Inspireret af min arbejdsgivers ”lækkede” høringssvar til B103’s implementeringsplanen vil jeg tillade mig at komme med mit eget høringssvar. Here goes...
Kære IT- og Telestyrelse,
Jeg har med interesse læst jeres implementeringsplan for B103. Jeg misunder jer på ingen måde den rolle I tilfældigt er blevet givet af politikerne, som i min optik er ude i det Tom Togsværd kalder ”principrytteri”. Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke med implementeringen – og mener, at I er sat på en håbløs opgave.
Jeg vil gerne knytte nogle helt specifikke kommentarer til listen med de obligatoriske standarder, som måske kan illustrere hvor svært det kan være plukke selv de laveste hængende frugter.
5.1.1 Dataudveksling mellem offentlige myndigheder
Med et fælles sæt af standarder til dataudveksling mellem myndigheder kan den offentlige sektor udvikle it-systemer, hvor informationer er defineret ensartet og kan genbruges på tværs af it-systemer, og hvor it-systemerne hænger sammen. Hermed kan man opnå en forbedret udveksling af data internt i den offentlige sektor såvel som mellem den offentlige og private sektor. Sættet fastlægger rammerne for arbejdet med udveksling af de datastandarder, der er optaget i Infostrukturbasen (ISB).
Jeg ved ikke, hvad ”optaget” betyder i dette afsnit. Hvis der hermed menes, at de datastandarder – i form af XML Schemaer - som er stemplet som ”OIO-et-eller-andet” i InfostrukturBasen, så vil disse datastandarder ikke blive betragtet som standard i en B103 kontekst. Disse ”standarder” falder på det krav i åbne standarder, som i flg B103 skal være udarbejdet og vedligeholdt i et åbent forum – ”en såkaldt standardiseringsorganisation”. Dette er ikke tilfældet med de standarder, som ligger i ISB’en.
5.1.2 Elektronisk sags- og dokumenthåndtering
Med et fælles sæt af standarder til håndtering af sager og dokumenter, kaldet fælles standarder for elektronisk sags- og dokumenthåndtering (de såkaldte FESD-standarder), sikres, at de forskellige elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer får en fælles kernefunktionalitet . Dette gør det muligt at foretage sagsbehandling på tværs af myndigheder.
Som det er tilfældet i 5.1.1 så er heller ikke FESD-”standarderne” vedligeholdt eller udviklet i en standardiseringsorganisation.
5.1.3 Udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder
Udveksling af tekstbehandlingsdokumenter mellem offentlige myndigheder foregår i dag med formater, som er ejet af de respektive leverandører. Det er i dag muligt at basere udvekslingen af tekstbehandlingsdokumenter på åbne formater, som understøttes af flere leverandører og dermed giver mulighed for større konkurrence og mindre binding til enkeltleverandører.
Jeg tror, at det er fornuftigt kun at inddrage tekstbehandlingsdokumenter. Hermed får I formentlig et meget skarpere fokus og kan høste erfaringer til senere brug ved en eventuel inddragelse af andre dokumenttyper i de obligatoriske standardsområder.
Der er umiddelbart to standarder som opfylder og kvalificerer i en B103 kontekst.
5.1.4 Elektroniske indkøb i det offentlige
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1075 af 11/11/2004 om information i OIOXML elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med offentlige myndigheder, at alle offentlige myndigheder skal kunne modtage regninger på en standardiseret måde. Denne standard bliver i løbet af 2007/2008 afløst af en standard, som ud over regninger også omfatter elektroniske ordrer og kataloger.
Den eksisterende eFaktura er ikke en åben standard – der er tale om en dansk lokaliseret version af et sent udkast af den standard, som senere blev UBL 1.0. Hvad angår den nye standard, så ved jeg ikke, hvordan denne er kommet til verden – men så vidt jeg ved, er der tale om en lokalisering af den åbne standard UBL 2.0. Hvorvidt dette nye arbejde bliver kvalificeret i en B103 kontekst afhænger af om lokaliseringen er sket i en standardiseringsorganisation.
5.1.5 Digital signatur
Digital signatur er en mulighed for at identificere sig i den digitale verden. Systemet sikrer de grundlæggende krav, borgere, myndigheder og private virksomheder stiller til sikkerhed for at udveksle fortrolige og følsomme oplysninger over internettet. Udformningen af den danske digitale signatur er baseret på internationale standarder for udformningen af digitale signaturer.
Digital signatur – OCES - X.509 og certifickatpolitikker, som sikrer, at der kan være et utal af CA’er i Danmark – den er da lige i skabet......eller er den? Nu bliver jeg faktisk i tvivl, som jeg sidder her og skriver. Er certifikatpolitikkerne blevet til i en standardiseringsorganisation? Nej, de er udarbejdet af IT- og Telestyrelsen – altså ikke en standardiseringsorganisation.
5.1.6 Offentlige netsteder/hjemmesider
Offentlige hjemmesider bør baseres på en række standarder med henblik på så vidt muligt at sikre, at de er tilgængelige for borgere og virksomheder. Derved kan enhver internetbrowser, der overholder denne standard, gengive informationerne på et tilfredsstillende niveau. Dette krav vil sikre syns- og bevægelseshæmmede såvel som øvrige borgere med funktionsnedsættelse digital adgang til det offentlige.
Der er standarder til at understøtte dette krav, men tillad mig at knytte en ekstra kommentar hertil. I disse AJAX enablede Web 2.0 tider håber jeg, at der kommer en konvergens, som betyder, at vi som kunder til de offentlige hjemmesider kan få en god og rig brugeroplevelse samtidig med at alle tilgængelighedskrav er opfyldt. Indtil da vil staten være underlagt laveste fællesnævner for præsentation. I skal derfor have jeres skyts klar, når de selv samme politikere, som pålægger jer dette krav, om 6 måneder spørger jer om, hvorfor private hjemmesider giver en rigere oplevelse end de offentlige.
5.1.7 It-sikkerhed
Regeringen besluttede i 2004, at det skal være obligatorisk for statens institutioner at følge en fælles statslig it-sikkerhedsstandard baseret på Dansk Standards standard for it-sikkerhedsprocesser, DS 484. DS 484 beskriver, hvad en virksomhed/institution som minimum bør gøre for at sikre et fornuftigt it-sikkerhedsniveau.
DS 484 – ak, ja! Det er nu snart 5 år siden jeg for første og eneste gang læste dette værk. Min personlige favorit i dette – ellers så trættende dokument – er sektionen om, hvornår og hvordan et vindue i et evt. forlokale til et serverrum bør placeres.
Jeg mener ikke, at DS 484 er en klassisk standard i B103 forstand. Det er næppe et dokument, der kvalificerer sig for sine egenskaber som konkurrence- eller interoperabillitetsfremmende standard.
Opsummering: Som jeg ser det, er der pt. kun 2 af de prioriterede områder i jeres høringsdokument (pkt. 5.1.3 og 5.1.6 - tekstbehandlingsdokumenter og tilgængelige hjemmesider), som kvalificerer sig til at blive hævet til obligatoriske standarder inden for rammerne af B103.
Jeg læser dagligt stolpe op og stolpe ned af mystiske udlægninger omkring min arbejdsgivers intentioner mht. åbne standarder og undres. Men det er for intet at regne mod jeres opgave, som jeg betragter som meget, meget vanskeligere. Jeg har meget stor respekt for det arbejde i har foran jer og ønsker jer endnu engang held og lykke.
Mvh René
PS. Hvis i har overskud til at kigge lidt på visioner for fremtiden så prøv at læse nogle af de snørklede kommentarer Stephan Engberg har til standardisering rundt omkring i diverse forums. Det ligger noget fornuft gemt der - et eller andet sted.
