I den seneste tid er det gået op for mig at jeg ”misser” endnu en lønfestsbølge. Jeg var ikke rigtig med i dotcom – jeg var for ufokuseret, jeg fik ikke taget det der SAP kursus i kølvandet på boblens brist og fik derfor ikke høstet de gode konsulent penge da ERP = SAP rullede og nu kan jeg se at jeg skulle have investeret de sidste 12 måneder i at kigge dybt på Sharepoint.
Næsten alle kundekontakter jeg har i disse dage, spørger efter Sharepoint kompetencer – ”kender du ikke nogen, som ...” . Ydermere ser jeg hæderkronede Java og LAMP konsulenthuse ansætte folk med Sharepoint kompetencer, noget som de førhen ikke ville røre med en ildtang. Hvorfor?
Det jeg kan observere er at leverandører og partnerer skal sælge løsninger og som sådan vælger hyldevarer, som sætter dem i stand til hurtigt og sikkert at levere en end-2-end løsning. Sharepoint er populær fordi produktet passer ind i end-2-end scenarier. Leverandørerne vil ikke have teknologi – de vil have det tætteste de kan komme på en hyldevareløsning. Egen udvikling er simplthen for dyr, deployment er for krævende og efterfølgende support – suk!
Samtidigt er dokumenthåndtering og kollaboration på dokumentniveau blevet et mantra, som er blevet en naturlig del af snart enhver løsning. Det er kommet dertil at IT arkitekter snakker om et 4. lag skudt ind mellem præsentations- og applikationslag – et workflow og kollaborationslag – kaldet produktivitetslaget. Applikationer som kan plug’n’play i dette fjerde lag kaldes for ”composite applications”.
Sharepoint i alle dets afskygninger er målrettet mod dette fjerde lag. Sammen med Office pakken er Sharepoint alle ”composite apps moder” (min stærkt subjektive udlægning!). Forretningssystemer lavet vha. Sharepoint og Office 2007 system kaldes populært for OBA – Office Business Applications. Introduction til dette findes på denne nye side. Læg mærke til at der er sektioner dedikeret til arkitekter og udviklerer.
Hvis der skulle være behov eller forretningskrav, som ikke kommer ”out-of-the-box” så er der stadigt mulighed for at arkitekten og udvikleren kan få lov til at gå i kødet på denne platformskombination. Det er muligt at få costumiseret alt til ukendelighed hvis det skulle blive nødvendigt: .Net 3.0 Workflow Foundation integration, Webservice interfaces, serveside Office komponenter (f.eks formular beregninger i regneark), offline/online workflow understøttelse ...o.m.a, skal sikre at det meste er dækket.
For arkitekter og udviklerer findes der ydermere denne beskrivelse af composite apps og her er en artikel om OBA.