• Microsoft mener

    Surface Windows RT tilgængelig i Danmark fra d. 14. februar

    Fra d. 14. februar vil Surface Windows RT kunne købes i 13 nye markeder i Europa, herunder Danmark. Desuden debuterer Surface Windows 8 Pro i USA og Canada.

    Når Surface Windows RT bliver tilgængelig i yderligere 13 europæiske lande, vil det betyde mere end en fordobling i antallet af markeder, hvor Surface er til salg. Danske brugere vil kunne købe Surface Windows RT hos udvalgte forhandlere og via Microsofts Store online fra d. 14. februar.

    ”Julen varer lige til påske. Nu har vi fulgt Surface fra sidelinjen siden lanceringen og har mærket en enorm interesse fra danske forbrugere og virksomheder. Vi glæder os derfor over at kunne give danskerne mulighed for at opleve Surface Windows RT,” siger Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Microsoft Danmark.

    Surface Windows RT kombinerer mobiliteten fra en tablet med mange af de funktioner, vi kender fra den bærbare pc. Fra det supertynde Touch Cover i forskellige farver til den integrerede kickstand skiller Surface sig ud fra mængden og byder på helt unikke brugsscenarier og –oplevelser. Med Windows-apps, mulighed for lagring i og streaming fra skyen via SkyDrive, underholdning med HD-video, Xbox Music, spil, USB-port, microSD-port og øget produktivitet med Office Home & Student 2013 RT kombinerer Surface Windows RT fritid og arbejde.

    Surface Windows RT og tilbehør vil blive tilgængelig i følgende varianter:

    • 32 GB1  kombineret med et sort Touch Cover til en vejledende udsalgspris på 4.699 kr.
    • 64 GB2  kombineret med et sort Touch Cover til en vejledende udsalgspris på 5.399 kr.
    • Surface Windows RT 32 GB til en vejledende udsalgspris på 3.999 kr.
    • Surface Windows RT 64 GB til en vejledende udsalgspris på 4.699 kr.
    • Touch Cover i et udvalg af farver til en vejledende udsalgspris på 969 kr.
    • Type Cover i sort til en vejledende udsalgspris på 1.049 kr.

    Samtidig præsenteres en Surface Edition af Microsofts Wedge Touch-mus, som allerede nu vil være tilgængelig på de eksisterende Surface-markeder og som præsenteres på de nye markeder inden for den nærmeste fremtid.

    Samtidig med introduktionen af Surface Windows RT til de nye markeder, får Surface Windows 8 Pro sin debut i USA og Canada – det sker allerede d. 9. februar 2013. Med sin Intel Core i5-processor giver Surface Windows 8 Pro samme ydelse og funktionalitet som en fuld pc, bare i form af en tablet. Den er perfekt som din primære laptop – derhjemme, på arbejdet eller på farten, da den kan køre både Windows 8 og Windows 7-applikationer præcis som en traditionel pc. Surface Windows 8 Pro vil være tilgængelig i to varianter på hhv. 64 GB og 128 GB3  til en pris fra 899 USD. En Surface-pen med Palm Block-teknologi medfølger og er designet specielt til at give brugeren endnu flere muligheder.

    Læs mere på www.surface.com eller følg med på twitter for løbende opdateringer. Billeder af Surface kan findes her.

    For yderligere information, kontakt kommunikationsrådgiver Katrine Prien på a-kaprie@microsoft.com eller 5157 8033.

     

    NOTER:

    1 Systemet optager lagringsplads, hvorfor den frie lagerplads vil være mindre end 32 GB

    2 Systemet optager lagringsplads, hvorfor den frie lagerplads vil være mindre end 64 GB

    3 Systemet optager lagringsplads, hvorfor den frie lagerplads vil være mindre end 64 GB og 128 GB

     

  • Microsoft mener

    Friske øjne på Nokia med ny Windows-telefon

    Nokia har netop udgivet en dokumentarfilm om tilblivelsen af deres første Windows-telefon nogensinde, Lumia 800. Den nye film viser, hvordan samarbejde betaler sig. På kun seks måneder har Nokia og Microsoft udviklet en telefon, som får meget flotte ord med på vejen af alverdens anmeldere og bloggere, og som topper salglisten i Frankrig, hvor den netop er lanceret.

    Lumia 800 har ifølge chefen for Nokias design, Stefan Pannenbecker, fået folk til at se på Nokias brand med nye og friske øjne.

    Se også Nokias lancering af Lumia 800 i London:

     

    VH Henrik Kølle Pedersen, produktchef for Windows Phone.

  • Microsoft mener

    Microsoft siger velkommen til Skype

    Efter Europa-Kommissionens godkendelse sidste fredag er Microsofts køb af Skype er nu færdiggjort. Microsoft og Skype vil forblive fokuseret på vores fælles mål om at hjælpe mennesker til at kommunikere på tværs af alle enheder og yderligere styrke realtidskommunikation for både forbrugere og virksomheder. Det endelig køb markeder samtidig den officielle etablering af Skype som en ny, selvstændig forretningsdivision i Microsoft. 

    "Skype er et fænomenalt produkt og brand, der er elsket af hundredvis af millioner af mennesker rundt omkring i verden," udtaler Microsoft CEO Steve Ballmer. "Vi ser frem til at samarbejde med Skype-holdet om at udvikle nye måder for folk at kommunikere med familie, venner, klienter og kolleger — når som helst og hvor som helst."

    Der er meget mere information på Microsoft News Center, herunder et videointerview og blogpost på den officielle Microsoft Blog fra Tony Bates, direktør for Skype.

    VH Anders Adelhorst, pressechef - i-anadel@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Fødselsdag: Kinect runder et begivenhedsrigt år

    Den første fødselsdag er altid noget særligt. Et år er relativt kort tid, men alligevel kan man have nået så utrolig meget. Det er netop tilfældet med Kinect til Xbox. Siden Kinect blev lanceret for et år siden, er den blevet optaget i Guinness Rekordbog som det hurtigst sælgende produkt inden for forbrugerelektronik nogensinde. I marts rundede vi 10 millioner solgte eksemplarer – og lige siden har Kinect leveret alt fra underholdning til undervisning til brugere over hele verden.

    Da bevægelsesstyring til Xbox 360 med Kinect blev lanceret for et år siden, var det først og fremmest tænkt som en innovativ og underholdende måde at opleve computerspil på. Med Kinect kunne brugerne for første gang helt fysisk interagere med spillene. Det åbnede hurtigt for nye muligheder fra helt uventede kanter. På et år er Kinect gået fra at være ren underholdning til også at levere alt fra undervisning til børn i Afrika, træningsprogrammer og praktiske hjælpeprogrammer på hospitaler.

    Den udvikling skyldes alle de kreative og engagerede brugere, som så muligheder i Kinect, der strakte sig langt ud over, hvad vi i Microsoft oprindelig havde tænkt. Kinect-effekten blev det kaldt – og den har vi i forbindelse med fødselsdagen lavet en film om.

    Gennem det seneste år har hobbyprogrammører udviklet tusindvis af kreative applikationer til Kinect med Kinect SDK (Software Developer Kit). Og i forbindelse med fødselsdagen annoncerer Microsoft et kommercielt udviklingsværktøj til Kinect, der er klar i begyndelsen af det nye år. Dermed kan virksomheder udvikle deres egne applikationer til Kinect-platformen. Det betyder, at spændende brands inden for alle brancher fremover vil kunne udvikle og sælge produkter, der bygger på Kinect tanken – fysisk interaktion.

    Det kommercielle pilotprogram har allerede modtaget 200 ansøgninger fra virksomheder i 20 lande, som ønsker at udvikle til Kinect. Og det bliver spændende at se, hvad de kommer frem med – meget kan som bekendt ske på et år!

    VH Anders Adelhorst, pressechef - i-anadel@microsoft.com.

     

  • Microsoft mener

    YouSee klar med Windows Phone app

    YouSee klar med TV Guide til Windows Phone Med YouSee TV Guide til Windows Phone får du det store overblik over din tv-uge. Guiden er allerede populær på IOS og Android-baserede telefoner. Fra tirsdag den 24. april kan den downloades på Windows Phone Marketplace. TV Guiden giver et syv-dages overblik over flere end 100 kanaler. YouSees egen redaktion opdaterer indholdet.

    Hos YouSee siger Anders Blauenfeldt, der er Produktudviklingsdirektør hos YouSee, om den nye Windows Phone app: "Som den førende tv-udbyder lægger vi vægt på at dække så bredt som muligt. Derfor er det naturligt for os, at der også bliver adgang til vores produkter på Windows Phone-platformen. I første omgang med TV Guiden, senere håber vi også at kunne tilbyde mulighed for at se tv fra YouSee på Windows Phone."

    TV Guiden giver udover ugens oversigt over de flere end 100 kanaler også mulighed for varslinger på mellem 5 og 60 minutter før programstart, mulighed for valg af egne kanaler, opdeling i kategorier og søgning.

    Danske Blue Fragments står bag udviklingen af YouSee app'en til Windows Phone.

    Du kan hente app'en her og læse mere om YouSee på mobilen her.

    VH Henrik Kølle, produktchef for Windows Phone - hepeters@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Ny SkyDrive giver adgang til din personlige sky på alle platforme

    Microsoft har netop frigivet en ny version af den personlige cloud-tjeneste SkyDrive. Der er mange forbedringer, bl.a.:

    • En ny app giver direkte adgang til SkyDrive på Windows-skrivebordet. Nu kan du få vist og administrere dit personlige SkyDrive direkte fra Windows Stifinder på Windows 8, Windows 7 og Windows Vista. Den ny app er tilgængelige på 106 sprog på verdensplan
    • Få adgang til og hent filer fra SkyDrive.com. Du får let adgang til at streame og hente filer fra en ekstern PC via app’en – uanset hvor du er, direkte fra SkyDrive.com
    • SkyDrive lagringsopdateringer. En ny og mere fleksibel tilgang til personlig cloud gør det muligt for superbrugere at tilkøbe ekstra lagringskapacitet i takt med at deres behov vokser.
    • SkyDrive til andre platforme. SkyDrive app’en på Windows Phone- og iOS-enheder er opdateret og tilbyder lettere administrationsfunktioner og deling. Der bliver desuden frigivet en klient app til Mac OS X Lion som gør det muligt at administrere SkyDrive direkte fra Finder.

    Se flere nye features og muligheder her.

    VH Troels Hviid, produktchef for Windows Live.

  • Microsoft mener

    Læs alt om Surface her

    Microsoft præsenterede igår Surface - to nye PC'ere som Microsoft selv producerer. Læs alt om de to nye vidundere her og her.

     

    Vh Anders Adelhorst, kommunikationsdirektør - andera@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Microsoft Dynamics C5 bliver fremtidssikret med ny platform

    Microsoft Danmark annoncerer Microsoft Dynamics C5 2014. Denne version vil være tilgængelig i Microsoft Office 365 og kan leveres via skyen i Microsoft Azure, og den deler teknisk platform med Microsoft Dynamics NAV 2013 R2 som senere i dag lanceres i Wien foran 850 Microsoft-partnere fra hele verden.

    Siden den første udgave af Microsoft Dynamics C5 blev frigivet i 1994, har mere end 80.000 primært danske virksomheder valgt at basere deres vigtigste administrative opgaver på løsningen. Disse kunder kan nu fortsat få udbytte af styrkerne i Microsoft Dynamics C5 – simpelt at bruge, nemt at lære.

    Ny funktionalitet og integrationsmuligheder

    Samtidig får kunderne nu adgang til styrkerne bag Microsoft Dynamics NAV: Muligheden for at få systemet fra skyen, integration med Office 365, og fortsat support af Microsofts stærke tekniske fundament. Dermed drager Microsoft Dynamics C5 kunder nu fordel af et netværk med 180.000 kunder på verdensplan samt den betydelige milliardinvestering, som Microsoft hvert år gør i innovation og produktudvikling.

    Kernemålgruppen for Microsoft Dynamics C5 er de mange små virksomheder og iværksættere, som dansk erhvervsliv i stor stil består af. De har brug for et stabilt og velafprøvet regnskabsprogram, som de kan stole på og som kan hjælpe dem med, at aflevere de nødvendige rapporteringer til f.eks. SKAT, Erhvervsstyrelsen og andre offentlige myndigheder – både i dag og i fremtiden.

    Vi får løbende input både fra kunder, revisorer og partnere, der ønsker ny funktionalitet og bedre integrationsmuligheder. Vi ønsker at give både eksisterende Microsoft Dynamic C5 kunder og nye kunder en mulighed for at få opfyldt disse behov, og muliggør flytningen af Microsoft Dynamics C5 til Microsoft Dynamics NAV.

    Klar til skyen

    Microsoft Dynamics C5 2014 kan implementeres på Microsoft Azure, som er Microsoft egen hosting platform, i et partner hosting-center eller on-premise – præcis som kunden måtte foretrække. Strategien for Microsoft Dynamics C5 vil fortsat være, at udvikle den bedste løsning til virksomheder med 1-5 pc’er og 1-3 regnskabsbrugere.

    Microsoft vil forsat supportere de eksisterende Microsoft Dynamics C5 kunder frem til 31. december 2018. Eksisterende kunder vil have mulighed for at opgradere til Microsoft Dynamics C5 2014.

    Microsoft leverer den basisfunktionalitet, som de fleste virksomheder har brug for. Løsningen vil også fremover blive leveret via Microsoft-partnere, som kan tilsætte deres branche-ekspertise i form af standardløsninger, der vil give kunderne endnu mere værdi af Microsoft Dynamics C5 end bare almindelig generisk økonomistyring. Hvorfor gå på kompromis bare fordi man er en mindre virksomhed?

    ”Afgørende at vi kan imødekomme kundernes behov”

    Hos Microsoft partneren IT-Effect, som har udviklet Microsoft Dynamics C5-løsninger til danske virksomheder siden 2004, ser man frem til mulighederne, der følger med Microsoft Dynamics C5’s nye platform.

    ”For IT-Effect er det helt afgørende, at vi kan imødekomme vores kunders behov. De efterspørger simplere it, bedre integration til andre systemer, adgang til data fra web og mobile devices. Derfor hilser vi Microsoft Dynamics C5 2014 meget velkommen,” siger Kim Friis, direktør i IT-Effect.

    Prøv Microsoft Dynamics C5 2014 i din virksomhed

    Når den nye version frigives først i oktober kan man prøve Microsoft Dynamics C5 2014 gratis hos en af vores partnere og opleve de mange nye muligheder og fordele. Microsoft Dynamics C5 2014 arbejder lettere sammen med Microsoft Office og dermed Excel - brugere skal derfor ikke have stor it-viden for selv at kunne binde programmerne sammen.

    Fordele i Microsoft Dynamics C5 2014 omfatter:

    • Bedre økonomistyring: Microsoft DynamicsC5 2014 giver en unik og effektiv brugeroplevelse, som er baseret på den udbredte og velkendte Office-platform. Microsoft tilbyder nem migrering til de øvrige Microsoft Dynamics-produkter i takt med at mindre virksomheder vokser og deres behov ændrer sig.
    • Lettere momsrapportering: Microsoft Dynamics C5 2014 hjælper små virksomheder til nemmere at håndtere og indberette deres moms.
    • Understøtter din vækst: Microsoft Dynamics C5 2014 er bygget på samme teknologi som Dynamics NAV, så din Microsoft Dynamics C5-løsning kan vokse i takt med din virksomhed. Men du kan også gå endnu videre – for med den nye platform er du sikret en nem migrering til Dynamics NAV, hvis virksomheden ’vokser fra’ Microsoft Dynamics C5 og får behov for en mere avanceret økonomistyringsløsning eller f.eks. flytter dele af forretningen uden for Danmark.

    Vh. Alexander Schadow, Business Group Lead, Microsoft Dynamics, aschadow@microsoft.com

     

  • Microsoft mener

    Microsoft tilbyder nu Office 365 for Education gratis til skoler

    Microsoft stiller fremover Office 365 frit til rådighed for alle danske uddannelsesinstitutioner, fra folkeskolen til universiteterne.

    Office 365 bliver fra den 27. juni frit tilgængeligt for lærere såvel som elever på landets uddannelsesinstitutioner. Med Office 365 får skolerne en samarbejdsplatform, hvor elever kan få adgang til chat, video, mapper og opgaver – uanset hvor de er, blot de har netforbindelse.

    Microsoft har et stort engagement på skoleområdet og undervisning i det hele taget. Vi er derfor glade for nu at kunne stille Microsoft Office 365 frit tilgængeligt for denne sektor. Elever på skoler og universiteter udgør Danmarks vigtigste råstof. Med en Office 365-løsning kan elever og lærere få en samarbejdsplatform, mens eleverne får de kompetencer, som de vil kunne bruge på deres fremtidige arbejdspladser, ” siger salgschef for undervisningssektoren Julich Wiberg.

    Succes med pilotprojekt på Gentofte skoler

    ”Løsningen med Office 365 er et paradigmeskift inden for undervisning i Danmark. Office 365 giver en helt ny dimension på læring. Vi har fået en mere dynamisk løsning, hvor vi kan samarbejde på en mere fleksibel måde – uafhængig af tid og sted. Til forskel fra skoleintra kan vi nu i langt højere grad dele og samarbejde omkring projekter. Vi har fået en platform i skyen, som alle nu kan tilgå uden at have et specielt stykke software installeret. Vi kan derfor få langt flere med – også fordi vi ikke er afhængig af én bestemt type hardware,” siger IT-didaktisk konsulent i Gentofte Kommune Mads-Peter Gallt.

    Office 365 for Education er et stærkt fundament for skolerne, dertilbyder eleverne let adgang til viden, dialog og egne, skræddersyede sites med kildemateriale og lign. Løsningen er platformsuafhængig og tilbyder de kendte Microsoft værktøjer som Microsoft Office (WebApps), e-mail, diskplads og kalender. Microsoft Lync, som er inkluderet, giver desuden nye og bedre muligheder for virtuel undervisning, samarbejde, chat- og videokommunikation.

    Da Office 365 er cloudbaseret, har institutionerne ikke de samme udgifter til serverkapacitet, strøm, køling og serverrum. En anden fordel er, at elever og studerende kan få adgang til platformen på alle tider af døgnet. Med en fleksibel løsning kan lærerne planlægge og gennemføre undervisning hvor som helst og når som helst,” siger Julich Wiberg.

    International succes med Office 365 til uddannelsessektoren

    Det internationale katolske skolefællesskab (OIEC) indgik fornylig en uddannelsesaftale med Microsoft. Aftalen betyder, at fællesskabet af katolske skoler over de næste tre år implementerer Office 365 til mere end 4,5 millioner studerende.

    For nyligt indgik Microsoft en lignende stor aftale med rådet for tekniske uddannelser i Indien, hvor 7,5 millioner indiske studerende fik adgang til Office365 under Microsoft live@edu-løsningen.

    Office 365 i skolerne

    • Allerede nu benytter CBS Engage Office 365 som samarbejdsplatform for studerende og undervisere på den nye talentuddannelse.
    • Gentofte Kommune kører i øjeblikket et pilotprojekt med Office 365 på sine skoler.
    • Office 365 til uddannelse inkluderer herudover også Sharepoint til brug for projektrum, klasser eller individuel lagerplads samt integration med Windows Phone.
    • Da Office 365 er browserbaseret, kan skolerne mindske omkostningerne til it-driften og frigøre ressourcer, herunder at frigøre den tid og de kræfter, som skolerne bruger på fx administration af servere.

    For mere information om Office 365 til skolerne kontakt gerne Julich Wiberg på jwiberg@microsoft.com eller 45 67 84 02.

  • Microsoft mener

    Licensbetingelserne for Office 2013 bliver nu mere fleksible

    For nogle uger siden fortalte vi i dette blog-indlæg om licensbetingelserne for det nye Office 2013. På baggrund af feedback fra vores brugere, har vi foretaget ændringer i licensbetingelserne. Det betyder, at brugerne fremover kan overføre Office 2013-licenser fra én pc til en anden, hvis eksempelvis ens pc går i stykker eller hvis man køber en ny pc.

    Ændringen træder i kraft fra i dag og omfatter Office Home and Student 2013, Office Home og Business 2013, Office Professional 2013 samt de enkeltstående Office 2013-applikationer.

    Du kan læse mere om Office 2013 og de nye licensbetingelser her.

    Vh. Nana Bule, divisionschef for Microsoft Office, nanab@microsoft.com / 40 96 66 45

  • Microsoft mener

    Nye Bing-apps tilgængelige med Windows 8 – også på dansk

    Fra i dag kan man opleve Bing på en helt ny måde med Windows 8, uanset hvilket land, man er i. Når du åbner Windows 8 kan du straks bruge Bing-apps til web og billedsøgning. Derudover lancerer Microsoft nu også Windows 8 Bing-apps specielt designet til rejser, vejr, kort, nyheder, finans og sport. Alle Bing-apps bliver tilgængelige på dansk og kan opdateres i Windows Store app.

    Med Windows 8 kan du nemt navigere rundt, zoome ind og ud og bevæge dig frem og tilbage for at udforske de nye apps og deres indhold med dine fingre. Du kan ligeledes tilgå dem fra enhver moderne browser med musen. De nye apps kan opdateres i Windows Store. Her er et overblik.

    Søgning. Med Bing-app’en er søgning hurtig og ligetil, uanset om du bruger en touch-enhed eller tastatur og mus. Bing er optimeret til at udnytte alle de nye muligheder i Windows 8. Du kan selvfølgelig stadig søge med Bing i en browser som fx Internet Explorer 10 – app’en her er optimeret til Windows 8.

    Kort. Med Kort-app’en kan du nemt finde vej. Maps-app’en finder hurtigt stedet, du skal hen, og giver dig kørselsvejledninger, hvor den samtidig opdaterer i forhold til trafikforholdene.

    Vejr. Vejr-app’en byder på en overskuelig visning af, hvordan vejret er her og nu. App’en forbereder dig til al slags vejr med en aktuel oversigt med time-, dags-og 10-dages prognoser. Du kan se vejrudsigter fra hele verden og selv skabe levende fliser med realtidsvejrsoversigt og daglige prognoser for de steder, som du interesserer dig for.

    Finans. Med Finans-app’en får du et væld af finansielle data og værktøjer i én pakke, som er let at overskue og bruge. Få information om dine foretrukne aktier, investeringsforeninger og børser rundt om i verden. Med Finance-app’en får du desuden oplysninger om valutakurser og renter på en række forskellige lån samt videoer og artikler fra verdens bedste finansielle nyhedskilder. Alt sammen lige ved hånden. App’en benytter desuden levende fliser til at vise markedsindeks i realtid.

    Nyheder. Hvis du gerne vil holdes opdateret om aktuelle begivenheder rundt om i verden gennem en lækker og billedrig app, er Nyheder-app’en perfekt til dig.  Den giver et overblik over nationale og internationale nyheder, derudover får du nyheder om teknologi, underholdning, politik, sport og sundhed fra pålidelige kilder fra hele nettet. Med My News-funktionen er det muligt at følge nyhedshistorier og emner og dermed skræddersy en personlig ”avis” med dine egne sektioner.

    Rejser. Med Travel-app’en kan du udforske mere end 3.000 destinationer fra hele verden og få dybdegående artikler, finde lokale seværdigheder, kort, vejrforhold, smukke billeder – herunder 360 graders panoramaer – og meget mere. Travel-app’en er den optimale guide og gør det nemt at finde og booke den rigtige rejse til den rigtige pris. Samtidig holder du dig ajour på rejsen med nyheder og tips.

    Sport. Sports-app’en holder dig på toppen af de ​​ligaer, teams og spillere, som du er mest interesseret i. Naviger med fingrene eller musen gennem app’en og få et lækkert overblik over de bedste sportsnyheder, stillingsresultater, tidsplaner, omfattende statistik og meget mere.

    Vh. Mette Schønnemann, kommunikationsrådgiver, Microsoft: a-mettsc@microsoft.com / 51578270

  • Microsoft mener

    Her er nyhederne i Windows 8.1

    I går aftes på Build-konferencens første dag præsenterede Steve Ballmer Windows 8.1 Preview og de mange nyheder, du kan se frem til.

    Windows 8.1 bygger videre på visionen for Windows 8, som er designet til det væld af touch-enheder, der findes i dag, og som giver os en helt ny, mere naturlig brugeroplevelse. Vores arbejdsliv og privatliv smelter i stigende grad sammen – vi ønsker at kunne arbejde på farten og er mere eller mindre altid ”på”. Denne virkelighed har vi i højere grad tænkt ind i Windows 8.1, ligesom vi har taget højde for brugernes feedback.

    Her er hvad, du – blandt andet – kan se frem til.

    Låseskærmen

    Vi har gjort låseskærmen mere personlig, så du her kan få vist et slideshow af dine billeder, fra din pc SkyDrive og din Windows Phone. Dermed bliver din låseskærmen nu en slags ”digital fotoramme”. Vi har også gjort det muligt at aktivere kameraet i din enhed, så du kan tage billeder uden at skulle låse enheden op først.

    Startskærmen

    Vi har tilføjet to nye størrelser af fliser, de såkaldte tiles, så du kan vælge en ny, stor størrelse flise for de apps, hvorfra du ønsker meget information direkte fra startskærmen. Du kan også vælge en ny, ekstra lille størrelse flise til apps, hvor du foretrækker at være mere effektiv ved at gruppere mange apps, som du bruger i samspil med hinanden. De ekstra små fliser er også optimale, når du bruger en tablet med mindre skærmstørrelse, og ønsker at se flest muligt apps i én skærmvisning.

    I Windows 8.1 har vi også tilføjet muligheden for at få vist alle dine apps i en skærmvisning – denne visning får du frem ved at swipe op/stryge opad fra skærmens nedre kant. I denne visning kan du også sortere dine apps på kategorier, navne, mest anvendte m.fl. Jeg selv super glad for denne feature, og jeg er sikker på at mange vil få stor glæde af den!

    Søgefunktion

    Også søgefunktionen i Windows 8.1 er forbedret, idet den samler søgeresultater fra både din pc og internettet i ét overblik. Søgeresultaterne er en helt ny oplevelse, hvor du får informationerne præsenteret i et app-agtigt layout – f.eks. er tophits fra internettet fremhævet som et preview af hjemmesiden, og du får mulighed for handling direkte i søgefunktionen.

    Desktop

    Windows 8.1 giver dig også mulighed for at boote direkte til skrivebordet – så du får lynhurtig adgang til dine desktop-programmer. Du kan også vælge at bruge din skrivebordsbaggrund som baggrund for din startskærm, så samspillet imellem skrivebord og startskærm bliver en mere integreret brugeroplevelse.

    Endelig har Windows 8.1 fået en ny form for startknap, hvor du fra skrivebordet kan springe over på din startskærm med et enkelt klik.

    Nyt design til Windows Store – og friske apps

    Når du skal hente nye apps, kan du også se frem til en forbedret oplevelse, hvor de bedste apps og spil bliver præsenteret på en hurtigere, mere effektiv måde. Du vil blive præsenteret for apps, der er særligt udvalgt til dig – baseret på dine præferencer og de apps, du har installeret i forvejen.

    Sidst, men ikke mindst, så har vi annonceret nye apps, der kommer til Windows snart: Flipboard, Facebook og en helt ny Bing-app, Food & Drink, med masser af kulinarisk inspiration og instruktioner.

    Ivrig efter at komme i gang?

    Hvis du ikke kan vente med at prøve Windows 8.1, kan du hente previewet her. Vi anbefaler, at du læser denne FAQ, før du installerer. Vær også opmærksom på, at de danske ISO-filer først bliver tilgængelige i løbet af i dag: holde øje med status her. I mellemtiden kan du læse denne guide og gøre dig bekendt med de mange nye features i Windows 8.1.

    Vh. Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows, Microsoft Danmark (mthansen@microsoft.com)

     

     

  • Microsoft mener

    Tid til at tage afsked med Windows XP

    I 2001 lancerede vi Windows XP, som har været blandt de mest populære styresystemer i Microsofts historie. Når kalenderen om en måned viser den 8. april, er tiden for alvor kommet til at sende Windows XP på pension, her stopper vi nemlig med at supportere Windows XP.

    Hvorfor nu det?

    Når vi vælger at stoppe supporten af Windows XP, så sker det fordi, at Windows XP i dag er forældet. Styresystemet har eksisteret i knapt 13 år – og det er uhørt lang tid for et stykke software. Styresystemer og software anvendes jo ikke bare alene, det anvendes i samspil med andre programmer og ikke mindst i samspil med internettet – og her sker udviklingen i et højt tempo.

    Som brugere skifter vi løbende ældre programmer ud med nyere programmer, så vi får adgang til de nyeste funktioner, der gør vores hverdag nemmere. Hvis vi skal have en god oplevelse med de programmer, vi anvender på vores pc, så er vi afhængige af, at programmerne snakker godt sammen med vores styresystem. I dag er det de færreste programmer, som snakker godt sammen med Windows XP – og faktisk er det de færreste nye programmer, som i det hele tager bliver udviklet til at kunne anvendes sammen med Windows XP. Så for at vi bedre kan sikre, at alle vores brugere har en god oplevelse, hver gang de tænder deres pc, sender vi nu Windows XP på pension.

    Hvad betyder det rent praktisk, at Microsoft stopper supporten af Windows XP?

    Når vi om en måned stopper supporten af Windows XP, så betyder det, at vi ikke længere udvikler opdateringer til styresystemet, og vi vil ikke længere sende sikkerhedsopdateringer ud til vores brugere. Man vil heller ikke kunne hente teknisk support hos os.

    For vores brugere betyder det, at Windows XP ikke vil være sikker i forhold til trusler fra internettet, hvor der dagligt frigives nye former for vira og andre skadelige programmer. Man risikerer også, at man i dag anvender et program, som, hvis/når det opdateres, stopper med at fungere optimalt. Det betyder også, at hvis man oplever problemer med sin pc, som skyldes styresystemet, så vil man ikke længere kunne hente hjælp hos vores supportteam.

    Hvad bør man gøre?

    Vores anbefaling til eksisterende Windows XP-brugere er at opgradere til et nyere styresystem eller hvis tiden alligevel er inde til, at man snart skifter sin pc ud med en nyere model, så overvej at gøre det nu.

    Hvis man vælger at opgradere sit styresystem, så anbefaler vi, at man opgraderer til den nyeste version, Windows 8.1, så er man bedst fremtidssikret. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle pc’er af ældre dato, der kan køre Windows 8.1. Dette kan man selv undersøge ved hjælp af vores Opgraderingsassistent, som er en lille fil, der undersøger om dit system og programmer er i stand til at køre på Windows 8.1.

    Når man opgraderer Windows XP til et nyt styresystem, skal man være opmærksom på, at man manuelt skal overføre filer og geninstallere programmer.

    Fordelene ved Windows 8.1

    Hvis man opgraderer fra Windows XP til Windows 8.1, vil man opleve, at ens pc starter op væsentligt hurtigere end man er vant til, ligesom pc’en generelt vil køre filer og programmer hurtigere. Hvis man har en laptop vil man også opleve, at batterilevetiden forbedres.

    Vi har også lavet mange forbedringer i Windows-brugerfladen – nogle ting vil virke meget velkendte, herunder Skrivebordet, Start-menuen og Kontrolpanelet og nogle ting er helt nye. Med Windows 8.1 har vi introduceret en ny startskærm, som præsenterer dig for dine programmer og apps i et grafisk overblik, som du kan tilpasse i forhold til dine daglige behov. Vi har også introduceret en ny søgefunktion, som lader dig søge i al indhold på din pc og samtidig på internettet ved én og samme søgning. 

    Vi har samlet alt, du behøver at vide, om Windows 8.1 her.

    Fordelene ved at købe en ny pc

    Ligesom der er sket rigtig meget i udviklingen inden for software de sidste 13 år, er der sket utrolig meget i udviklingen inden for hardware. Butikshylderne bugner af pc’er med nye, spændende formfaktorer – som eksempelvis de nye ”All-in-one”-pc’er med store, flotte skærme, de hybride enheder, der både kan anvendes som en laptop og som en tablet, eller de nye laptops, der vejer mindre end en liter mælk og samtidig holder batteri til en hel dag på farten. Og fælles for rigtig mange af de nye pc’er er jo touch-skærmen, som giver dig en helt ny oplevelse af brugervenlighed og interaktion med din personlige computer.

    På siden her har vi samlet et overblik over mange af de nye pc’er, der findes på markedet i dag.

    Tak for 13 gode år

    Vi ved, at rigtig mange af vores brugere har været glade for Windows XP – det har vi også! Nu gælder det nye tider, ny teknologi – og et nyt styresystem. Vi ser derfor frem til at gøre hverdagen endnu sjovere for de brugere, som kan se frem til en helt ny pc-oplevelse med et nyt og moderne styresystem.

    For at sikre en god overgang har vi samlet forskellige ressourcer, der hjælper dig videre fra Windows XP, på denne side – og hvis du skulle være i tvivl om hvilken Windows-version, du har i dag, så kan du finde ud af det her

    Vh. Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Microsoft Danmark, mthansen@microsoft.com

  • Microsoft mener

    Microsoft sammenkobler Lync og Skype i dag

    Fra i dag kan Lync og Skype tale sammen. Brugere fra hele verden kan dermed nemmere nå sine venner, familie, kolleger og kunder – hurtigt og uden hindringer – på tværs af de to platforme. Kombinationen af Lyncs alsidige funktionalitet og Skypes globale rækkevidde er en milepæl i Microsofts vision for strømlining af kommunikation og samarbejde.

    Med stadig nemmere og mere mobil adgang til vores applikationer, e-mail-services og sociale værktøjer ændrer vores måde at arbejde sig markant i disse år. Grænsen mellem job og fritid udviskes, og det stiller nye krav til den måde hvorpå vi kommunikerer og samarbejder . Vi vil nemt, hurtigt og hindringsfrit kunne nå hinanden – fra dagligstuen til bestyrelseslokalet.

    I februar præsenterede vi Microsoft Lync 2013 med et elegant nyt udseende, nye konferencefunktioner, delte noter og bedre understøttelse af mobile enheder. Samtidig annoncerede vi integrationen af Lync og Skype: Og i dag er integrationen en realitet. Det kan du læse mere om her.

    Skype-brugere skal benytte den seneste Skype-klient til at kommunikere mellem Lync-Skype. Følgende Lync-klienter kan bruges:

    • Lync 2013
    • Lync (Windows Store App)
    • Lync 2013 for Windows Phone 8
    • Lync 2013 for iOS
    • Lync 2013 for Android
    • Lync 2010 

     

    Hvis du er Lync-administrator kan du finde mere information om Lync-server her.

    Vh. Jørgen Rahbek, produktchef for Unified Communications, jorgenr@microsoft.com / 40904149.

     

     

  • Microsoft mener

    Vent ikke på Service Pack 1 til Windows 7

    Windows 7 har nu været på gaden i over et år med en markedsandel på næsten 22 pct. i Danmark. Nu er tiden kommet til at kigge mod Service Pack 1 (SP1) til Windows 7. I denne uge blev den sidste betaversion af SP1 frigivet, den såkaldte Release Candidate (RC), der både dækker Windows 7 og Windows Server 2008 R2.

    SP1 til Windows 7 og Windows Server 2008 R2 består udelukkende af allerede tidligere udgivne opdateringer til Microsofts seneste computerstyresystemer. En enkel mindre undtagelse er virtualiseringsteknologierne Dynamic Memory and RemoteFX, der kan bruges på Windows Server 2008 R2 – læs mere her. Grunden til udgivelsen af SP1 er at gøre det lettere for virksomheder at opdatere hele deres maskin- og serverpark med alle relevante opdateringer på én gang.

    Med Windows 7 kan styresystemet vedligeholdes via Windows Update og teknologier som WSUS , så computerne konstant er opdaterede. Men  enhver virksomhed kan med sindsro opgradere til Windows 7 fra den nuværende platform og dermed få de fordele, mange danske virksomheder allerede nyder godt af. Der er ingen grund til at vente på SP1.

    Mere info fås her. Og link til selve SP1 beta’en er her.

    VH Rene Giese, Windows Client Product Manager – reneg@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Forretningssystemer på mobile enheder med Microsoft Dynamics CRM

    Microsoft Dynamics CRM bliver tilgængelig på mobilen i andet kvartal 2012. Det kommer blot få uger efter, at både Lync og OneNote blev tilgængelig på mobilen, og netop forretningsløsninger på mobilen er en naturlig udvikling inden for mobile løsninger, som danske virksomheder i dag efterspørger. CRM Mobile giver via en cloud-baseret platform virtuelt adgang til alle funktioner i Microsoft Dynamics CRM på mobile enheder  – herunder Windows Phone 7, iPad, iPhone, Android og  BlackBerry smartphones. Brugere kan således få glæde af CRM-funktionerne på stortset alle mobile enheder, uanset hvor de befinder sig.

    Danske virksomheder har i stigende grad behov for adgang til forretningskritiske data i realtid, at tilgå informationer fra forskellige platforme og i det hele taget arbejde mere fleksibelt. Med Mobile CRM giver vi vores kunder mulighed for arbejde med kunderelationer og kampagner på farten såvel som ved pc’en, hvilket styrker deres konkurrenceevne. Derudover lancerer vi nu yderligere funktioner til Social CRM, der giver mulighed for at tilgå Microsoft CRM fra forskellige browsere inkl. Internet Explorer, Chrome, Firefox, Safari – og fra forskelligt hardware: PC’er, Mac  eller iPad. Sociale medier er dermed ikke kun integreret i Office-pakken, men nu også i forretningssystemerne.

    Vores kunder modtager ofte anbefalinger og indgår i dialog på sociale netværk. Og de bliver påvirket med en troværdighed, der ofte har større betydning for købsprocessen end marketingevents og –kampagner. CRM i dag handler om at gå i dialog med og skabe engagement hos kunderne – og med social CRM får virksomheden et næsten fuldstændigt billede af kundens adfærd og forbrugsmønster.

    Du kan læse mere om Microsoft Dynamics CRM Mobile her.

    VH Jeanett Heller, produkuktchef for Microsoft Dynamics CRM - jheller@microsoft.com.

     

  • Microsoft mener

    Visionen for Windows 8 føres videre – et smugkig på Windows 8.1

    Allerede før vi lancerede Windows 7, prøvede vi at forestille os, hvad den næste Windows-version skulle levere. Vi byggede Windows 8 til en verden, hvor touch er et interaktionsværktøj på linje med mus og keyboard – og som skulle passe til devices, der altid er på farten og altid er ”på”. Windows 8 blev bygget til en virkelighed, hvor grænsen mellem vores arbejde og privatliv er blevet udvisket. Vi forudså, at pc-markedet ville forandre sig markant på grund af øget mobilitet. Den spådom udmøntede vi i Windows 8, der var et tigerspring frem.

    Windows 8 har blot lidt mere end syv måneder på bagen, og responsen har været til at tage og føle på – fra nye devices til et kraftigt stigende antal programmer og centrale forbedringer af både applikationer og styresystem. Vi har lært af at se, hvordan vores brugere anvender produktet, og vi har fået en masse feedback. Vi har leveret hundredvis af opdateringer til både styresystemet og programmerne. Vi er kun lige begyndt – og potentialet for fremtiden er enormt.

    Windows 8.1 fører Windows 8’s dristige vision videre: at definere den næste generation af computere, tablets og andre devices og de oplevelser, både forbrugere og virksomheder forventer at få fremover. Det er Windows 8 – bare bedre! Windows 8.1 vil både imødekomme brugerfeedback og byde på nye features og funktionaliteter, der i endnu højere grad udnytter mulighederne i touch-oplevelsen og mobilitet.

    Windows 8.1 kommer med forbedringer og opgraderinger på nøgleområder som personalisering, søgefunktioner, indbyggede applikationer, Windows Store og cloud-forbindelse. Windows 8.1 har også tiltag, der vil vække glæde hos professionelle brugere (fx inden for management og sikkerhed), og som vi vil fortælle meget mere om næste uge ved TechEd North America. Men lige nu er jeg glad for at kunne dele et første kig på Windows 8.1 og fremhæve nogle af de forbedringer, som alle vil kunne få glæde af.

    Personalisering
    Med Windows 8.1 bliver din oplevelse med teknologien endnu mere personlig. Da folk begyndte at bruge Windows 8, opdagede vi, at folk begyndte at bruge deres baggrundsskærm til at vise billeder af deres familier. I Windows 8.1 kan du derfor forvandle din computer eller tablet til en billedramme ved at gøre din baggrundsskærm til et slide show med dine billeder – enten dem, der ligger lokalt på dit device eller billeder fra SkyDrive. Du kan nu også tage billeder med det indbyggede kamera direkte fra baggrundsskærmen uden at være nødt til at logge ind først.

     

    Windows 8.1 har flere farver og baggrunde i startskærmen – og giver også mulighed for levende billeder.

    Du kan også gøre din skrivebordsbaggrund til din startskærmsbaggrund og på den måde skabe en større sammenhæng og ensartethed. Startskærmen i Windows 8.1 byder på en række forskellige størrelser på de såkaldte Tiles, eller fliser, herunder en ny stor og en ny lille flise, så du kan organisere startskærmen præcis, som du vil.

    Det bliver også nemmere at navngive grupperne af fliser og omorganisere fliserne. Du kan nu vælge flere apps på én gang og ændre deres størrelse, flytte rundt på dem eller afinstallere dem. Vi fandt desuden ud af, at folk ved et uheld kom til at flytte rundt på fliserne, så i Windows 8.1 skal du trykke og holde nede (eller højreklikke) for at flytte rundt på ting.

    Du kan se alle dine apps ved at ”swipe” ind fra bunden af skærmen, og du kan nu sortere i dine apps efter navn, installationsdato, mest anvendte og kategori.

    Startskærmen bør handle om de ting, du elsker. Så når du installerer en ny app fra Windows Store, placerer vi den ikke længere automatisk på din startskærm. I stedet vil du kunne finde den i det nye app view, som netop beskrevet, hvor nye apps vil være markeret som nye, og hvor du så kan vælge, hvilke apps, du vil fastgøre til din startskærm.

    Søgefunktioner
    I Windows 8.1 vil søgefunktionen give dig en ”global” søgning, drevet af Bing, som bliver præsenteret i et overskueligt, aggregeret overblik med mange indholdskilder (nettet, apps, filer, SkyDrive, mulige handlinger), og dermed give dig det bedst mulige søgeresultat. Vi tror, at dette vil ændre måden, hvorpå du interagerer med nettet og med Windows, så det bliver hurtigere og nemmere at få tingene gjort. Det er den moderne version af kommandolinjer!


     
    Genvejene indbefatter de ting, du hyppigt får brug for såsom at afspille en sang eller video. Resultater fra lokale filer, apps og indstillinger er lette at tilgå i det samme overskuelige view ved at scrolle til venstre.

    Apps og Windows Store
    I Windows 8.1 forbedrer vi også alle de præinstallerede Windows 8-apps. For eksempel har Foto-app’en fået nye redigerings-features, så du hurtigt kan behandle dine billeder, når du ser dem i app’en eller åbner dem fra for eksempel Mail-, SkyDrive- eller Kamera-app’ene. Vores Musik-app er også blevet fuldstændig redesignet for at gøre det endnu nemmere at vælge og spille musik fra din samling. Vi vil fortælle mere om opdateringerne i de indbyggede apps – og om nogle helt nye apps – i et fremtidigt blogindlæg.

    Vi forbedrer desuden muligheden for at multitaske i Windows 8.1.

    Her vil vi give dig flere muligheder med snap-funktionen, hvor du bl.a. selv kan justere størrelsen for dine apps, ligesom du kan dele skærmen mellem to applikationer eller have op til tre programmer på hver skærm, hvis du har flere displays forbundet. Du kan have forskellige Windows Store-apps kørende på alle displays på samme tid, og startskærmen kan blive ved med at køre på én bestemt skærm. Og så kan man også knytte flere vinduer af ét program sammen, for eksempel to Internet Explorer-vinduer.

    Den forbedrede Windows Store i Windows 8.1 er designet til at give mere information på åbningssiden med lister over de mest populære gratis apps, nye produkter og valg, der passer specifikt til dig. Listerne over apps giver bedre beskrivelser end før, og der er nu et område med relaterede apps, som hjælper dig til at gå på opdagelse. Kategorierne er sat sammen med andre app-henvisninger såsom links til dine egne apps og til dine kontooplysninger. App-opdateringer installeres automatisk i baggrunden – og i Windows Store – og i øverste højre hjørne kan du søge på det, du leder efter.

    Forbindelse til skyen
    I Windows 8.1 kan du gemme dine filer direkte i SkyDrive, så du altid har dem med dig.

    Den nye SkyDrive-app giver dig adgang til filer, der er på dit device eller i skyen, og filerne er tilgængelige, selv når du er offline.

    Når du logger på dit Windows 8.1-device med din Microsoft-konto (Outlook.com som standard), bliver dit device magisk forvandlet med dine personlige indstillinger og apps, så det bliver utroligt nemt at skifte imellem devices eller sætte et nyt device op.

    Pc-indstillinger
    De opdaterede pc-indstillinger i Windows 8.1 giver dig adgang til alle dine indstillinger på dit device, uden at du er nødt til at bruge kontrolpanelet på dit skrivebord. Fra pc-indstillingerne kan du for eksempel ændre din skærmopløsning, indstille strømforbrug, se info om din computer, ændre produktnøglen, køre Windows Update eller tilslutte dig et domæne. Du kan endda håndtere SkyDrive fra pc-indstillinger og se lagringsstatus (og købe mere om nødvendigt).

    Internet Explorer
    Internetbrowsing er stadig en af de mest populære aktiviteter på tværs af alle devices. Derfor får du Internet Explorer 11 (IE11) med Windows 8.1. IE11 bygger ovenpå forbedringerne i IE10 og er den eneste browser, der er skabt til touch. IE11 vil give en endnu bedre touch-performance, hurtige sidevisninger og adskillige andre nye funktioner, som vi tror, du vil sætte pris på.

    For eksempel kan du nu tilpasse IE11’s udseende, så den altid viser adresselinjen, og du kan have ligeså mange faner åbne, som du har brug for. Og så du kan få adgang til dine åbne faner samtidig på tværs af dine Windows 8.1-devices.

    Bedre mus- og keyboard-muligheder
    Pc-udviklingen i dag centrerer sig meget omkring mobilitet, hvor brugerne interagerer med deres devices via touch, og vi har designet Windows 8 med henblik på dette. Men vi anerkender også, at der stadig er mange devices, der ikke er touch-baserede. Derfor har vi gennemført en række forbedringer for at sikre bedre navigation for brugere, der anvender mus og keyboard.

    Vi har forbedret måden, hvorpå du, ved hjælp af en mus, navigerer til startskærmen – dette har vi gjort ved at ændre start-knappen til at være det velkendte Windows-logo. Den nye knap kommer frem, hver gang du bevæger musen over det nedre venstre hjørne af skærmen og er altid synlig på værktøjslinjen, når du er på skrivebordet. Der er desuden mulighed for at ændre, hvad hjørnerne gør, og mulighed for at boote til andre skærme. Hvis du for eksempel gerne vil se app-overblikket frem for alle fliserne, kan du vælge, at startskærmen skal gå direkte til app-overblikket.

    Det er bare nogle af de opdateringer, der kommer i Windows 8.1. Vi vil blogge mere om disse og andre ændringer i de kommende uger. Som vi tidligere har nævnt, vil Windows 8.1 være tilgængelig senere på året som en gratis opdatering til Windows 8-brugere, som hentes vis Windows Store på samme måde, som man normalt får app-opdateringer i dag.

    Fra d. 26. juni, i forbindelse med vores udviklerkonference Build, vil du selv kunne opleve alle forbedringerne, når vi lancerer et preview på Windows 8.1. Under Build vil vi også fortælle mere om Windows Embedded, som bliver opdateret samtidig med Windows 8.1. Vi vil i højere grad integrere vores platforme således, at Windows ikke blot kan opleves på tablets og pc’er, men også på den voksende kategori devices såsom hæveautomater, serviceterminaler og selvbetjente standere.

    Windows 8 har været et dristigt, nødvendigt skridt mod øget mobilitet på pc-området. Vi har skubbet os selv og vores branche fremad med en ”touch-first”-tilgang, der redefinerer pc’en, som vi kender den, og samtidig tilbyder det bedste fra alle verdener på tværs af devices og på et hvilket som helst tidspunkt. Vores forpligtelse til denne vision, og til altid at forbedre os, er den samme, når vi nu tager næste skridt i Windows’ evolution med Windows 8.1. Vi har iagttaget, og vi har lyttet – og på den baggrund vil Windows 8.1 bygge videre på det, du allerede holder af med de nyeste fremskridt inden for hardware, applikationer, cloud-services og styresystemet. Målet er at give dig en unik oplevelse, uanset hvad du bruger Windows 8.1 til.

    Tak fordi, at I ville læse med. Fortsættelse følger.

     

    Antoine Leblond,

    Corporate Vice President, Windows Program Management

     

    Dette blogindlæg er oversat fra engelsk - det originale blogindlæg kan læses på Windows Blog

    Vh. Microsoft Danmark PR (a-kaprie@microsoft.com)

     

     

     

     

     

     

  • Microsoft mener

    Build: Mød Cortana – og alle de andre nye features til Windows Phone 8.1

    På Build-konferencen, der finder sted i San Francisco i disse dage, har vi netop løftet sløret for Windows Phone 8.1 – en opdatering, som byder på en række nye og rigtig spændende features. Med Windows Phone 8.1 sætter vi endnu engang brugeren i centrum med features, der gør din smartphone endnu smartere og endnu mere personlig.  

    Joe Belfiore var på scenen i San Fransisco, hvor han demonstrerede Windows Phone 8.1 - hvis du er nysgerrig, så kan du se med her.

    Gør din startskærm mere personlig

    Sidste år introducerede vi muligheden for at have tre kolonner af Live Tiles på startskærmen på smartphones med 5”-skærme eller større. Dette bliver nu muligt på alle Windows Phones uanset skærmstørrelsen, så du får mulighed for at skabe et større overblik over dine favorit-apps direkte fra startskærmen.

    Vi gør det også muligt at indsætte et personligt baggrundsbillede på startskærmen, og samtidig bliver dine apps ’transparente’, så du kan se din personlige baggrund, når du scroller op og ned på startskærmen.

    Med Windows Phone 8.1 introducerer vi også en ny app, som lader dig indstille låseskærmen med nye, visuelle effekter og animationer. 

    Mød Cortana – din personlige, digitale assistent

    Blandt de mest spændende nyheder i Windows Phone 8.1 er Cortana, verdens første personlige digitale assistent i Windows Phone. Mange vil kende navnet fra Halo, hvor Cortana assisterer Master Chief.

    Cortana er baseret på Bing, og er den første digitale assistent, som lærer dig og dine brugsmønstre at kende, så hun kan tilpasse sin assistance i forhold til din adfærd og dine vaner. Cortana holder øje med dine interesseområder og filtrerer støj fra, så du kan fokusere på de mere vigtige og interessante gøremål. Cortana bliver først tilgængelig i USA som beta, og vil siden blive tilgængelig i England og Kina senere på året – mens andre lande må vente til 2015.

    Du starter Cortana ved at klikke på hendes Live Tile eller ved blot at trykke på søgeknappen på din Windows Phone – dermed kommer du til Cortana Home. Du interagerer med Cortana ved enten at tale til hendes eller ved at skrive. Hvis du f.eks. sidder i et møde, så skriver du bare dine instrukser, og så svarer Cortana tilbage ved at skrive til dig – altså uden at forstyrre mødet med tale. Hvis du taler til hende, svarer hun dig tilbage, og hun vil endda fortsætte samtalen på naturlig vis.

    Når du interagerer med Cortana for allerførste gang, vil hun begynde med at lære et par ting om dig, såsom hvad du hedder, hvordan man udtaler dit navn, og hun vil spørge ind til dine personlige interesser. Så snart hun kender lidt til dig, vil hendes ’hjem’ indeholde oplysninger, som er skræddersyet til dig. Det kan være oplysninger om din næste rejse med info om din flyafgang og emails med rejsedokumenter. Det kan være vejreudsigten, seneste nyheder eller måske trafikoplysninger som relaterer sig til din daglige pendlerrutine.

    I udviklingen af Cortana har vi inddraget en del ’rigtige’ personlige assistenter for at blive klogere på, hvordan de arbejder og hvilke opgaver, de typisk udfører – og de talte især om udfordringen med at holde styr på deres chefs interesser og præferencer. Med dette udgangspunkt har vi skabt Cortana Notebook, som samler alle de oplysninger, som Cortana noterer sig omkring dig og som Cortana bruger til at være proaktiv og hjælpsom i løbet af dagen. Du kan f.eks. lære hende, at du gerne vil have hendes hjælp til at komme ud af døren i god tid, når du f.eks. skal nå et fly. Det kan også være, du foretrækker, at hun sætter din telefon på ’silence mode’ på givne tidspunkter i løbet af en dag – ligesom hun kan lære, hvilke særlige personer, der måske godt må forstyrre dig på de tidspunkter, hvor du ellers ikke vil forstyrres.

    Og så er Cortana den eneste digitale assistent, der kan give dig særlige påmindelser omkring personer. Det kan f.eks. være, at du gerne vil mindes om, at din kammerat skylder dig penge næste gang, du taler med ham. Alle dine personlige interesser og oplysninger har du selv den fulde kontrol over via Cortana Notebook.

    Da Cortana er baseret på Bing, interagerer hun også naturligt med Bing.com, når du logger dig på. Her kan nogle af dine præferencer for f.eks. vejrudsigt, nyheder osv. blive overført fra Cortana til Bing.com.

    Vi har også designet Cortana til at kunne interagere med apps udviklet af tredjeparter, som du har installeret på din Windows Phone. Hun kan f.eks. starte et Skype-videokald for dig, finde en tv-serie på Hulu Plus, tjekke Facebook eller tweete for dig.

    Og Cortana er ikke bare en tør computer, der giver dig søgeresultater. Ligesom vi kender Cortona fra Halo, så har Cortona på Windows Phone personlighed. Men det finder du kun ud af på en måde – vi glæder os til at præsentere dig for Cortona.

    Nye apps, nye features


    Med Windows Phone 8.1 har vi desuden dykket ned i en masse forbedringer af eksisterende funktioner, ligesom vi introducerer nye funktioner og apps, herunder:

    Action Center, som giver dig mulighed for at se notifikationer samt hurtig adgang til vigtige indstillinger som Wi-Fi, Flight Mode og Bluetooth – en funktion, som er tilgængelig på tværs af hele brugerfladen.

    Word Flow Keyboard, som lærer din skrivestil at kende og som husker navnene på dine på dine kontakter, så du kan skrive endnu hurtigere – og med Word Flow Keyboard kan du skrive ved at lade dine fingre glide henover bogstaverne, så du kan skrive virkelig hurtigt – altså uden at løfte fingerende fra skærmen.

    Ny Skype-app, som er integreret med opkaldsfunktionen, så du kan opgradere et almindeligt telefonopkald til et Skype-video kald med et enkelt tryk. Desuden snakker Skype sammen med Cortana, så Cortana kan styre dine Skype-kald – ligesom en rigtig telefonassistent.

    Ny kalender-app, som nu indeholder en uge-visning og som byder på en nemmere navigation mellem dage, uger og måneder. Og så har kalendere fået et nyt look, som minder meget om Outlook på din pc.

    Musik, video og podcasts kører nu som separate apps, så man nemmere kan tilgå og redigere i spillelister, købe og leje videoer, og abonnere på podcasts via RSS feeds og foretage en Bing-søgning efter nye podcasts. Og, så har vi forbedret volumen-kontrollen, så du justere lydstyrken for hhv. opkald og notifikationer og for apps og medieindhold separat.

    Personer, e-mail og konti er også forbedret. Dine Personer-app giver dig federe feeds fra sociale medier blandt andet med større billeder og Personer-app’en forbinder automatisk til sociale netværks-apps, så du får nemmere adgang til alle funktionerne i disse apps. E-mail supporterer nu S/MIME sikrede e-mails og så har vi udvidet understøttelsen af de forskellige brugerkonti, som du kan forbi til via din Windows Phone med iCloud.

    Billeder og kamera er desuden organiseret på en helt nye måde, så du hopper direkte til dine seneste billeder, når du åbner Billeder-app’en, ligesom dine billeder er organiseret efter dato og lokation. Vi udvider også integrationen af online-billedalbums. I kameraet har vi opdateret brugerfladen, og vi har tilføjet en ny feature, som kan lave ’burst’-optagelser.

    Administrer din telefon

    Med Windows Phone 8.1 har vi også gjort det endnu nemmere for dig at administrere dit forbrug.

    Data Sense byder på nye muligheder for at få overblik over dit dataforbrug, bl.a. ved at holde dig opdateret på dataforbrug inden for en given måned og dataforbrug fordelt på apps. Data Sense holder også styr på dit dataabonnement, så hvis du har begrænset datakapacitet inkluderet i dit abonnement, så vil Data Sense advare dig, når du er ved at nå forbrugsgrænsen, ligesom Data Sense vil prioritere Wi-Fi frem for det mobile netværk, når du skal forbruge større mængder af data. Windows Phone 8.1 har også en ’high savings’-funktion, så du kan browse webindhold med komprimerede billeder, så du dermed forbruger mindre data.

    Wi-Fi Sense forbinder automatisk til gratis offentlige hotspots, så du også her kan spare på dataforbruget på dit mobile netværk. Du får også mulighed for at dele dit Wi-Fi-baserede hjemmenetværk med venner og bekendte, så dine gæster automatisk hopper på dette netværk, uden at du skal sætte dem op med brugernavn og kode hver gang. Wi-Fi Sense kan desuden snakke sammen med Cortana, så hun kan hjælpe dig med at styre dine Wi-Fi-forbindelser.

    Storage Sense hjælper dig med at administrere indhold, som er lagret på telefonens hukommelse og på SD-kortet, hvis din telefon understøtter dette. Med Storage Sense kan du også flytte apps og indhold mellem telefonens hukommelse og SD-kortet.

    Battery Saver giver dig mulighed for at sætte telefonen i strømsparetilstand, så du kan forlænge batteriets daglige levetid. Vores tests har vist, at hvis du tilvælger ’automatic mode’ og dit batteri er nede på 20%, så kan du holde telefonen tændt i 24 timer. Battery Saver giver dig desuden et overblik over dine apps batteriforbrug.

    Windows og Windows Phone spiller endnu bedre sammen

    Det centrale i Windows og Windows Phone er din Microsoft-konto, som sørger for, at dine enheder spiller godt sammen – og integrationen mellem dine enheder forstærkes yderligere med Windows Phone 8.1. Hvis du foretager ændringer i den grafiske opsætning på din Windows Phone, vil du opleve de samme ændringer på din Windows pc eller tablet. Og hvis du foretager et køb i én af de nyere apps, som er designet til både Windows Phone og Windows 8.1, så slår købet igennem på begge dine enheder. Du vil også opleve, at f.eks. kodeordet til dit hjemmenetværk kun skal tastes ind på én af enhederne – og derefter virker på dem begge. Du kan også projektere skærmen fra din Windows Phone på din pc eller tablet via kabel – og på længere sigt vil vi også tilføje den trådløse Miracast-teknologi til din Windows Phone.

    Med Windows Phone 8.1 introducerer vi også Internet Explorer 11 til Windows Phone, der på sammen måde synkroniserer med din Windows pc eller tablet, så du f.eks. kan se favoritter og åbne faner på tværs af enhederne. IE 11 til Windows Phone giver dit desuden mulighed for InPrivate-browsing, lagring af kodeord og ny, smart ’reading mode’.

    Windows Phone til erhvervslivet

    Windows er i mange virksomheder det foretrukne styresystem, og Windows Phone er på mange måder integreret rigtig godt i Windows-økosystemet, så det er nemmere at arbejde på farten. Med Windows Phone 8.1 bliver det nemmere for it-afdelingen at håndtere og administrere smartphone-enhederne, ligesom det bliver nemmere for medarbejderne at få adgang til forretningsapplikationer og -tjenester på farten. Det sker med udvidet MDM, håndtering af LOB-applikationer og certifikater, S/MIME og VPN-support – så det bliver nemmere for virksomheder at tilbyde medarbejderne en attraktiv mobil løsning, der samtidig lever op til høje virksomhedskrav og sikkerhedsstandarder.

    Glæder du dig til Windows Phone 8?

    Windows Phone 8.1 bliver rullet ud til eksisterende Windows Phone 8-brugere over de kommende par måneder, og vil være tilgængelig på Nokias nye smartphones, herunder de nye Lumia 630 og 635, og Lumia 930, som Nokia præsenterede tidligere i dag. Hvis du er registreret som udvikler til Windows Phone, så kan du hente opdateringen i starten af april.

    Vi er rigtig stolte af den udvikling, som vi har vist med Windows Phone – en udvikling som analysehuset IDC noterede sig, da de udråbte Windows Phone som den hurtigst voksende smartphone-platform i 2013. Vi har store forventninger til fremtiden, og med annonceringen af vores nye hardwarepartnere Prestigio og Micromax ser vi frem til, at endnu flere brugere verden over vil få glæde af Windows Phone.

    Læs mere om Windows Phone 8.1. på Windows Phone Blog.

    Vh. Jon Bille, ansvarlig for Windows Phone i Microsoft Danmark / jon.bille@microsoft.com

  • Microsoft mener

    Vi er klar med Update 3 til Windows Phone 8

    For et år siden præsenterede vi Windows Phone 8 – og jeg glæder mig over, at vi i dag kan præsentere den tredje større opdatering på blot ét år.

    Da vi løftede sløret for Windows Phone 8 tilbage i oktober sidste år, var det først og fremmest med stolthed! Samtidig var det med masser af spænding – det var lidt ligesom at være ”den nye dreng i klassen” og vi var rigtig spændte på at se, hvordan der blev taget imod os.

    I dag glæder vi os over, at der er blevet taget rigtig godt imod Windows Phone 8, og vi er taknemmelige for den opbakning, vi oplever fra både vores partnere, app-udviklere og ikke mindst vores brugere. Uanset, om man er førstegangsbruger, avanceret bruger, kræsen bruger eller individualisten, der bare vil have noget andet end det gængse, så kan man i dag gå ind i en butik og vælge en Windows Phone, som møder ens behov og smartphone-budget. Vores dygtige hardwarepartnere har arbejdet fokuseret ud fra visionen om, at vores brugere vil have en personlig telefon – og at vores brugere alle sammen er forskellige. Vi er nået en milepæl, hvor udvalget af Windows Phone-enheder afspejler bredden i markedet, og afspejler den nye generation af smartphone-brugere.     

    Vi glæder os også over, at vores udviklere mærker værdien af vores platform. Med mere end 175.000 apps til Windows Phone og sammen med mere end 136.000 udviklere siden lanceringen af Windows Phone 8 kan vi give vores brugere den bedste oplevelse på Windows Phone-platformen. Og vi glæder os særligt meget over at være nået en milepæl, hvor både vi og udviklerne mærker brugernes efterspørgsel på apps til Windows Phone. Det er ikke så lang tid siden, at Danske Bank præsenterede MobilePay til Windows Phone – et rigtig godt eksempel på, at Windows Phone-brugerne har en stærk stemme og at Windows Phone er en stærk platform.

    Tak fordi, I har taget så godt imod den nye dreng i klassen. Vi glæder os over at kunne præsentere Windows Phone 8 som styrket platform med denne tredje opdatering. Nedenfor kan I læse om et par af nyhederne – og som altid, ser vi frem til jeres feedback.

    Vh. Jon Bille, chef for Windows Phone-divisionen, Microsoft Danmark (jon.bille@microsoft.com)

     

    Et væld af nye muligheder til Windows Phone 8

    En kæmpestor Startskærm. Nye muligheder under bilkørsel. Flere hjælpemidler, der styrker Windows Phone 8-oplevelsen for alle brugere.

    Det er bare et par af nyhederne i vores Update 3 til Windows Phone 8, som bliver tilgængelig i de kommende måneder. Vi løfter her sløret for en række af de nye funktioner og features. Som ansvarlig for det hold ingeniører, der skal sørge for at levere opdateringer til din Windows Phone, vil jeg fortælle lidt mere om de ting, der er inkluderet i vores tredje opdatering i år – og samtidig fortælle om et nyt preview-program, der skal hjælpe udviklere med at sikre, at deres apps kører optimalt med vores nyeste software.

    Det har været et travlt, men spændende år for Windows Phone. Hvis du følger med i nyhederne, har du nok bemærket, at vores markedsandel i Europa er vokset til næsten 10 procent. Tingene er altså virkelig begyndt at accelerere. Vi tror på, at det skyldes, at vi fortsætter med at forbedre vores Windows Phone-platform. Vores hardware-partnere har igennem året kunnet drage nytte af denne innovation og har lanceret en række imponerende nye Windows Phone-enheder.

    Historien bag Update 3

    Da vi satte os ned for at planlægge Update 3 til Windows Phone 8, havde vi tre mål for øje:

    1. Ban vejen for nye stærke Windows Phone-enheder
    2. Styrk platformen med nye muligheder for nuværende brugere og partnere
    3. Gør den overordnede kvalitet endnu bedre

    Understøtter større skærme i højere opløsning

    Update 3 er optimeret til at understøtte nye Windows Phone-enheder med 5” og 6” skærme. Med de store 1080p HD-skærme på nye enheder kan du gøre din Windows Phone endnu mere personlig – for eksempel med den kæmpestore Startskærm, der har plads til seks Live Tiles på en række i stedet for fire.

    Den større Startskærm betyder, at du har mulighed for at pin’e flere af de kontaktpersoner, funktioner og apps, du bruger ofte. Indbyggede apps og funktioner som e-mail, fotos, kontakter, musik og video bliver også tilpasset, så du kan udnytte den ekstra plads på 5”- og 6”-skærmene.

    Stærkere hardware

    Ud over de større skærme understøtter Update 3 også den kraftige 8974 quad-core-processor fra Qualcomm. De ekstra hestekræfter gør det velsmurte styresystem endnu sjovere at bruge.

    Nye muligheder når du kører bil

    En ny feature er køretilstanden Driving Mode, der hjælper dig med at komme fra A til B med færre distraktioner fra din telefon. I samspil med en forbunden Bluetooth-enhed er køretilstanden designet til at begrænse antallet af push-beskeder på skærmen, mens telefonen er låst – inklusiv sms’er, opkald og statusmeddelelser – indtil du holder sikkert parkeret igen.

    Du kan indstille køretilstanden til at sende automatiske svar til de personer, der ringer eller skriver til dig, mens du sidder bag rattet. Dermed behøver dine kontakter ikke bekymre sig om, hvornår du vender tilbage til dem.

    Nye handicapvenlige hjælpemidler

    En anden nyhed er Mobile Accessibility til Windows Phone 8, som er en vifte af apps, der er designet til at gøre Windows Phone nemmere at se, høre og bruge. Apps’ne, der blandt andet inkluderer en skærmlæser, gør det nemmere for blinde og svagtseende at håndtere opkald og kontakter, sende beskeder og e-mails, surfe på nettet, foretage Skype- og Lync-opkald og høre alarmer, kalenderaftaler og batteriadvarsler.

    Styrket internetdeling

    Mange er allerede bekendt med muligheden for internetdeling, der forvandler din Windows Phone 8 til et mobilt hotspot og lader dig dele data via Wi-Fi.

    I Update 3 har vi gjort det endnu nemmere at bruge din telefon som et Wi-Fi-hotspot for Windows 8.1-enheder. Forbind din Windows 8.1-pc eller –tablet via Bluetooth, vælg dit netværk, og du er forbundet. Du behøver hverken indtaste password eller grave din telefon frem og tænde internetdeling. Det er allerede gjort for dig.

    Der er endnu mere

    Og det er ikke det eneste, vi har inkluderet i Windows 8 Update 3. Ud over hundredvis af små forbedringer, har vi også tilføjet en række små, men praktiske nye funktioner, som vores brugere har efterspurgt. Det gælder blandt andet:

    • Mere brugbare ringetoner: Med Update 3 kan du tilpasse ringetoner til flere ting – herunder Instant Messages, e-mails, telefonsvarerbeskeder og påmindelser. Du kan også tilpasse dine beskedtoner til dine kontakter, så du ved, hvem der skriver uden overhovedet at se på telefonen.
    • Slut med at vride hovedet af led: Roterer din skærm, når du forsøger at læse e-mails i sengen? Brug den nye rotationslås og hold skærmen fast i samme position.
    • Bedre styr på lagringen: Nye lagringsmuligheder gør det nemmere at frigøre plads på din telefon og administrere midlertidige filer. En ny kategorivisning giver et hurtigt overblik over, hvad der optager plads på telefonen.
    • Nem lukning af apps: Brug App Switch-funktionen til at lukke apps ned, når du er færdig med at bruge dem.
    • Wi-Fi-adgang direkte fra kassen: Du kan nu forbinde til Wi-Fi fra det øjeblik, du tager telefonen ud af kassen, og altså forbinde til Wi-Fi allerede i opsætningen af telefonen.
    • Bedre Bluetooth: Update 3 rummer en række forbedringer, der styrker kvaliteten i dine Bluetooth-forbindelser.

    Som du kan se, rummer Update 3 til Windows Phone 8 både sjove og praktiske nyheder. Har du forslag til kommende opdateringer, så send dem til vores forslagskasse på Windows Phone Suggestion Box. Vi sætter pris på feedback og nye idéer, som vi kan tage højde for i vores videre arbejde med at styrke Windows Phone.

    Hvornår kommer alt dette så til din telefon? Som nævnt tidligere bliver Update 3 rullet ud i de kommende uger og fortsætter over de kommende måneder. Men hvornår den lige kommer til din telefon afhænger af flere faktorer, herunder din operatør og telefonmodellen.

    Nyt preview-program til udviklere

    Som noget nyt lancerer vi et Windows Phone Preview Program til udviklere. Ved at give udviklere tidlig adgang til nye opdateringer vil vi sikre, at apps fungerer med nye udgaver af styresystemet.

    Preview-programmet er åbent for registrerede udviklere og bliver skudt i gang i morgen. Hvis du er udvikler og ønsker at downloade Windows Phone 8 Update 3, har du brug for en Dev Center-konto, en App Studio-konto eller en dev unlocked (registreret) telefon. Du kan læse mere om programmet og kommende opdateringer på Dev Center og på Cliff Simpkins Developer Blog.

    Prøv det af og lad os vide, hvad du synes - tak for din interesse i Windows Phone!

    -       Darren Laybourn, Corporate Vice President for Windows Phone, Microsoft Corporation.

    Blogindlægget er oversat fra engelsk – læs det originale blogindlæg her.


  • Microsoft mener

    Største cloud-implementering nogensinde: 7,5 millioner indiske studerende får cloud-tjeneste fra Microsoft

    Ministeriet for Tekniske Uddannelser i Indien (AICTE) implementerer over de næste tre måneder Microsoft Live@edu-løsningen til mere end 10.000 tekniske gymnasier og institutter i hele Indien. Live@edu er en cloud-løsning, som bygger på Windows Live-platformen. Live@edu er en kommunikation- og samarbejdstjeneste, der tilbyder e-mail, Microsoft Office Web Apps, instant messaging og storage. Live@edu tilbydes til alle skoler og kan integreres med de systemer, som skolerne allerede har. Se mere her

    Live@edu rulles ud til AICTEs mere end 7 millioner studerende og næsten 500.000 fakultets-medlemmer – hvilket svarer til næsten halvanden gang borgere i Danmark – AICTES bliver dermed Microsofts største cloud-kunde til dato. Live@edu er det første skridt i AICTEs implementering af Microsoft cloud-løsninger. AICTE vil således implementere Microsoft Office 365, og når det senere i år bliver tilgængeligt inklusiv Microsoft Exchange Online e-mail og kalender, Microsoft SharePoint Online, Microsoft Lync Online samt Microsoft Office Professional. 

    AICTE peger på, at Microsofts omfattende engagement inden for undervisning,uddannelse og integration på tværs af alle produkter og programmer er en af de vigtigste faktorer i beslutningen for at vælge Microsofts cloud services frem for konkurrenterne.

    Læs mere om nyheden her.  

     

  • Microsoft mener

    Google gør det nemmere at opgradere til Microsoft Office

    Ordsproget siger, at efterligning er den bedste smiger. Står det til troende, er vi meget smigrede i Microsoft. Google Docs nye "Figur-menu" ligner til forveksling samme menu i Microsoft Office som tvillinger skilt ved fødslen. 

    Kast et blik på figurmenuerne neden for og se, hvordan Google har en noget - skal vi sige - kreativ forståelse af ordet kreativitet.

    Ja, der er forskelle på de to menuer. Microsoft Office byder på mere. Men den gode nyhed er, at ligheden gør det nemmere at opgradere fra Google Apps til Microsoft Office. De to Figur-menuer ligner nemlig hinanden helt ned til den rækkefølge, som symbolerne er placeret i.

    På Googles eget "Innovation Webinar", fortælles om de funktioner, som Apps har fået tilføjet i år. Allerede kendte funktioner for Microsoft Office-brugere. En enkelt undtagelse er "glemt vedhæftning-detektoren", der er nyttig - men tilgengæld også viser, at din mail bliver scannet af Google.

    Nok om kreativ innovation. Vi kalder det smiger :-)

    Vh Martin Rossen, kommunikationsdirektør i Microsoft Danmark - marossen@microsoft.com

     

     

  • Microsoft mener

    Næste version af Dynamics NAV kommer i oktober

    Microsoft annoncerede i går i Wien Dynamics NAV 2013 R2 foran 850 partnere fra hele verden – denne version vil være tilgængelig i Microsoft Office 365 og kan leveres via Microsoft Azure.

    Microsoft Danmark annoncerede ligeledes mandag morgen, at Microsoft Dynamics C5 2014 fremover deler teknisk platform med Microsoft Dynamics NAV 2013 R2. Microsoft Dynamics NAV 2013 R2 bliver frigivet i oktober 2013, og versionen bygger videre på Dynamics NAV 2013, som kom på markedet sidste år.

    Med Microsoft Dynamics NAV 2013 R2 bygger Microsoft videre på visionen for det moderne økonomisystem, som er let at anvende og implementere i virksomheden. Samtidig understreger opdateringen vores langsigtede engagement med vores stærke partnernetværk, som nu vil kunne skabe yderligere værdi for de små og mellemstore virksomheder.

    Optimeret til skyen

    Der er flere spændende nyheder i Dynamics NAV 2013 R2, herunder:

    • Bedre integration med Office 365. Med en enkelt log-in har du adgang til både Microsoft Dynamics NAV 2013 R2 og Office 365. Det gør det lettere at anvende dine forretningsdata og øger din produktivitet. Med den nye web-klient får du en ensartet og lettilgængelig brugerflade på tværs af de værktøjer, du anvender.  Med Office 365 kan du også anvende SharePoint workflows og web-parts og få glæde af Microsoft Excel og Excel web-appen med direkte integration til Microsoft Dynamics NAV 2013 R2.
    • Forbedrede værktøjer til likviditetsstyring vil hjælpe kunder til bedre risikohåndtering og større fokus på at skabe vækst. Optimér virksomhedens betalingsprocesser for eksempel med elektroniske betalingsforslag  og bankkontoafstemning.  Med understøttelse af det Europæiske bankformat SEPA (Single Euro Payment Area) er der mulighed for direct debit og credit transfer.
    • Markant forbedret brugervenlighed på tværs at både desktop- og webklient gør Microsoft Dynamics NAV endnu nemmere at bruge og implementere også fra mobile enheder.

     

    Microsoft Dynamics NAV 2013 R2 understøtter et multitenant miljø og kommer med en lang række værktøjer der skabt til at supportere omfattende hosting-løsninger af Dynamics NAV applikationen. Dette betyder, at du kan vælge den løsning der passer bedst til netop din virksomhed, hvad enten det er implementering i virksomheden, hos en hosting-partner eller på Microsoft Azure. Det sænker omkostningerne og forbedrer serviceniveauet.

    Hvis du vil vide mere om nyhederne i Dynamics NAV frem mod frigivelsen i oktober, kan du holde dig opdateret på The Edge blog.

    Vh. Alexander Schadow, Business Group Lead, Microsoft Dynamics, aschadow@microsoft.com

  • Microsoft mener

    Flyv gratis med Microsoft Flight!

    Nu er der godt nyt til flyentusiaster: Microsoft Flight Simulator er tilbage!

    Microsoft har i mere end 25 år udgivet og udviklet Microsoft Flight Simulator. Flyspillet udkom 3 år før Windows kom på gaden. Men for et par år siden meddelte Microsoft, at man ville stoppe produktionen og ikke udgive flere udgaver - men nu er en modificeret udgave på Windows Live Marketplace klar til spil.

    Hvis man elsker at flyve, kan man fra Windows Live Marketplace helt gratis, downloade og spille det nye Microsoft Flight. Spillet kræver, at du er logget på Windows Live og har 10GB lagerplads på harddisken, 2GB ram en GPU på min 256MB og en Dual Core 2.0 processor. Så de fleste nyere pc’er kan være med her.

    Download Microsoft Flight her.


  • Microsoft mener

    Microsoft i tal - hvordan står det til?

    Konkurrencen på it-markedet har aldrig været hårdere. Der siges og skrives meget om Microsoft og konkurrenterne. Meget er fakta, andet er myter. Men hvad siger tallene egentlig? Vi har samlet en række af de mest iøjnefaldende og aktuelle:

    1.
    150 mio. - Antallet af solgte Windows 7-licenser. Dermed er Windows 7 det suverænt hurtigst sælgende styresystem i historien - siden lanceringen i oktober er der solgt syv licenser af Windows 7 hvert sekund.

    2.
    7,1 mio - Forventet salg af iPad i 2010

    58 mio - Forventet salg af netbooks i 2010

    355 mio - Forventet salg af pc’er i 2010

    3.
    <10 - Procent af det samlede antal netbooks solgt i USA i 2008, som havde Windows som styresystem.

    96 - Procent af det samlede antal netbooks solgt i USA i 2009, som havde Windows som styresystem.

    4.
    0 - Antal betalende brugere af Windows Azure i november 2009.

    10.000 - Antal betalende brugere af Windows Azure i juni 2010.

    700.000 - Antal studerende, lærere og medarbejdere i delstaten Kentuckys folkeskoler, der bruger Microsofts produktivitetsværktøjer i skyen. Kentuckys skolevæsen har dermed den største cloudløsning i USA.

    5.
    16 mio - Det samlede antal abonnenter til USA's 25 største dagblade.

    14 mio - Det samlede antal abonnenter til DVD-tjenesten Netflix.

    23 mio - Det samlede antal abonnenter på Xbox Live.

    6.
    9.000.000 - Antallet af kunder, der downloadede betaversionen af Office 2010 før lanceringen. Office 2010 blev Microsofts største beta-test nogensinde.

    7.
    21,4 mio - Antallet af nye brugere af søgemaskinen Bing på ét år.

    8.
    24 % - Markedsandel for Linux Server i 2005.

    33 % - Forventet markedsandel for Linux Server i 2007 (skøn foretaget i 2005).

    21,2 % - Reel markedsandel for Linux Server i Q4 2009.

    9.
    8,8 mio - iPhones solgt globalt i Q1 2010.

    21,5 mio - Nokia smartphones solgt i Q1 2010.

    55 mio - Samlet antal solgte smartphones globalt i Q1 2010.

    439 mio - Forventet antal smartphones solgt globalt i 2014.

    10.
    173 mio - Globale Gmail-brugere.

    284 mio - Brugere af Yahoo! Mail globalt.

    360 mio - Brugere af Windows Hotmail globalt.

    299 mio - Aktive Windows Live Messenger konti over hele verden.

    1 - Rangering af Windows Live Messenger globalt sammenlignet med alle andre instant messaging-tjenester.

    11.
    $ 8,2 mia / DKK 47,4 mia -Apples nettoindtjening for regnskabsåret, der sluttede september 2009.

    $ 6,5 mia / DKK 37,6 mia - Googles nettoindtjening for regnskabsåret, der sluttede december 2009.

    $ 14,5 mia / DKK 83,9 mia - Microsofts nettoindtjening for regnskabsåret, der sluttede i juni 2009.

    $ 23 mia / DKK 133 mia - Microsofts samlede omsætning i FY2000.

    $ 58,4 mia / DKK 314,6 mia -Microsofts samlede omsætning i FY2009.


    Kilde: http://blogs.technet.com/b/microsoft_blog/archive/2010/06/25/microsoft-by-the-numbers.aspx


    Af Martin Rossen, kommunikationsdirektør i Microsoft Danmark - marossen@microsoft.com.

     

  • Microsoft mener

    Build: Windows 8.1-opdatering klar

    På Microsofts årlige udviklerkonference, Build, som i disse dage finder sted i San Francisco, har vi netop offentliggjort en ny opdatering til Windows 8.1, der giver vores brugere en endnu stærkere oplevelse, hvad enten de interagerer med pc’en eller tablets via touch eller med tastatur og mus.

    Da vi lancerede Windows 8 i 2012, åbnede vi op for en helt ny verden med touch og mobilitet i fokus. Vi byggede videre på det stærke fundament i Windows 7, og vi introducerede samtidig en helt ny brugeroplevelse med touch, samt én sammenhængende brugerflade på tværs af pc’er, tablets og smartphones. Siden introduktionen af Windows 8 har vi løbende forbedret brugeroplevelsen, og i dag er kundetilfredsheden højere med en touch-baseret Windows 8-enhed end på en Windows 7-enhed uden touch-funktionalitet.

    Da vi på sidste års Build-konference introducerede Windows 8.1, præsenterede vi et nyt Windows med en række forbedringer, baseret på feedback fra vores brugere. Bl.a. introducerede vi Windows-knappen i nederste venstre hjørne, forbedret multi-tasking, udvidede muligheder for personlige indstillinger og for at personalisere brugerfladen – herunder muligheden for at vælge imellem at starte pc’en op på den nye startskærm eller direkte på skrivebordet.

    Nu gør vi Windows-oplevelsen endnu bedre.

    Windows 8.1-opdateringen byder nemlig på nye funktioner og justeringer, der giver vores brugere en endnu stærkere oplevelse, hvad enten de interagerer med deres pc eller tablet via touch eller med tastatur og mus – eller gør begge dele. Opdateringen betyder også forbedringer for vores erhvervskunder, den giver nye muligheder for udviklere, og den hjælper hardware-producenterne med at holde omkostningerne nede.

    Nemmere adgang til sluk/genstart og favoritapplikationer

    På startskærmen finder man nu en sluk/genstart-knap og en søgefunktion i øverste højre hjørne ved siden af ens brugerbillede, hvilket gør det lettere at slukke for pc’en samt søge direkte fra startskærmen.

    Foretrækker man at arbejde fra skrivebordet, har vi bibeholdt muligheden for at starte pc’en direkte fra skrivebordet frem for fra startskærmen. Man kan ligeledes fastgøre almindelige programmer og applikationer fra Windows Store samt favorithjemmesider til proceslinjen nederst på skrivebordet. Desuden har vi gjort proceslinjen synlig på startskærmen, så når du bruger en mus, skal du blot pege ned i bunden af startskærmen for at få vist din proceslinje – hvorfra du let kan starte eller skifte imellem dine favoritprogrammer og -hjemmesider.

    Velkendte funktioner med mus og tastatur


    Musen virker nu på samme måde på tværs af hele Windows. Når man eksempelvis har en app åben og flytter musen op i toppen af skærmen, så vil man nu se de velkendte luk-knapper. Ligeledes kan man nu bruge højreklik-funktionen på startskærmen, så hvis man eksempelvis højreklikker på et app-ikon, så får man nu en indholdsoversigt, der viser, hvad man kan gøre med app’en – helt som man kender det fra programmer og filer på skrivebordet. Så hvis man f.eks. ønsker at fastgøre en app til proceslinjen, ændre størrelsen på ikonet eller fjerne app’en, så klares det nu ved at højreklikke og vælge kommandoen fra indholdsoversigten.


    Nemmere at finde nye apps

    Med den nye opdatering har vi også fastgjort Windows Store til proceslinjen som standard, så man hurtigere kan åbne Windows Store og finde nye apps.

    Efter installationen af nye apps får man en besked i nederste venstre hjørne, der henviser til app’en.

    Forbedret browser-oplevelse

    Med Windows 8.1-opdateringen har vi også foretaget et par justeringer af Internet Explorer 11, som nu tilpasser selve visningen af browseren i forhold til den enhed, man bruger. Eksempelvis vil der være forskel på antallet af tabs vist på skærmen, fontstørrelser og menu-visninger afhængig af, om du bruger en 8”-tablet eller en 24”-pc sammen med mus og tastatur.

    fisghl-tabs2

    Desuden kan man nu vælge, om man vil have vist browser-adresselinjen og åbne faneblade på skærmen hele tiden, eller om man foretrækker fuldskærmsvisning af hjemmesider, når man browser rundt.

    Forbedringer til erhvervskunder

    Til virksomheder og offentlige organisationer introducerer vi vigtige forbedringer, herunder Enterprise Mode Internet Explorer (EMIE) og udvidet Mobile Device Management (MDM). EMIE gør IE8 kompatibel med IE11, så virksomheder nemt kan køre eksisterende internetbaserede applikationer på Windows 8.1-enheder. Med udvidelsen af MDM introducerer vi yderligere indstillinger, som kan integreres i enhver MDM-løsning, herunder håndteringen af Windows Store applikationer og hjemmesider i forhold til virksomhedens it-politik. Mere information om Windows 8.1-opdateringen til erhvervskunder, kan findes på Windows for your Business Blog, og endnu mere detaljeret på Springboard Series Blog.

    Nye, billige enheder

    Endelig har vi med Windows 8.1-opdateringen gjort det nemmere for vores hardwarepartnere at producere Windows-enheder til lavere omkostninger – f.eks. enheder med kun 1 GB RAM og 16 GB hukommelse, så vores brugere kan købe prisbillige enheder og stadig få den fulde Windows-oplevelse uden at gå på kompromis med ydelsen.

    Windows 8.1-opdateringen er tilgængelig for MSDN-brugere nu og vi ruller den ud til vores Windows 8.1- og Windows RT 8.1-brugere via Windows Update fra tirsdag 8. april. Afhængig af dine indstillinger sker denne opdatering automatisk, ellers kan du hente den i Windows Store. Hvis du endnu ikke har opdateret fra Windows 8 til Windows 8.1, så skal du hente opdateringen via Windows Store.

    Vi glæder os endnu engang over at gøre Windows-oplevelsen endnu bedre, og give vores brugere en mere personlig og stærk oplevelse på tværs af pc’er og tablets.

    Vh. Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Microsoft Danmark, mthansen@microsoft.com

    Ps. Til de interesserede kan vi afsløre, at denne Windows 8.1-opdatering hedder KB2919355

     

Page 1 of 10 (244 items) 12345»