Martin Pamdeth's blog om Microsofts Application Lifecycle Management værktøjer

.NET 3.5 SP1, VS/VSTS 2008 SP1 og TFS 2008 SP1 er frigivet

Nu er sommerferien overstået for mit vedkommende ... så er det jo rart at komme tilbage, netop som vi frigiver Visual Studio/Visual Studio Team System 2008 SP1, Team Foundation Server 2008 SP1 samt .NET 3.5 SP1, som du kan downloade her

Disse er ikke bare service packs i den gængse forstand indeholdende diverse fejlrettelser. Der er også en del ny funktionalitet inkluderet i disse service packs, heriblandt:

  • SQL Server 2008 understøttelse
  • Forbedrede WPF designere
  • ADO.NET Entity Framework og designer
  • ADO.NET Data Services
  • Visual Basic & Visual C++ forbedringer (inkl. MFC-baseret Office 2007 'Ribbon' understøttelse)
  • Team Foundation Server forbedringer (detaljer her)
  • Rigere JavaScript understøttelse, udvidede AJAX og data værktøjer, samt forbedret web site deployment
  • En ny .NET runtime specifikt til klient applikationer, som fylder meget mindre (< 20MB) og installerer klart hurtigere
  • Væsentlige .NET performance forbedringer

Du kan læse mere om forbedringerne her.

Specifikt for TFS 2008 SP1 bør man læse Brian Harry's blog post, der indeholder værdifuld information omkring installation og SQL Server 2008 understøttelsen. Følgende blog post indeholder nyttige erfaringer fra en VSTS MVPs installation af TFS 2008 SP1 med SQL Server 2008 på Windows Server 2008.

Desuden bør jeg også nævne, at du skal afinstallere VS 2008 SP1 beta'en (hvis du da har rodet med den) inden du installerer den endelige release af VS/VSTS 2008 SP1. Dette kan du læse mere om her, hvor du også finder linket til et værktøj, der hjælper med denne opgave.

God fornøjelse! 

 

Published Tuesday, August 12, 2008 11:25 AM by martinpa
Filed under: , ,
Anonymous comments are disabled

© 2009 Microsoft Corporation. All rights reserved. Terms of Use  |  Trademarks  |  Privacy Statement
Microsoft
Page view tracker