle størrelser mulighed for at integrere åbne dataset fra internettet med egne data. Løsningen er baseret på Excel og dermed en integreret del af det velkendte og brugervenlige Office 365.

Løsningen er cloud-baseret og styrker deling af og samarbejde omkring informationer og data.

Power BI er en såkaldt ’self-service BI-løsning’, hvor brugeren selv kan identificere, analysere, visualisere og dele data via velkendte Office-værktøjer. Netop den søgebaserede tilgang til at kunne visualisere data i grafer direkte i Excel, giver nemt of overskueligt overblik over virksomhedens strukturerede og ustrukturerede data. Ledelsen kan således få hurtig adgang til forretningskritiske informationer, som de kan basere beslutninger på.

Samtidig danner Big Data-analyser grobund for bedre og mere konkurrencedygtige beslutninger, så virksomhederne kan reagere og justere deres markedsindsats hurtigere end tidligere. Virksomheden kan ligeledes bruge Power BI som værktøj til at udvikle forretningen, da forudsigelser af salgs- og produktcyklusser, markedsmuligheder og nye tendenser bliver synlige. Også it-afdelingerne og analytikere i virksomheden kan foretage såkaldt ’predictive analytics’, som er et dybere lag af dataindsigt og analyse, der normalt er forbeholdt store eller datatunge virksomheder.

De vigtigste egenskaber i Power BI til Office 365 er:

  • Business intelligence portaler, der gør det nemt at dele data, rapporter og andre arbejdsdokumenter med kollegaer fra mapper, der hentes on-premise eller tilgås direkte i skyen fra enhver pc, tablet eller mobil enhed.
  • Rollebaseret adgang til data, så kun de rette personer har adgang til bestemte foldere.
  • Nem håndtering af forespørgsler fra kollegaer og deling af dokumenter, da brugere kan dele egne dokumenter men også forespørge på data og selv hente data, såfremt de er tilgængelige, og brugeren er tildelt adgang.
  • Data kan holdes automatisk opdateret via en gateway fra on-premise-løsningen, og brugere kan søge efter data på tværs af alle virksomhedens datakilder.
  • En Windows 8.1 app gør, at man kan tilgå rapporter og grafer lavet i Office 365 fra en Windows-tablet eller smartphone. Man kan ligeledes gemme favorit-rapporter eller finde nye rapporter fra de touch-optimerede tablets og dele med kollegaer.

Power BI til Office 365 er tilgængelig for Office 365 kunder i Danmark nu. Læs mere om Microsoft Power BI på www.powerbi.com. EU-undersøgelsen omkring Big Data kan hentes her.

Vh. Lars Bo Granath, produktchef for Information Platform, larsbg@microsoft.com