I disse dage samles over 16.000 partnere, Microsoft-medarbejdere og andre it-branchefolk på Microsofts årlige partnerkonference, WPC, i Washington D.C. for at diskutere, hvordan partnerne kan optimere deres forretning ved salg af Microsoft-løsninger og samtidig give kunderne de bedste løsninger og aftalemodeller. Over 100 danske partnervirksomheder deltager på konferencen, som er stedet, hvor de møder ligesindede og bliver opdateret på nye initiativer, der skal styrke deres forretning fremadrettet.

I sidste uge annoncerede vi en række produktnyheder inden for Office 365 og Azure, der skaber værdi i den mobile-first, cloud-first-verden, som vi lever i. På WPC går vi et spadestik dybere og præsenterer nye aftalemodeller, som giver partnerne bedre værktøjer til at hjælpe vores fælles kunder med at udnytte produktivitets- og omkostningsgevinster i skyen.

Ny aftalemodel gør det nemmere for partnere at sælge cloud

For at imødekomme stigende efterspørgsel efter cloud-løsninger, optimerer Microsoft nu partnerprogrammet, så det bliver nemmere for partnerne at indkøbe, installere og anvende Microsofts cloud-løsninger. Det såkaldte Microsoft Cloud Solution Provider Program giver partnerne 100 pct. ejerskab over kundeforholdet.

”Det er afgørende for os, at vores partnere har de bedste forudsætninger for at sælge vores cloud-løsninger. Cloud Solution Provider-programmet giver partnerne fuld kontrol over al kontakt med kunden, så de bedre kan imødekomme kundens behov. Samtidig står de selv for fakturering, support og muligheden for at sælge deres egne værktøjer, produkter og services. Partnerne kan dermed sikre, at vores fælles altid kunder får den absolut bedste cloud-løsning,” siger Erik Kaae, direktør for mindre og mellemstore virksomheder og partnere i Microsoft Danmark.

Programmet omfatter i første omgang Office 365 og Windows Intune og vil på sigt inkludere alle Microsofts cloud-løsninger.

Blandt de andre nye tiltag fra konferencen, som vil gavne partnerne, er:

  • Dynamics CRM Online kommer på Open-programmet, der starter senere på året. Programmet medfører nye fordele for Dynamics-partnere i forhold til at sælge til SMV-markedet, som i Danmark udgør en stor del af det totale virksomhedsmarked. Annonceringen kommer kort tid efter, at også Azure bliver tilgængelig i Open-programmet. Ved at tilbyde vores kommercielle cloud-løsninger i Open-programmet får partnerne en ensartet og velkendt licensmodel, som giver fleksible muligheder for betaling, nye vækstmuligheder og styrkede kundeforhold.
  • Microsoft Azure oplever i øjeblikket en vækst på over 1.000 nye kunder om dagen og indeholder mere end 5.000 partnerapplikationer og ydelser, som kører på Azure. Vi offentliggør derfor nu Azure Certified-programmet, som giver partnerne større vækstmuligheder ved at promovere og sælge egen applikationer på Azure.
  • Tre nye cloud-fokuserede kompetencer skal sikre, at partnerne får bedre udnyttelse af skyen og samtidig kan tilbyde kunderne stærkere integration af nye og eksisterende løsninger i skyen. Microsofts partnere får adgang til kompetencerne, som kan føre til øget performance i Office 365 og Microsoft Azure. Kompetencerne knytter sig til Office 365-løsninger på SMB-markedet, Office 365-produktivitetsløsninger til store virksomheder, og en forbedret cloud-platform til partnere, som specialiserer sig i infrastruktur, Platform as a Service (PaaS) og Software as a Service (SaaS). Læs mere om kompetence-programmet, som erstatter programmerne Cloud Accellerate, Cloud Deployment og Azure Circle.

Danske partnere begejstrede for nye forretningsmodeller

En delegation på over 100 danske partnere deltager på partnerkonferencen, og nogle bliver sågar hyldet i et internationalt forum. Danske Sitecore, der leverer CMS-løsninger baseret på Windows Azure, er netop kåret som Årets Globale ISV Partner, hvilket er en stor anerkendelse at modtage.

Microsoft-partneren SE Cloud Factory deltager på konferencen og er positivt stemt overfor de nye partnerprogrammer, der især gavner SMB-markedet. Direktør for SE Cloud Factory, Christian Frederiksen, siger:

”Microsofts nye Cloud Solution Provider-program er skræddersyet til vores forretning, vores forhandlere og deres kunder. Langt de fleste mindre og mellemstore virksomheder foretrækker nemlig, at deres eksisterende og betroede it-leverandør tager det fulde ansvar i forbindelse med leverancen af en ny cloud løsning – og det er nu muligt med Office 365. Sammen med eksempelvis Windows Azure Pack kan Microsoft-partnere nu få flere cloud services leveret samlet ét sted fra, hvilket gør det lettere for dem at servicere kunderne bedst muligt.”

Netcompany, som i november blev kåret som Årets Microsoft Partner i Danmark, blev ligeledes hyldet på konferencen sammen med de andre landes partnervindere. Netcompany tilbyder stortset hele paletten af Microsoft-produkter, herunder produktivitetsløsninger, Application Platform og Dynamics – såvel on-premise, i skyen og i form af hybride løsninger. Netcompany modtog prisen, da de har vækstratet markant på både omsætning, indtjening og i antallet af medarbejdere.

Thomas Cordth, Partner og Områdedirektør i Netcompany siger: "WPC er en god mulighed for Netcompany at se, hvilken retning Microsoft går i, så vi kan forberede vores organisation på nye initiativer og produkter, som vi kan anvende direkte ude hos vores kunder"

Se præsentationerne fra WPC på www.digitalwpc.com og følg nyhederne på Microsoft News Center.

Vh. Jakob Andersen, PR manager, a-jaand@microsoft.com