Welcome to MSDN Blogs Sign in | Join | Help

ASP.NET MVC har også ramt mig

Det har holdt hårdt for mig at komme igang med at kigge på ASP.NET MVC. Hvorfor? Tjaaa. For 5 år siden startede jeg på .NET og dermed også ASP.NET. Jeg kom fra J2EE og Struts 1.1 (MVC).

Jeg blev meget hurtigt betaget af, hvad jeg kunne nå at udrette med ASP.NET programmeringsmodellen og at jeg hurtigt kunne få det til at se nogenlunde professionelt ud. Det var ren Nirvana. Og ja, jeg kunne leve med pagelife cycle, view state, control state, lidt drag & drop programmering, begrænset kontrol over HTML output mm.

Men nu kommer MVC altså tilbage og bider mig bag i. Og ja, jeg kan godt se at det er pænt, rent, testbart, SEO venligere, har bedre speration of concern, ingen viewstate eller tilstand, udvidbart etc.

Det første, måske det eneste, der slår mig er Viewet. Uden hjælp fra Javascript eller JQuery, så føler man sig tilbage til ASP eller JSP. Jeg savner den hurtige udvikling med ASP.NET, specielt UserControls. Prøv bare at sætte dig ned og lav et GridView, med paging, sortering, styling, samt CRUD features. Et optimistisk gæt fra min side ville være en uge – og ja, gå bare amok med JQuery/javascript. 

Jeg tror man skal være meget klar i spyttet når man vælger webprogrammeringsmodel. Der er for og imod begge valg. Nogle overvejelser kunne være:

Hvornår skal man vælge ASP.NET?

  • RAD – Man får hurtigt lavet prototyper
  • Datadrevne line of business applikationer er hurtige at lave
  • Maksimal genbrug af kompetencer fra rige applikationer
  • Rige kontroller

Hvornår skal man vælge ASP.NET MVC?

  • Hvis du kører TDD, så er MVC mere oplagt
  • Hvis du vil have fuld kontrol over HTML
  • Hvis du skal have søgemaskinevenlige URLs
  • Hvis du allerede er bekendt med MVC, og måske har erfaring med andre viewengines ((N)Velocity, NHaml, Brail, og sikkert mange flere)
  • Hvis du ikke har javascriptfobi/kompetence, som mig, så får du det, før projektet er omme
  • Jeg tror på nemmere og billigere vedligeholdelse i ASP.NET MVC projekter. Spørgsmålet er hvor lang levetid forventer du af webapplikationen?
  • I store projekter hvor man måske har UI folk med, som kan HTML, CSS,javascript og måske JQuery på fingerspidserne, er det rimelig oplagt

Måske kan jeg blive medicineret for min javascriptfobi?

Published Monday, August 10, 2009 12:45 PM by henrikwh
Filed under: ,

Comments

No Comments

New Comments to this post are disabled
 
Page view tracker