Welcome to MSDN Blogs Sign in | Join | Help

NikolajW

ISVere og .NET Strategi
På besøg på Katrinebjerg

I torsdags var jeg forbi IT-huset Katrinebjerg for at holde et indlæg om de muligheder som nystartede virksomheder har med Microsoft - både teknisk og kommercielt. Jeg har også  tidligere her på bloggen fortalt om vores Empower program for softwarehuse. 

Efter mit indlæg havde virksomhederne mulighed for at booke et møde med mig, hvilket rigtigt mange benyttede sig af. Faktisk blev hele min dag booket på fem minutter... Py-ha der røg den lange frokostpause jeg havde håbet på.

Blandt de mange spændende virksomheder var Inspari med Kasper og Jens-Jacob der tilbyder BI-løsninger baseret på en SQL Server platform kombineret med egenudvikling. Et godt bud hvis man mangler en BI partner i Århus området :)

Jeg snakkede også med ISOWARE, som udvikler procesværktøjer til kvalitetsikring i virksomheder. Tak for frokost !

Jeg mødte også Signaturgruppen - en flok fyre der tænder på Crypto Service Providers og Digital Signatur (der hedder OCES når man ved hvad man taler om :)). Det der er smart ved Signaturgruppens løsninger er at de faktisk har formået at indkapsle authentication vha Digital Signatur (... se jeg ved ikke havd jeg taler om) i et IIS Modull (PDF link), så du kan få plug-n-play understøttelse af Digital Signatur på dit eget website. For sygt! - som min 10 årige søn ville sige...

Nu mangler Signaturgruppen bare en løsning der kobler ind i IIS 7.0s nye pipeline i Longhorn Server, men mon ikke de når det til launch af Longhorn Server :)

Jeg håber at jeg snart for muligheden for at komme til Århus og Katrinebjerg igen, men hvis du sidder og tænker at du har noget der er endnu federe som du gerne vil fortælle Microsoft om, så tag fat på mig. Du kan enten fange mig gennem min kontaktformular her på bloggen eller på min mail: nikolajw@microsoft.com

Posted: Thursday, April 19, 2007 11:40 AM by nikolajw

Comments

No Comments

New Comments to this post are disabled
Page view tracker