I dag har jeg været til workshop omkring "OIO Service Orienteret Infrastruktur" (OIO SOI) - hvilket er et rigtigt l***** navn, men samtidigt et meget ambisiøst og interessant projekt, som jeg håber får alt mulig succes.

I dag var Paul Fremantle fra WSO2 på besøg for at tale om WS-Reliable Messaging. Paul er også formand i OASIS Reliable Exchange Technical Commitien. Han fortalte om standarden og den forventede ETA. Vi diskuterede bla. hvordan RM evt kan bruges i et SMTP og HTTP scenarie - herunder i OIO SOI. Derudover står projektet også overfor at skulle finde en måde at håndtere problemstillingen omkring at den af Microsoft og IBM, indleverede RM specifikation og dermed den specification, der er software understøttelse for - herunder i Windows Communication Foundation (aka Indigo) - er forskellig fra den standard der forventes lever fra TC'en hånd i november 2007.

Jeg forventer ikke at udviklere, der arbejder med RM på WCF vil mærke den store forskel - hvadenten det er den submittede spec eller den af komiteen ratificerede standard - da det jo kun er et spørgsmål om konfiguration når der skal lægges specs fra WS-* stakken på en service vha WCF - det er dejligt at være Microsoft Evangelist:-)

I sidste uge hilste jeg på G. Ken Holman på Bredgade i København - det viste sig at han også  var inviteret til Kbh af Videnskabsministeriet, hvor han bl.a. afholdt masterklasse i XSLT. Det var for en lille lukket kreds,men der var åbne pladser på workshoppen - ja, det gælder vist om at holde øje med hvad de laver derinde i øjeblikket, der kommer så mange interessante kompetencer igennem Bredgade pt.

Næste workshop i OIO SOI er den 14. juni - jeg kan kun opfordre alle der har interesse i arkitektur og webservices i at komme og lade deres stemme blive hørt - det er et virkeligt interessant projekt.