January, 2011

  • Microsoft mener

    CES: Avatar Kinect, forbedret Windows Phone 7 og næste generation af Windows

    ”Tak til vores 1 millard kunder – I har været med til at gøre 2010 til et fantastisk år!” Sådan åbnede Steve Ballmer sin keynote ved CES. Ballmer brugte sin keynote til at give et overblik over de vigtigste højdepunkter i 2010, som jeg har opsummeret i et tidligere indlæg.

    Mere interessant er dog forsmagen på de innovative nyheder, der kommer til at præge 2011 - og fremefter. Vi kan blandt andet se frem til avatars med ansigtsgenkendelse gennem Kinect og endnu flere funktioner til Windows Phone 7. Når den næste generation af Windows 8 er klar, vil den være optimeret til blandt andet tablets. Se hele talen eller få et hurtigt overblik nedenfor.

    De vigtigste højdepunkter fra Steve Ballmers keynote og fra CES 2011:

    Xbox og Kinect

    • I 2010 blev der solgt 8 millioner Kinect-enheder på bare 60 dage! Det var 3 millioner over Microsofts eget salgs-forecast. Samtidig blev 2010 også året, hvor Microsoft rundede 50 millioner solgte Xbox 360’ere.
    • I 2011 kan vi se frem til at Kinect igen sætter nye standarder inden for interaktion og underholdning. Et eksempel er, når Avatar Kinect lanceres. Den nye oplevelse gør brugerne i stand til – via ansigtsgenkendelse – at styre deres avatars mimik. Når de nikker, griner og taler, gør deres avatar det samme. En helt ny oplevelse hjemme i stuen!

    Windows Phone 7

    • I 2010 lancerede vi Windows Phone 7. Og efter seks uger var der solgt 1,5 millioner telefoner. Ved udgangen af 2010 stod 20.000 udviklere klar til at udvikle apps til Windows Phone 7. Og 5.500 apps er allerede tilgængelige.
    • I 2011 kan vi se frem til en række opdateringer af Windows Phone 7. Blandt andet øges telefonens ydeevne. Det gør det endnu mere smidigt at skifte mellem applikationer. Og med copy-paste funktionen bliver det nemmere og hurtigere at arbejde på telefonen.

    Windows

    • I 2010 solgte vi syv Windows 7-licenser hvert sekund – det betyder, at 20 pct. af alle pc’er i dag kører på Windows 7.
    • På browser-fronten gik det også stærkt: I 2010 downloadede mere end 20 millioner brugere betaversionen af Internet Explorer 9. 
    • Når næste generation af Windows 8 lanceres, vil det nye styresystem understøtte System-on-a-Chip-arkitektur (SoC). Det gør det muligt at køre Windows på mange nye typer af hardware. Eksempelvis på tablets og små netbooks.

    Vi ser frem til at de mange nyheder rammer det danske marked og de danske forbrugere! For flere nyheder, der berører det danske marked i lavere grad, tjek her.

    VH Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    8 millioner solgte Kinect og tal fra året der gik

    På dagen før årets CES startede officielt, holdt Steve Ballmer Microsofts keynote. Talen rummede nogle interessante og - i hvert fald i min optik - imponerende tal fra året, der er gået.

    Xbox og Kinect til Xbox 360
    8 millioner: Antal solgte Kinect-enheder de første 60 dage efter lanceringen
    50 millioner: Antallet af Xbox 360'er solgt 
    30 millioner: Antallet af Xbox Live-medlemmer
     
     
    Windows Phone 7
    100: Gennemsnitligt antal daglige nye apps på Windows Phone 7 Marketplace 
    5.500: Apps tilgængelige i Windows Phone 7 Marketplace ved årsskiftet
    20.000: Antal registrerede udviklere, der arbejder på applikationer til Windows Phone 7
    1,5 million: Windows Phone 7-enheder solgt af telefonproducenterne i de første seks uger efter lanceringen
    60: Antal af mobiloperatører, der har Windows Phone 7
    30: Antal lande, hvor Windows Phone 7 er tilgængelig
     
     
    Windows 7
    7: Gennemsnitlig antal af Windows 7-licenser, solgt per sekund
    20 millioner: Internet Explorer 9 beta downlods
    Over 500 millioner: Antal af Windows Live-brugere verden over
    20: Procentdelen af pc'er forbundet til internettet, der bruger Windows 7

    VH Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    2010 set fra et produktperspektiv

    I morgen åbner Steve Ballmer CES 2011 med en keynote. Vi skal ikke her løfte sløret for indholdet. Men sikkert er, at CES vil være en strømpil for, hvad der vil ske på it-fronten i 2011 - i hvert fald hvad angår forbrugerelektronikken. En god måde at starte er nyt år på er at se tilbage på det forgangne. I Microsoft lancerede vi mange innovative produkter i 2010 - både til forbrugere og virksomheder.  Vi har samlet et overblik over de nyheder, som vi selv mener, var de vigtigste. Gå på opdagelse i årets store begivenheder gennem videoerne herfor:

    Office 2010: 2010 var året, hvor vi med hjælp fra vores kunder verden over - herunder ni millioner betabrugere - lancerede en ny version af Microsoft Office. Se video af, hvordan brugerne oplever og anvender Office 2010 her.

    Kinect: 2010 var året, hvor vi lancerede den længeventede Kinnect - en bevægelses- og stemmestyret enhed til Xbox 360. Pludselig flyttede scenarier, der ellers kun var kendt fra science fiction, direkte ind i dagligstuen. Se "Behind the scenes" video fra Microsofts Game Play Studio her.

    Windows Phone 7: 2010 var året, hvor vi "rebootede" vores udvikling af mobile-styresystemer og lancerede Windows Phone 7. Et styresystem, hvor vi lagde vægt på, at man kunne arbejde og have det sjovt samtidig. Se video med Windows Phone 7 her.

    Microsoft Lync: 2010 var året, hvor vi lancerede Microsoft Lync, der sætter mennesker i midten af kommunikationen og forbinder folk på tværs af mange kommunikationsværktøjer. Se video med Bill Gates, der fortæller om Lync her.

    Office 365: 2010 var året, hvor vi annoncerede Office 365 - en ny service, der sætter den klassiske desktop-software Office-suiten fri i skyen. Se lanceringsvideoen her.

    IE9 Beta:  2010 var året, hvor vi førte Internet Explorer ind i en ny tidsalder, hvor browseren får en bedre performance og en bedre helhedsoplevelse for både brugere og udviklere. Se demo video her.

    Windows Live Essentials 2011: 2010 var året, hvor vi lancerede Windows Live Essentials 2011 - en suite af programmer, som forbinder Windows til skyen, og hjælper folk med at skabe og dele online. Alt sammen helt og aldeles gratis. Se demovideo her.

    Halo: Reach: 2010 var året, hvor vi udløste spændingen for fans overalt i verden. Vi lancerede "Halo: Reach" -  det seneste spil i den populære sci-fi serie, der kun fås til Xbox: Se traileren til spillet her.

    Alle ovenstående produkter oplever stor efterspørgsel - eksempelvis har Kinect slået alle salgsrekorder. Vi ser frem mod et ligeså spændende og innovativt 2011.

     

    VH Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com.  

  • Microsoft mener

    Natural User Interfaces definerer morgendagens teknologiske muligheder

    Man behøver ikke være ret opmærksom for at opdage, at teknologi bliver stadig mere intuitiv. På en typisk dag bruger vi allerede i dag berøring eller tale for at interagere med teknologi - på vores telefon, ved hæveautomaten, i supermarkedet eller i bilen. Læringskurven for at arbejde med it bliver en mindre og mindre barriere takket være mere naturlige måder at bruge teknologi på.

    For nylig udtalte Microsofts udviklingschef Craig Mundie, at teknologi er begyndt at opføre sig, som vi mennesker gør det. I Microsoft er natural user interface (NUI) et område, vi har investeret massivt i gennem mange år. Frugterne af disse investeringer ser vi nu i flere af vores produkter som for eksempel Windows Phone 7, Surface 2.0, Bing til mobilen og Office 2010 Mini Translator. Men særligt ét produkt har fået stor opmærksomhed: Med Kinect til Xbox 360, der benytter ansigtsgenkendelse, bevægelsessensorer og stemmestyring, ved enheden, hvem du er og forstår din stemme og dine bevægelser med hånden. Denne teknologi har forandret hele den måde, vi navigerer og styrer konsolspil på.

    Men naturlig og intuitiv teknologi, som den vi ser i Kinect, kan bruges til mere end bare en platform for underholdning - det åbner op for en enorm mængde muligheder til at løse samfundsmæssige udfordringer, såsom genoptræning. Potentialet er så stort, at Microsoft i denne uge inviterer stats- og virksomhedsledere fra hele verden til at diskutere potentialet af NUI i forbindelse med World Economic Forum i Davos i Schweiz. 

    I den forbindelse har vi foretaget en undersøgelse blandt 6000 mennesker i seks lande. Resultaterne understreger, hvor spirende NUI endnu er: Selvom kun halvdelen af de adspurgte var bekendt med de forskellige nye muligheder NUI tilbyder - fx 3D simulationsteknologi, svarede næsten 90 procent, at de ser naturlig og intuitiv teknologi som mere end bare dille. De mener, at denne nye form for teknologi er fremtiden.

    Endnu mere sigende er det, at 70 procent af de adspurgte i undersøgelsen tror, at naturlig og intuitiv teknologi kan forbedre uddannelse, produktivitet på arbejdspladsen og andre samfundsmæssige udfordringer. Mere end 87 procent af de adspurgte mener, at naturlige og intuitive teknologier kan bruges på flere måder til at forbedre sundhedspleje. Og virkeligheden følger med. På eksempelvis University of Washingtons laboratorier for biorobot-teknik har man brugt Kinect til at forbedre robotkirugi. Ideen er, at systemet kan give kirurgen løbende informationer om patienten - hvor må han fx. ikke skære. Med systemet kan kirurgen bedre "mærke" patienten, selvom han måske sidder langt væk og opererer. Læs mere her.

    Forskere fra Spaulding genoptræningshospital er sammen med Harvard School of Engineering and Applied Sciences gået sammen om at lave en teknik, der hjælper børn med spastisk lammelse til at få en mere værdifuld og sjovere behandling. Den nye teknik, der benytter sig af trykfølsomme skærme, betyder at patienterne gennem spil kan øge deres motoriske og visuelle færdigheder. 

    Vi tror, at NUI er fremtiden. Ser vi på Kina og Indien, så tror ni ud af ti adspurgte, at NUI vil være en del af deres hverdag i fremtiden - på arbejdet, i uddannelsen, i sundhedsvæsnet, og i forbindelse med sociale netværk og underholdning.

    Kinect til Xbox 360 er kun det første skridt. Vi vil over den næste tid forsøge at udbrede den viden, vi har på området til områder indenfor sundhed og uddannelse.  Vi vil fortsætte med at skubbe grænserne og konstant gøre barriererne for at bruge teknologi mindre. Jeg tror personligt, at mange vil blive overrasket, når de opdager potentialet med NUI.

    VH Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com.

  • Microsoft mener

    Nyt samarbejde mellem Microsoft og Logica skaber innovative cloud-løsninger

    Logicas konsulentydelser forenet med Microsofts cloud-løsninger som Windows Azure, Hyper-V og Microsoft 365 er formlen for det nye strategiske partnerskab, som Microsoft og Logica har indgået. Partnerskabet, der blev offentliggjort i dag, giver kunder i EMEA en unik mulighed for at realisere de fordele, der er forbundet med en cloud-løsning. Fordele som eksempelvis lavere omkostninger, mindre CO2-udslip og øget agilitet.

    "Vi er meget glade for Logicas adoption af Windows Azure-platformen. Efter at have arbejdet sammen i mange år har vi første håndserfaringer med Logicas tætte relationer til kunderne og virksomhedens meget stærke tilstedeværelse i alle de vigtigste europæiske lande. Vores fælles løsninger vil kombinere Logicas indgående klientviden med Microsofts cloud-løsninger og ekspertise," siger Larry Orecklin, Vice President, Worldwide Specialist Sales, Microsoft.

    Også hos Logica er der store forventninger til samarbejdet.

    "Vores kunder inden for EMEA-regionen efterspørger allerede nu nye industri-specifikke services baseret på Logicas eksisterende cloud tilbud," udtaler Amanda Mesler, CEO, Logical Business Consulting. "Vi har taget en strategisk beslutning om at fokusere på Windows Azure platformen, Hyper-V Cloud og Office 365 for at imødekomme kundernes efterspørgsel. Logica vil være synonym med cloud-innovation. Samarbejdet med Microsoft understøtter den vision."

    Det nye partnerskab har allerede givet afkast i form af tre nye kunder: Talentsoft, Backelite og Ventadis skal i det kommende år arbejde sammen med Logica og Microsoft om en ny cloud-løsning baseret på Microsofts Windows Azure-platform.

    Klik her for yderligere information om partnerskabet mellem Logica og Microsoft - og hvis du vil se mere om Microsofts cloud-løsninger, klik her.

Page 1 of 1 (5 items)