|
|
Events, teknologier og andet godt
-
Så gik det officielle TechEd Developers-site i luften! I år har vi delt TechEd op i to - én konference for udviklere, og én for IT Pro'er. Det giver os langt bedre mulighed for at fokusere på hver af de to grupper!
Og det bliver et brag af en udvikler-konference! BillG kommer på besøg, Scoble kommer og vi har flere overraskelser oppe i ærmet. Der er planlagt 9 letforståelige spor med masser af fede sessioner - og som du kan se her er det ikke bare noget jeg har hørt ;-D
Vi er i gang med at lave den forhåbentlig bedste TechED nogensinde! Da vi ligger i november (teched US ligger i juni) bliver langt det meste af indholdet lavet specielt til vores TechEd - og da vi er tættere på lanceringen af Orcas, LINQ og så videre, så bliver der masser af guf! Så meld dig til mens det er billigt, og der stadig er plads.
Og følg så med her - jeg skal nok skrive, når der sker spændende nyt!
|
-
-
Med TFS følger en mulighed for at have udviklere siddende på flere lokationer og tjekke kode ind (med mere) på den samme server. Men er der langt mellem udvikler og server, er en proxy-server måske en god ide - også sådan en følger også med TFS. Og det har produkt-team'et lavet et sæt screen casts om - find dem her!
|
-
Den er ikke ligefrem ny, men hvis du skal i gang med providermodellen (som en kunde jeg var hos), så her er et link til Jeff Prosise fabelagtige whitepaper. Det er 120 sider langt...
|
-
Så fik vi holdt endnu en Mød Microsoft - denne gang var emnet WinFX (næste generation services og webservices, næste generation af Windows applikationer med mere) og jeg glæder mig meget til at se evalueringerne, når de begynder at rulle ind.
Men - jeg har allerede fået de første spørgsmål på mail'en, og de var faktisk godt, så svarene kommer lige her også:
Slides fra Mød Microsoft (og vores andre arrangementer) kan man finde her. De allernyeste er i skrivende stund ikke nået gennem Microsoft-systemerne, men de burde være der i løbet af et par dage.
Og så fik jeg et spørgsmål om InfoCard, og hvad man gør, hvis ens harddisk nu futter af. Og for nu at blive i analogien om en pung og de tilhørende kort, så tænk på InfoCard som en pung - hvis man mister sin pung, må man en tur til banken for at få en nyt dankort, en tur til politien for at få et nyt kørekort og så videre. Det samme gælder her - bare med den undtagelse, at man faktisk kan tage backup af et InfoCard, det er vist ikke helt lovligt med kørekortet ;-D
Niels
|
-
Som et resultat af aftalen mellem Sun Microsystems og Microsoft, vil produkter, der indeholder Microsoft Virtual Machine (MSJVM) inklusiv Windows® 2000, fra slutningen af december 2005 ikke længere være tilgængelige som MSDN Subscriber Downloads. Visual Studio® 6.0 vil være tilgængelig frem til 30. juni 2006. Eksisterende brugere af MSJVM opfordres til at foretage eventuelle downloads inden da. Support til eksisterende brugere vil fortsætte frem til 31. december 2007. Yderligere information er tilgængelig på http://www.microsoft.com/mscorp/java/.
|
-
Tja, overskriften siger vel det hele - og det bedste af det hele? Hvis du har MSDN-abonnement kan du hente den allerede i dag! Så klik ind på subscriber downloads og se hvordan den endelig version kom til at se ud!
|
-
Så kom programmet og tilmeldningen til Mød Microsoft den 4/6 oktober (Århus/København) endelig på nettet. Denne gang kigger vi lige dybere på ASP.NET 2.0 og Windows Forms i .NET 2.0 - og på Patterns and practices-gruppen og de spændende (og gratis...) ting, de laver. Så skynd dig at melde dig til - vi har et begrænset antal pladser!
|
-
En af de andre store annonceringer har den meget signende forkortelse WPF/E. Windows Presentation Foundation, tidligere Avalon, kommer i en version, er kan køre på en række andre platform end Windows XP/Vista. Faktisk så forskellige platforme som Mac, Pocket PC og Linux!! WPE/E er en nedtonet version af Windows Presentation Foundation, blandt andet mangler 3D-mulighederne, til gengæld kommer den næsten til at køre overalt. Vi så den blandt andet køre i en Safari-browser på en Mac. En særdeles grafisk lækker applikation, skrevet med XAML og hostet i en browser på en Mac. Så kan man da tale kodegenbrug!
|
-
Og så kom han endelig på scenen! Sammen med Don Box gik Anders Hejlsberg på scenen og fortalte om hvad jeg personligt mener er den største nyhed i programmeringssprog siden objektorientering. The LINQ project er det blevet navngivet - integrationen af query i .NET-platformens programmeringssprog - altså C# og VB. Ikke mere bøvl med connection-objekter, datareaders, SQL-kode uden intellisense og så videre. Det bliver muligt at lave querys direkte i sprogene - med fuld intellisense og på meget forskellige datakilder: databaser, XML, arrays og så videre. Læs mere her, hvis du vil vide, hvad jeg snakker om. Og fik jeg nævnt at vi fik næsten 20 GB på fem DVD'er - med blandt andet tidlige LINQ-bits. Life is good (på PDC) ;-D
|
-
Med et brag af en 4-timers session startede Bill Gates og Jim Allchin så endelig PDC 2005. Og der gik ikke længe før de første annonceringer var på storskærmen. Blandt andet vidste de for første gang Office 12 offentligt. Jeg har set det før, og mit indtryk blev vist bedst udtrykt af et tilråb fra salen "Ship it already!" - løsligt oversat - få det så ud af døren! Det ser vildt lækkert ud, og produktivitets-forbedringerne er ikke svære at få øje på - det skal være lettere at brug Office - og alle de funktioner, der allerede findes i produktet. Men dermed ikke sagt at der ikke er nyheder, personligt er jeg helt pjattet med de nye muligheder i Powerpoint - det bliver langt, langt lettere at lave for eksempel diagrammer ud fra templates. Med en hverdag, der foregår en del i Outlook glæder jeg mig også vildt meget til at få en bedre forbindelse mellem emails, kalender og tasks. Nyhederne var mange. Og så blev der vist Windows Vista - hold da op. Dette havde jeg ikke engang set. Mulighederne for søgning, for at se previews af data direkte i stifinderen, for at sortere på keywords, for RSS-feed direkte i OS'et, for at have en lille skærm bagpå den bærbare, hvor man lige kan tjekke mail eller høre musik, eller tjekke flybilletter - uden at tænde pc'en!! Og den indbygget sikkerhed og muligheden for at styre hvad for eksempel børn bruger pc'en til er helt uden sidestykke. Og det bedste? De bits, de viste, har vi fået udleveret - gæt hvad skal jeg hjem på hotellet og installere på min bærbare..?
|
-
Så er PDC 2005 for alvor startet for mit vedkomne. Faktisk startede de i går med den første pre-konference-dag, men jeg har valgt først at have herud i dag – da jeg hørte at Ron Jacobs, Avindra Sehmi og Beat Schwegler (arkitekter i Microsoft) skulle på og snakke praktisk SOA, kunne jeg ikke holde mig væk.
Men faktisk landede flere af os allerede i Los Angeles i lørdags. Microsoft EMEA (Europe, Middel East and Asia)-hovedkvarteret har, som de har gjort tidligere år, arrangeret en specialtur til PDC for MVP’er med mere. Så det hoppede jeg på sammen med blandt andet Kim Harding Kristensen fra EOS (vores arkitekt-MVP) og Jeppe Rørbæk fra Teknologisk Institut (ASP.NET MVP). Vi har så slappet lidt af, spist en god middag sammen med nogle af de andre kendte ansigter herovre (Morten Jokumsen, også MVP er her, Henrik Lykke Nielsen – vores RD – og Carsten Juel Andersen, begge fra Captator er her for at nævne nogle få). Vi sad udenfor på en italiensk restaurant og nød et par øl, lidt god mad og det californiske vejr. Ahhh – livet er godt!
Og så har vi for øvrigt lejet et hjørne på en af de lokale Hard Rock-cafeer til en dansker-aften i morgen tirsdag. Så hvis du er på PDC og ikke har fået en mail fra mig (vi må kun sende ud til dem, der eksplicit har sagt ja til at modtage mails, da de meldte sig til PDC) – så skriv til mig med det samme!
I morgen begynder PDC så for alvor – og der er nogle ret heftige annonceringer at se frem til, så følg med i de kommende dage. Der er store nyheder på vej! Og ud over det, så er der en masse fede sessioner på programmet herovre – om Vista, Avalon, Indigo og meget andet godt – det eneste problem bliver som sædvanligt at vælge mellem dem... Som sagt – livet er godt!
|
-
Så er der ny CTP af Visual Studio Express-versionerne - og selv om det er et CTP og ikke en officiel beta-version, så burde de være rimeligt stabile, da fokus hos udviklingsgrupperne i høj grad har været på fejl-rettelser siden beta 2! Find dem her.
|
-
Dette må være det bedste bevis, jeg endnu har set på, at vi nu for alvor nærmer os en færdig version af .NET 2.0! ASP.NET-holdet har frigivet en liste over ændringer fra beta 2 til RTM-versionen - se her. Så de må være ret sikre på, hvordan RTM-versionen kommer til at se ud og virke ;-D
|
-
Så dukkede den første tirsdag i juli endelig op i kalenderen! Og med den, den den officielle åbning af årets europæiske TechEd (der som sidste år foregår i Amsterdam). Keynoten startede kl 10 og de første egentlige sessioner kl 12, men en del af os tyvstartede såmænd allerede i går med en pre-conference dag. Jeg var selv til en rigtig god arkitektur-dag med Arvindra Sehmi, men der var også mulighed for at høre om alt fra SQL Server 2005 til ASP.NET 2.0.
Det er vel efterhånden femte år i træk at jeg er at finde på en europæiske TechEd, og jeg kan allerede nu mærke at jeg også skal med næste år! Jeg har glædet mig længe, for udover en enorm bunke nødvendig viden, giver konferencer som denne mig bare et skud energi og inspiration, som jeg meget, meget nødigt vil være foruden. Indrømmet: Fra tid til anden bliver man overvældet og lidt frusteret over alt det man skal se - og værre - alt det, man ikke når at se. I år havde jeg tænkt mig at fokusere på arkitektur, Team System og noget Visual Studio Tools for Office, men lige meget hjalp det - allerede nu har jeg 3-4 session i hvert slot i store dele af kalenderen... Og bedre blev det ikke, da jeg nåede til listen over hands-on labs (den er sidst i konference-guiden) - der er frit valg mellem over 100 labs, og jeg fandt da lige en femte stykker, som jeg bare ikke kan leve uden...
Med andre ord: Når vi kommer til fredag er min hjerne brændt sammen, og jeg tager glad (og lettere omtåget) hjem, ganske som de forrige år. Og derefter er det bare at glæde sig til september og PDC, når hele møllen kører igen...
|
|
|
|