• Microsoft mener

    Internet of Things – døgnflue eller virkelighed?

    Internet of Things (IoT) er beskrevet som en vigtig tendens siden 90’erne, hvor netop brugen af internettet tog fart og åbnede for nye muligheder at kommunikere, søge og dele informationer på.

    Ifølge Gartners nye Hype Cycle beskrives 2013 nu som året, hvor Internet of Things virkelig tager fart og bliver realiseret. Dette sker bl.a. fordi den nye verden af smartphones, tablets, pc’er og mobile netværk medfører større tilgængelighed og flere anvendelsesmuligheder. Ifølge ABI Research er der i dag over 10 milliarder trådløst forbundne enheder – og i 2020 vil op imod 50 milliarder enheder være trådløst forbundet til IoT ifølge EU.

    Så hvad er IoT egentlig? Den første bølge med internettet bestod i at forbinde bygninger – hjem, kontorer og erhvervsbygninger med kablede internetforbindelser. Den næste bølge er karakteriseret ved at forbinde mobile enheder, som laptops, smartphones og tablets, så erhvervsliv og personer med trådløse internetforbindelser kan kommunikere. Næste skridt i udviklingen bliver at forbinde flere forskellige typer enheder (såkaldte ’things’). I dag vil man primært opleve IoT inden for to kategorier: 

    • Fysisk infrastruktur – energi, produktion, transport, sundhedssektor osv.
    • Personlig infrastruktur – underholdning i hjemmet og i biler, butikker og personlige elektroniske enheder.

    Teknologier som Bluetooth, mobilnet, RFID og WI-FI er alle motorer for, at Internet of Things fortsat vil vokse og ses i nye afskygninger. Perspektivet i IoT er enormt, og tendensen vil boome indtil teknologien bliver usynlig og brugerne ikke længere forholder sig til, hvordan internettet fungerer og kommunikationen foregår men blot nyder godt af de tjenester og oplevelser, som IoT helt naturligt væver ind i vore liv.

    I Microsoft hænger Internet of Things tæt sammen med intelligente systemer, og vi ser store perspektiver for erhvervslivet. Når ’smarte’ ting bliver forbundne med dataanalyse, får vi intelligente resultater, der kan styrke vores måde at drive forretning på. Vi oplever stor fremdrift i intelligente systemer i bl.a. sundhedssektoren, på fabrikker og på gaderne i en storby som Paris.

    Der er ingen tvivl om, at Internet of Things sker lige nu. Sammen med vores partnere i hele verden skaber vi nye tjenester og oplevelser på smartphones, tablets og andre af de enheder, mange omgiver sig med hver dag. De skarpe virksomheder bruger allerede i dag internet-baserede enheder til at gøre en forskel i, hvordan de driver forretning og servicerer deres kunder.

    Læs mere om Internet of Things og intelligente systemer her. Hør mere om tidens teknologitendenser og nyheder på Microsoft på Microsoft Next-konferencen, der afholdes i Århus d. 29. oktober og i København d. 31. oktober.

    Vh. Ole Kjeldsen, Teknologidirektør, olek@microsoft.com

     

  • Microsoft mener

    Region Syddanmark og Microsoft indgår aftale om sundhedsinnovation

    Sundhedssektoren i Region Syddanmark er på vej mod en gennemgribende forandring over de næste ti år, når ni nye hospitaler og hospitalsenheder til en samlet pris på 8,9 milliarder kroner skal opføres. Region Syddanmark har nemlig indgået et samarbejde med Microsoft om at sikre de bedst mulige betingelser for at udvikle sundhedsinnovation og patientpleje i verdensklasse. Samarbejdet bliver en del af Forskerparken i Odense, der arbejder med at udvikle fremtidens intelligente sundhedsteknologier.

    Regionsrådsformand Carl Holst og administrerende direktør i Microsoft Danmark Niels Soelberg underskriver fredag en aftale om sammen at undersøge, hvordan nye teknologier og løsninger kan give fordele i fremtidens sygehusdrift.

    Fra venstre: Adm. direktør i Microsoft Danmark Niels Soelberg, Regionsrådsformand Carl Holst og Neil Jordan, Worldwide General Manager for Sundheds-it, Microsoft.

    "I Region Syddanmark har vi i lang tid høstet frugterne af samarbejde med det private erhvervsliv, og derfor er det naturligt og glædeligt for os, at vi kan lave en aftale om samarbejde med en virksomhed som Microsoft, der er en af verdens førende virksomheder og har fokus på kvalitet, innovation og kreativitet," siger Carl Holst.

    Parterne skal arbejde sammen om en fælles platform for udvikling, hvor Region Syddanmark får glæde af Microsofts store netværk og udviklingsmuligheder, mens Microsoft får en stærk partner i den danske sundhedssektor.

    "Vi ser store muligheder i samarbejdet med Region Syddanmark, som kan noget ganske særligt med velfærdsinnovation. Vi tror på, at teknologi kan transformere sundhedssystemet og patientplejen, og innovative samarbejdsaftaler som denne er vejen frem. Blandt andet vil vi sammen med regionen teste de nyeste sundhedsteknologier, herunder teknologi og løsninger som muliggør, at patienter selv kan tage større del i deres egen sundhedspleje og nemmere indhente og dele patientinformation," siger Niels Soelberg.

    Stærkt offentligt-privat samarbejde

    Netop samspillet mellem sundhedssektor og virksomheder gør velfærdsteknologi til et vigtigt satsningsområde i Syddanmark. Carl Holst er både glad for og stolt over, at Region Syddanmark har udviklet sig til et dansk flagskib for velfærdsteknologi. Det giver gevinst på flere hylder, forklarer han.

    "Vi har gode erfaringer med, at fælles investering i velfærdsteknologi både giver patienter en bedre behandling, gør at sygehusene bliver mere produktive og ikke mindst styrker erhvervsudviklingen," siger han.

    Som en del af erhvervsudviklingsstrategien i regionen har Syddansk Vækstforum fokuseret på velfærdsteknologi, og samarbejdet med Microsoft vil give en række af regionens virksomheder nye muligheder.

    "Vi har brug for partnerskaber med store virksomheder som Microsoft, hvis vores investeringer i udvikling og kommercialisering skal bære frugt. Med Microsoft kan en mindre syddansk virksomhed nemlig få gavn af at træde ind i en meget større og global værdikæde," siger Carl Holst.

    Den opfattelse deler Niels Soelberg.

    "Dette partnerskab giver mulighed for adgang til mange små og mellemstore virksomheder samt iværksættervirksomheder i Danmark. Det er dermed et middel til at fremme lokal udvikling og innovation, som gør en reel forskel og øger sundheden," siger han.

    Region Syddanmark og Microsoft Danmarks samarbejdsaftale har fire fokusområder:

    • Mere sammenhængende sundhedskommunikation og bedre koordinering: Ved hjælp af en såkaldt unified communications-løsning vil Microsoft og Region Syddanmark undersøge mulighederne for at reducere omkostningerne til sundhedspleje, skabe mere innovative processer og øge kvaliteten i sundhedsplejen. Microsoft giver regionen adgang til UC-specialister og forsyner regionen med it-enheder med moderne UC-løsninger.
    • Innovative brugergrænseflader: Nye brugergrænseflader - Natural User Interfaces (NUI) - rykker grænserne for, hvad det hidtil har været muligt at gøre med computere i behandlingen af patienter. Som del af aftalen vil Microsoft og Region Syddanmark gennemføre 2-3 projekter, der skal implementere, teste og evaluere nye teknologier til f. eks. sundhedspleje, genoptræning og rehabilitering.
    • Nye platforme, applikationer og processer, der sætter patienten i centrum: Region Syddanmark og Microsoft skal evaluere og teste de seneste sundhedsteknologier, herunder løsninger som gør patienterne i stand til selv at klare deres behandling (såkaldt telemedicin), indhentning og deling af patientinformation mv. Microsoft Researchs arbejde med patientorienterede informationsdisplays til hospitaler er et eksempel på, hvordan teknologier sætter patienten i centrum.
    • Bedre styring af patientrelationer for børn med diabetes:University College London Hospital har man i dag et system, der giver børnepatienter med diabetes og familie adgang til deres journaler, når som helt og hvor som helst. Formålet er at holde patient og familie bedre engageret mellem deres lægebesøg og dermed forbedre patientoplevelsen, øge graden af selvpleje og reducere antallet af hospitalsbesøg. Microsoft vil hjælpe Region Syddanmark med at starte et pilotprojekt op ved at yde ekspertbistand og støtte til en studietur til London.

    Vh. Microsoft Danmark PR (a-jaand@microsoft.com)

  • Microsoft mener

    Næste version af Dynamics NAV kommer i oktober

    Microsoft annoncerede i går i Wien Dynamics NAV 2013 R2 foran 850 partnere fra hele verden – denne version vil være tilgængelig i Microsoft Office 365 og kan leveres via Microsoft Azure.

    Microsoft Danmark annoncerede ligeledes mandag morgen, at Microsoft Dynamics C5 2014 fremover deler teknisk platform med Microsoft Dynamics NAV 2013 R2. Microsoft Dynamics NAV 2013 R2 bliver frigivet i oktober 2013, og versionen bygger videre på Dynamics NAV 2013, som kom på markedet sidste år.

    Med Microsoft Dynamics NAV 2013 R2 bygger Microsoft videre på visionen for det moderne økonomisystem, som er let at anvende og implementere i virksomheden. Samtidig understreger opdateringen vores langsigtede engagement med vores stærke partnernetværk, som nu vil kunne skabe yderligere værdi for de små og mellemstore virksomheder.

    Optimeret til skyen

    Der er flere spændende nyheder i Dynamics NAV 2013 R2, herunder:

    • Bedre integration med Office 365. Med en enkelt log-in har du adgang til både Microsoft Dynamics NAV 2013 R2 og Office 365. Det gør det lettere at anvende dine forretningsdata og øger din produktivitet. Med den nye web-klient får du en ensartet og lettilgængelig brugerflade på tværs af de værktøjer, du anvender.  Med Office 365 kan du også anvende SharePoint workflows og web-parts og få glæde af Microsoft Excel og Excel web-appen med direkte integration til Microsoft Dynamics NAV 2013 R2.
    • Forbedrede værktøjer til likviditetsstyring vil hjælpe kunder til bedre risikohåndtering og større fokus på at skabe vækst. Optimér virksomhedens betalingsprocesser for eksempel med elektroniske betalingsforslag  og bankkontoafstemning.  Med understøttelse af det Europæiske bankformat SEPA (Single Euro Payment Area) er der mulighed for direct debit og credit transfer.
    • Markant forbedret brugervenlighed på tværs at både desktop- og webklient gør Microsoft Dynamics NAV endnu nemmere at bruge og implementere også fra mobile enheder.

     

    Microsoft Dynamics NAV 2013 R2 understøtter et multitenant miljø og kommer med en lang række værktøjer der skabt til at supportere omfattende hosting-løsninger af Dynamics NAV applikationen. Dette betyder, at du kan vælge den løsning der passer bedst til netop din virksomhed, hvad enten det er implementering i virksomheden, hos en hosting-partner eller på Microsoft Azure. Det sænker omkostningerne og forbedrer serviceniveauet.

    Hvis du vil vide mere om nyhederne i Dynamics NAV frem mod frigivelsen i oktober, kan du holde dig opdateret på The Edge blog.

    Vh. Alexander Schadow, Business Group Lead, Microsoft Dynamics, aschadow@microsoft.com

  • Microsoft mener

    Microsoft Dynamics C5 bliver fremtidssikret med ny platform

    Microsoft Danmark annoncerer Microsoft Dynamics C5 2014. Denne version vil være tilgængelig i Microsoft Office 365 og kan leveres via skyen i Microsoft Azure, og den deler teknisk platform med Microsoft Dynamics NAV 2013 R2 som senere i dag lanceres i Wien foran 850 Microsoft-partnere fra hele verden.

    Siden den første udgave af Microsoft Dynamics C5 blev frigivet i 1994, har mere end 80.000 primært danske virksomheder valgt at basere deres vigtigste administrative opgaver på løsningen. Disse kunder kan nu fortsat få udbytte af styrkerne i Microsoft Dynamics C5 – simpelt at bruge, nemt at lære.

    Ny funktionalitet og integrationsmuligheder

    Samtidig får kunderne nu adgang til styrkerne bag Microsoft Dynamics NAV: Muligheden for at få systemet fra skyen, integration med Office 365, og fortsat support af Microsofts stærke tekniske fundament. Dermed drager Microsoft Dynamics C5 kunder nu fordel af et netværk med 180.000 kunder på verdensplan samt den betydelige milliardinvestering, som Microsoft hvert år gør i innovation og produktudvikling.

    Kernemålgruppen for Microsoft Dynamics C5 er de mange små virksomheder og iværksættere, som dansk erhvervsliv i stor stil består af. De har brug for et stabilt og velafprøvet regnskabsprogram, som de kan stole på og som kan hjælpe dem med, at aflevere de nødvendige rapporteringer til f.eks. SKAT, Erhvervsstyrelsen og andre offentlige myndigheder – både i dag og i fremtiden.

    Vi får løbende input både fra kunder, revisorer og partnere, der ønsker ny funktionalitet og bedre integrationsmuligheder. Vi ønsker at give både eksisterende Microsoft Dynamic C5 kunder og nye kunder en mulighed for at få opfyldt disse behov, og muliggør flytningen af Microsoft Dynamics C5 til Microsoft Dynamics NAV.

    Klar til skyen

    Microsoft Dynamics C5 2014 kan implementeres på Microsoft Azure, som er Microsoft egen hosting platform, i et partner hosting-center eller on-premise – præcis som kunden måtte foretrække. Strategien for Microsoft Dynamics C5 vil fortsat være, at udvikle den bedste løsning til virksomheder med 1-5 pc’er og 1-3 regnskabsbrugere.

    Microsoft vil forsat supportere de eksisterende Microsoft Dynamics C5 kunder frem til 31. december 2018. Eksisterende kunder vil have mulighed for at opgradere til Microsoft Dynamics C5 2014.

    Microsoft leverer den basisfunktionalitet, som de fleste virksomheder har brug for. Løsningen vil også fremover blive leveret via Microsoft-partnere, som kan tilsætte deres branche-ekspertise i form af standardløsninger, der vil give kunderne endnu mere værdi af Microsoft Dynamics C5 end bare almindelig generisk økonomistyring. Hvorfor gå på kompromis bare fordi man er en mindre virksomhed?

    ”Afgørende at vi kan imødekomme kundernes behov”

    Hos Microsoft partneren IT-Effect, som har udviklet Microsoft Dynamics C5-løsninger til danske virksomheder siden 2004, ser man frem til mulighederne, der følger med Microsoft Dynamics C5’s nye platform.

    ”For IT-Effect er det helt afgørende, at vi kan imødekomme vores kunders behov. De efterspørger simplere it, bedre integration til andre systemer, adgang til data fra web og mobile devices. Derfor hilser vi Microsoft Dynamics C5 2014 meget velkommen,” siger Kim Friis, direktør i IT-Effect.

    Prøv Microsoft Dynamics C5 2014 i din virksomhed

    Når den nye version frigives først i oktober kan man prøve Microsoft Dynamics C5 2014 gratis hos en af vores partnere og opleve de mange nye muligheder og fordele. Microsoft Dynamics C5 2014 arbejder lettere sammen med Microsoft Office og dermed Excel - brugere skal derfor ikke have stor it-viden for selv at kunne binde programmerne sammen.

    Fordele i Microsoft Dynamics C5 2014 omfatter:

    • Bedre økonomistyring: Microsoft DynamicsC5 2014 giver en unik og effektiv brugeroplevelse, som er baseret på den udbredte og velkendte Office-platform. Microsoft tilbyder nem migrering til de øvrige Microsoft Dynamics-produkter i takt med at mindre virksomheder vokser og deres behov ændrer sig.
    • Lettere momsrapportering: Microsoft Dynamics C5 2014 hjælper små virksomheder til nemmere at håndtere og indberette deres moms.
    • Understøtter din vækst: Microsoft Dynamics C5 2014 er bygget på samme teknologi som Dynamics NAV, så din Microsoft Dynamics C5-løsning kan vokse i takt med din virksomhed. Men du kan også gå endnu videre – for med den nye platform er du sikret en nem migrering til Dynamics NAV, hvis virksomheden ’vokser fra’ Microsoft Dynamics C5 og får behov for en mere avanceret økonomistyringsløsning eller f.eks. flytter dele af forretningen uden for Danmark.

    Vh. Alexander Schadow, Business Group Lead, Microsoft Dynamics, aschadow@microsoft.com

     

  • Microsoft mener

    For 10 år siden blev verden mindre

    I dag fylder Microsofts chat- og videotjeneste, Skype, 10 år. For at markere dagen har vi her samlet nogle sjove og tankevækkende eksempler på, hvordan Skype har været med til at gøre verden mindre ved at forbinde mennesker på tværs af landegrænser.

    • På blot 10 år har Skype ændret menneskelige relationer verden over: Skype har muliggjort mere end 1,4 billioner (tusinde milliarder) minutter telefon- og videokald, svarende til mere end 2,6 millioner år af samtaler. Og hver dag taler Skype-brugere sammen i 2 milliarder minutter.
    • En af årsagerne til Skypes hurtige vækst er tilgængeligheden på tværs af forskellige kommunikationsplatforme, herunder voice, video og chat – både gratis og betalt. Skype forbedrer kommunikation for alle, uanset operativsystem (Windows, Mac og Android) og uanset om du bruger Skype på din pc, laptop, smartphone, tablet og tv.
    • Skype er for alle – uanset alder og land – og er en nem måde at kommunikere med venner, familie, kollegaer og forretningsforbindelser takket være gratis video- og telefonkald samt lave takster til mobiler og stationære telefoner.
    • Skype har kickstartet samtaler over internettet og løbende udviklet nye funktioner, herunder videobeskeder, voicemail og adgang til 2,1 millioner trådløse hotspots i verden.

     

     

    Skype har ligeledes været med til at gøre en forskel i samfundet:

    • Skype’s partnerskab med FN's Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) har bragt Skype til 120 flygtningelejre i verden og hjælper de frivillige arbejdere med at være i kontakt med deres familier, mens de gør en forskel hos de udsatte.
    • Skype i klasseværelset bliver brugt af lærere, som kan udvide undervisningen ved f.eks. at møde nye mennesker, introducere eksperter, kommunikere på tværs landsdele og landegrænser og dele ideer med andre skoler.
    • Skype bliver også brugt i sundhedssektoren, bl.a. til fjernundervisning af operationer, sparring og deling af specialistviden verden over.

     

     

    Skype er også underholdning:

    • Er det mon muligt at Skype med 200 lande i verden? Se denne video, hvor en komiker gør forsøget og få svaret.
    • Vidste du i øvrigt, at Skype har været brugt i adskillige film og TV-programmer, herunder Iron Man 3, Oprah, 60 minutes og The Hangover Part II? Se alle eksemplerne her.

    Som en del af 10-årsjubilæet kan Skype-brugere mellem d. 29. august og 1. september få 30 minutters gratis Skype WiFi, som så kan benyttes de næste 30 dage.

    Fremtiden handler om forenet kommunikation

    I dag kan vi altså nemt og hurtigt nå hinanden – og det gælder lige fra dagligstuen til bestyrelseslokalet. Derfor har Lync og Skype siden 29. maj kunne ’tale sammen’. Brugere fra hele verden kan dermed nemmere tale med hinanden på tværs af tjenesterne. Sammenkoblingen af Lyncs rige funktionalitet og Skypes globale rækkevidde er derfor central del af Microsofts arbejde med at strømline og forene de værktøjer, der understøtter vores daglige kommunikation og samarbejde.

    Læs mere om Skype her og se infografikken herunder.

    Vh. Jørgen Rahbek, produktchef, Microsoft Lync, jorgenr@microsoft.com 

     

  • Microsoft mener

    Microsoft frigiver Windows 8.1 til pc-producenter

    Vi kan med stor glæde annoncere, at vi fra i dag frigiver RTM-versionen (release to manufacturing) af Windows 8.1 og Windows 8.1 RT til pc-producenter.

    Det betyder, at vores mange hardware-partnere nu kan begynde at forberede deres spændende nye Windows-tablets og pc’er til danske kunder – og dermed få de sidste detaljer på plads, inden Windows 8.1-opdateringen udrulles 18. oktober.

    Du kan læse mere om RTM-annonceringen her.

    Vh. Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows, Microsoft Danmark (mthansen@microsoft.com).

  • Microsoft mener

    Alt, hvad du har brug for – lige fra Start

    Hos Microsoft fokuserer vi på at levere én oplevelse på tværs af alle dine enheder. Det centrale i den strategi er de Microsoft services og apps, du finder lige fra Start på din nye Windows-enhed. 

    Dette er det første i en serie af blogindlæg, der sætter fokus på de apps og services, der driver visionen om én oplevelse. En oplevelse, der bliver levende gennem mere end 20 nye og forbedrede Microsoft-apps og -services i Windows 8.1 – inklusiv en ny app, som vi kan offentliggøre navnet på i dag – Skype, lige fra Start!

    Det handler om, hvor du vil hen i dag...

    At være forbundet, udtrykke sig selv, få ting gjort, have det sjovt – det er nogle af de vigtigste ting, vi alle gør hver dag. Det mener vi, at din Windows-enhed skal afspejle lige fra det øjeblik, du tænder for den.

    Windows-oplevelsen i dag er resultatet af noget af en evolution. Fra sidste års styresystem med spørgsmålet “Hvor vil du hen i dag?”, Windows 8 og det kommende Windows 8.1 er der tale om et friskt perspektiv og en ny, komplet oplevelse, der sætter fokus på de ting, vi værdsætter mest.

    Vi har opbygget en voksende base af apps og services. Bing, Skype, Internet Explorer, SkyDrive, Outlook.com, Xbox Music, Video og Spil er bare nogle af de oplevelser, som nu er en del af din nye Windows-enhed. Hver service er fascinerende i sig selv, men den rigtige magi opstår, når de flyder sammen og skaber én oplevelse. 
    SkyDrive er et godt eksempel på vores nye vision. Mange af de, der har haft mulighed for at tage et smugkig på 8.1, er blevet ramt af “den hemmelige ingrediens” bag SkyDrive’s integration i Windows, der fundamentalt ændrer spillet, når det kommer til at få offline-adgang til alle dine filer i skyen.

    Her er, hvad der er blevet sagt om vores nye vision:

    SkyDrive er kun begyndelsen. Med Bing giver Windows 8.1 mulighed for dybe søgninger på tværs af apps, som muligvis vil ændre din holdning til, hvordan du søger på nettet og i dine egne ting. Nye muligheder til dine fotos og minder og syv omfangsrige Bing-apps til opskrifter, sport og nyheder, der alle er skabt til at arbejde sammen i perfekt harmoni med din nye Windows-enhed.

    Skype, lige fra Start

    Vi mener, at forbindelse og deling bør være en ukompliceret del af enhver Windows-oplevelse.  Over 300 millioner mennesker bruger i dag Skype til de mest personlige forbindelser i deres liv, til at dele store og små hverdagsøjeblikke på tværs af beskeder, lyd- og video-opkald.  Med Windows 8.1 er Skype med lige fra Start og gør din nye Windows-enhed til den bedste måde at være tæt og forbundet på.

     

     

    Som Steve Ballmer sagde, vi ved, at “Microsoft har en oplagt mulighed for at tilbyde forbrugerne en samlet oplevelse på tværs af alle aspekter i deres liv.” Med vores apps og services, som kommer med Windows 8.1, bringer vi de ting til live, som betyder allermest for dig. At holde forbindelsen med din familie, mens du er på farten, bevare og dele minder, få arbejdet klaret – hurtigt og effektivt – og sikre en seriøs sjov oplevelse samtidig.

    Vi bestræber os på, at Windows skal stå for de bedste forbrugeroplevelser på hvilken som helst enhed – det bedste musik gennem Xbox Music, det bedste web gennem IE, den bedste cloud storage med SkyDrive, den bedste mail-løsning med Outlook.com, verdens mest robuste produktivitets-suite i Office og meget mere. Nedenfor ser du en oversigt over de apps og services, der kommer til at være en central del af din nye Windows-enhed.

    Over de kommende måneder vil vi fortælle mere om den nye samlede oplevelse, der kommer fra Microsoft som en del af Windows, men indtil da kan du tjekke nogle af de nye og forbedrede apps og services ud med Windows 8.1 preview

    Vh. Ryan Gavin, General Manager, Microsoft Apps & Services

    Oversat fra engelsk - se det originale blog-indlæg.

  • Microsoft mener

    Sæt kryds i kalenderen - Windows 8.1 er på vej!

    Vi har tidligere fortalt om Windows 8.1 Preview her på Microsoft Mener. Men nu er ventetiden snart slut: Fra d. 18. oktober kl. 22.00 bliver Windows 8.1 frigivet i Danmark som en gratis opdatering til brugere af Windows 8 gennem Windows Store.

    Så husk at sætte et kryds i kalenderen!

    Windows 8.1 byder på mange nyheder, bl.a. bedre muligheder for personalisering, Internet Explorer 11, søgninger understøttet af Bing, nye indbyggede applikationer, en forbedret Windows Store-oplevelse med friske apps, forbindelse til skyen via SkyDrive og meget mere.

    Hvis du ikke har prøvet de nye features og forbedringer endnu, kan du stadig nå det med Windows 8.1 Preview. Virksomheder kan også teste Windows 8.1 gennem Windows 8.1 Enterprise Preview.

    Du kan finde mere information her.

    Vh. Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows, Microsoft Danmark (mthansen@microsoft.com).

     

  • Microsoft mener

    Fremtidens vækst findes i big data, mobilitet, enterprise social og cloud

    Da Steve Ballmer i juli gik på scenen på Microsofts årlige partnerkonference, WPC, var de vigtigste budskaber ikke til at tage fejl af: Microsoft er i fuld gang med transformationen fra at være en softwarevirksomhed til at levere devices og services. Og vi vil have partnerne og kunderne med på rejsen. Derudover blev fire tendenser fremhævet, som vigtige for vores kunder og partnere i løbet af det næste år: big data, mobilitet, enterprise social og cloud.

    Big data fører til bedre beslutninger

    Big data er af Gartner og IDC vurderet som en af tidens megatrends. I Microsoft er big data næste skridt på rejsen efter business intelligence. Det er vores mål at give virksomheder de rette værktøjer til nemt at kunne analysere, strukturere og opnå indsigt i store mængder af informationer – både fra virksomhedens egne datasæt og via intelligent søgning fra eksterne kilder. Data bliver således et konkurrenceparameter, der hjælper virksomheder til at træffe bedre beslutninger. Da datagrundlaget nu kan fremvise data både frem og tilbage i tiden og vise konklusionerne på en overskuelig måde, får virksomhederne større transparens over mål og resultater. De kan dermed bedre planlægge og geare deres forretning til vækst samt reagere hurtigere på forandringer i deres omverden.

    Mobilitet frigør medarbejderne fra kontoret

    Over 3,6 millioner nye mobile enheder og tablets bliver aktiveret hver dag – det er mere end fem gange så mange som antallet af børn, der fødes hver dag. Der er ingen tvivl om, at mobilitet er kommet for at blive, og verden bliver fortsat mere og mere mobil i takt med bedre internetdækning, nye smartphones, tablets og pc’er. Mobilitet er derfor en central del af Microsofts strategi fremadrettet, og det er vores mission at hjælpe danske virksomheder med at udnytte fordelene ved øget mobilitet. På den rejse er Windows 8.1, Office, forretningsapplikationer og nye devices nøglen til at høste gevinsterne.

    Sociale værktøjer øger produktiviteten

    En Microsoft-undersøgelse viser, at 49 pct. af medarbejdere i SMV’er og 45 pct. i større virksomheder mener, at brugen af sociale værktøjer på arbejdspladsen øger produktiviteten. Og 39 pct. af medarbejdere i SMV’er og 36 pct. i større virksomheder siger, at de kan udføre deres arbejde bedre med sociale samarbejdsværktøjer på arbejdspladsen.

    Undersøgelsen viser også, at medarbejdere ønsker sociale samarbejdsværktøjer og faktisk er villige til at betale af egen lomme. I Microsoft bliver udbredelsen af sociale værktøjer som Yammer, Lync og SharePoint centrale for at realisere visionen om fremtidens arbejdsplads, hvor medarbejderne kan arbejde både fleksibelt og produktivt. Vi vil ligeledes opleve, at social forretningssoftware bliver integreret i de eksisterende kontor- og forretningsapplikationer, vi kender i dag.

    Cloud giver partnere større fortjeneste og kunderne mere fleksible løsninger

    En Microsoft-sponsoreret IDC-undersøgelse viser, at de Microsoft-partnere, som satser på skyen, opnår større indtjening og får nye kunder næsten dobbelt så hurtigt som de partnere, der ikke satser på skyen. Undersøgelsen viser også, at skyen er umulig at komme udenom i fremtiden:

    • Virksomheder forventer at bruge 547 milliarder kr. på IT-tjenester i en offentlig sky i 2016
    • Den offentlige sky vil dermed opleve fem gange så høj vækstrate som it generelt
    • To tredjedel af kunderne forventer at have én cloud-leverandør, der dækker alle behov

    Uanset om virksomhederne vælger den offentlige sky, den private sky eller en hybrid sky, som er en kombination af skyen og on-premise, vil Microsoft være med på kundernes rejse mod deres optimale it-løsning. 

    For et kort overblik over cloud-undersøgelsens resultater, se denne IDC infografik (PDF). Mere information omkring WPC og Microsofts strategi findes her.

    Vh. Erik Kaae, Direktør for mindre og mellemstore virksomheder og partnere, erik.kaae@microsoft.com

  • Microsoft mener

    Office Mobile til Android-mobiler

    Microsoft giver nu brugere af Office 365 mulighed for også at bruge Word, Excel og PowerPoint på Android-mobiler. I Google Play Store kan man gratis downloade Office Mobile-app’en og logge ind på sin Office 365-konto. Dermed kan man nu bruge Office Mobile på Windows Phone, iPhone og Android-mobiler.

    Brugere af Office 365 i USA har adgang fra i dag, og brugere i Danmark får adgang over de næste uger. Få overblik over, hvilke Office 365-abonnementer giver adgang til Office Mobile her. Er man ikke Office 365-bruger, kan man gratis prøve tjenesten i en måned her.

    Læs, rediger og gem på mobilen

    Med Office Mobile er det nemt at redigere indhold i Word, Excel og PowerPoint på mobilen. Brug fx transporttiden til at læse dokumenter, få overblik over et budget i Excel-ark eller øv dig på en PowerPoint-præsentation. Layoutet forbliver det samme i Office Mobile, når du redigerer fra mobilen og ser den på en computer efterfølgende. Man kan selvfølgelig også redigere vedhæftede filer i mails. Filerne kan gemmes, hvor man ønsker det: På SkyDrive, SkyDrive Pro, SharePoint eller på mobilen.

     Nemt på telefonen

    For at undgå besvær med at finde filer, mødes man med et overblik over de seneste filer. En god funktion i Word sikrer, at man kan læse videre i et dokument fra det sted, hvor man lukkede filen på computeren. I PowerPoint kan man nemt bladre mellem slides’ene. Man kan finde den rigtige slide i overblikket og redigere både tekst, billeder, layout samt tilføje og redigere præsentationsnoter. Og i Excel kan man redigere tal og funktioner men også lave grafer, uanset hvor man er.

              

     For mange flere detaljer gå til Office 365 Tech-bloggen

    Vh. Aaren Ekelund, divisionschef for Office, Microsoft Danmark (aaren.ekelund@microsoft.com

  • Microsoft mener

    Windows 8.1 Enterprise Preview klar til test i virksomheder

    For lidt over en måned siden frigav vi Windows 8.1 Preview. Fra i dag tilbyder vi så vores virksomhedskunder at teste Windows 8.1 Enterprise Preview. Dermed er det muligt at afprøve de mange Nye funktioner i Windows 8.1 Enterprise Preview i virksomhedens egen it-infrastruktur. På den måde er man forberedt på den generelle tilgængelighed af Windows 8.1 Enterprise. De nye funktioner fokuserer bl.a. på mobilitet, sikkerhed, management og virtualisering. Nogle af funktionerne fra Windows 8.1 Enterprise, der kan testes, er:

    • Windows To Go Creator – tag Windows med på et USB-drev
    • Start Screen Control – gør det muligt for it-afdelingen at sikre, at
      startskærmene på virksomhedens enheder har et ensartet udtryk, uanset hvilke
      apps medarbejderne har brug for
    • DirectAccess – sikker adgang til virksomhedens netværk uden brug af VPN
    • AppLocker – it-afdelingen kan øge sikkerheden ved at begrænse brugeres eller grupper af
      brugeres adgang til forskellige filer og apps

     

    Derudover er det muligt at teste funktioner i Windows 8.1, som vi introducerede på TechED 2013. Det er bl.a. Assigned Access, Inbox VPN Clients, Workplace join og Remote business data removal. For mere information om funktionerne i Windows 8.1, klik her.

    Supporten for Windows 8.1 er den samme som for Windows 8, der supporteres til 1. oktober 2023. Alle virksomheder, der bruger Windows 8 nu, har to år til at opgradere til Windows 8.1 (fra den er officielt tilgængelig) for også fremadrettet at have adgang til Windows 8-supporten. Jeg kan derfor kun opfordre virksomheder til at teste Windows 8.1 Enterprise Preview allerede nu!

    For flere informationer, læs den engelske blogpost her.

    Vh. Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Microsoft Danmark (mthansen@microsoft.com).  

  • Microsoft mener

    ”Vi giver ikke regeringer direkte adgang til emails og IMs”

    Der har de sidste par uger verseret en del rygter og spekulationer omkring den amerikanske efterretningstjeneste NSA og overvågningsprogrammet PRISM – herunder Microsofts og andre it-virksomheders deltagelse og rolle i PRISM.  

    Microsofts Brad Smith, Executive Vice President for Legal and Corporate Affairs, tager nu bladet fra munden i et blogindlæg og maner rygter om overvågning af private data i jorden, herunder overvågning af tjenesterne Outlook.com, SkyDrive og Skype.  

    Læs Brad Smiths blogindlæg her.   

     

    Vh. Microsoft Danmark PR (a-kaprie@microsoft.com

  • Microsoft mener

    Store gevinster at høste i skyen

    Ny undersøgelse viser, at de virksomheder, der satser på skyen, opnår større fortjeneste og hurtigere vækst ved at sælge cloud-løsninger

    På Microsofts årlige partnerkonference, World Partner Conference (WPC), der finder sted i Houston i disse dage, offentliggør vi i dag en ny IDC-undersøgelse, der er sponsoreret af Microsoft. Undersøgelsen viser, at der er store gevinster at høste for i skyen for Microsoft-partnere. De partnere, som satser på skyen, opnår større fortjeneste, får nye kunder næsten dobbelt så hurtigt, omsætter for dobbelt så meget pr. medarbejder og oplever dobbelt så hurtig vækst i forhold til partnere, der ikke satser på skyen. Cloud-partnere defineres som de partnere, hvor minimum 50 procent af deres omsætning kommer fra cloud-løsninger.

    “Vi er nået til det punkt i overgangen til skyen, hvor de partnere, der ikke satser på skyen, får svært ved at overleve. De partnere, som er mest succesfulde i skyen, er det ikke blot fordi de sælger cloud-løsninger – det er fordi de evner at integrere cloud i hybride løsninger,” siger Darren Bibby, Program Vice President for Channels and Alliances Research hos IDC. “Overgangen til skyen betyder ikke, at partnere bør sige farvel til on-premise løsninger, men kombinationen af on-premise og skyen – altså en hybrid løsning - giver dem en konkurrencemæssig fordel, da de kan tilbyde mere skræddersyede løsninger til deres kunder.”  

    Undersøgelsen viser også, at kunder foretrækker én cloud leverandør og den rette partner i overgangsfasen:

    • 63 procent af kunderne forventer at have én cloud-leverandør, der dækker alle behov;
    • 67 procent forventer at købe mere end én løsning fra samme leverandør; og
    • 74 procent forventer, at deres leverandør kan flytte en cloud-løsning tilbage on-premise, hvis behovet er der.

    “IDC’s undersøgelse viser, at virksomheder i dag foretrækker at købe al deres IT fra én leverandør, som de har et godt forhold til,” siger Jon Roskill, Corporate Vice President i Microsofts Worldwide Partner Group. “Office 365 giver i dag Microsoft-partnere over én milliard i omsætning, og mere end 250.000 kunder bruger Windows Azure, hvilket giver Microsoft-partnere en optimal position til at høste gevinsterne i skyen. De mest succesfulde partnere er således dem, der formår at tilbyde en fleksibel tilgang til IT. Ved at tilbyde en hybrid tilgang til cloud, kan vores partnere bedre imødekomme kundebehov og til gengæld tjene flere penge.”

    Den danske Microsoft-partner MindZet, som specialiserer sig i cloud-løsninger, er ikke overrasket over undersøgelsens resultater:

    ”Analysens konklusioner stemmer godt overens med, hvad vi oplever. Vores kunder efterspørger i højere grad løsninger, der understøtter skalerbarhed, fleksibilitet og agilitet – men hvor de samtidig bevarer en vis form for forudsigelighed omkring økonomien, såvel op som ned. Det er netop det, som udnyttelsen af Cloud-løsninger kan tilbyde virksomhederne i en verden, der kræver øget forandringsparathed,” siger Morten Waltorp Knudsen, Direktør for MindZet A/S.

    ”I MindZet oplever vi ligeledes et stigende behov for hybride løsninger, hvor man udnytter de forskellige løsninger i takt med løsningernes modenhed, som accelererer meget hurtigt. Og netop dette skift kræver omstillingsparathed hos såvel Microsoft som partnerne, som tager medansvar for at understøtte kundens forretningsprocesser. Det er en ny modenhedsrejse, hvor man går fra at sælge og implementere software til, at man integrerer og udnytter teknologierne på kryds og tværs med samme krav til responstider og oppetid, siger Morten Waltorp Knudsen.”

    For mere information omkring undersøgelsen, herunder en infographic, se her. Mere information omkring Microsofts partnerkonference, WPC, er ligeledes tilgængelig.

    Vh. Erik Kaae, Direktør for mindre og mellemstore virksomheder og partnere, erik.kaae@microsoft.com

  • Microsoft mener

    Ny Microsoft Dynamics CRM 2013 gør forretning mere personlig

    Udviklingen inden for sociale medier og nem internetadgang fra pc’er, tablets og smartphones gør, at virksomheder i dag er tættere på sine kunder og partnere. Undersøgelser viser da også, at kunder i dag er 60 % gennem salgscyklussen før, at de kontakter den virksomhed, de søger informationer om eller ønsker at købe fra. Det faktum stiller krav til marketingafdelingerne i de danske virksomheder, som skal have større indsigt i kundeadfærd og købsprocesser. Man ser da også, at en større del af IT-budgetterne begynder at lande på marketingdirektørens bord, hvilket stiller krav til marketingafdelingerne, som i højere grad skal kunne dokumentere ROI på salg og markedsføring.

    Microsoft offentliggør i dag, at vi til efteråret 2013 er klar med en ny version af Microsoft Dynamics CRM, som både bliver tilgængelig online og on-premise. Den næste version giver salgs-, marketing- og kundeansvarlige nemmere adgang til relevante kundeinformationer fra forskellige enheder, herunder Windows 8 tablets og iPads. Dertil kommer en bedre brugeroplevelse og dybere indsigt i kunderne og deres behov. Microsoft Dynamics CRM får ligeledes forbedrede funktioner inden for socialt samarbejde, så brugerne kan kommunikere med den rette målgruppe og få adgang til de rigtige ressourcer på det rigtige tidspunkt.

    I dag ønsker kunder ikke at blive solgt til. De bruger deres sociale og professionelle netværk til at træffe købsbeslutninger og forventer, at virksomheder er velinformerede og kan rådgive om bedst mulige løsninger. Microsoft Dynamics CRM hjælper mennesker med at komme i kontakt med kunder på en personlig måde – så de får adgang til de rette informationer, som skal hjælpe dem træffe de rigtige beslutninger, motivere til salg og styrke relationer.

    Læs mere om Microsoft Dynamics CRM her.

    Vh. Alexander Schadow, Business Group Lead, Microsoft Dynamics, aschadow@microsoft.com

  • Microsoft mener

    Helt ny OneNote-app til iPad, iPhone og Android klar

    Rigtig mange mennesker bruger OneNote til at holde styr på hverdagen. Planlægge ferien. Lave en indkøbsliste til supermarkedet. Få skrevet gode idéer ned, mens man husker dem. Huskelisten over de ting, man skal gøre i løbet af ugen eller sommeren. Og alt det kan deles med ægtefællen, kæresten, samboen, vennerne og kollegaerne. Vi har fået mange input fra brugere om, hvordan vi kunne forbedre OneNote – og vi er nu klar med 2. version af OneNote-apps til iPad, iPhone og Android.

    Flere brugere har spurgt til en konsekvent brugeroplevelse på tværs af platforme. Det er nu virkelighed. Det gælder lige fra hyperlinks, tabeller, tags, formatering til layout – uanset hvilken platform, du er på, så vil du møde det nye, moderne brugerinterface.

    Office Ribbon på iPad

    Og på iPad, der har mere skærmplads end en smartphone, gør Office Ribbon nu også brugerne mere effektive. Her kan man ændre skrifttype, størrelse, farve, skifte mellem fed, kursiv og understreget og de mange andre muligheder, man kender fra Office.

    Deling

    Vi har fået mange forespørgsler på muligheden for at dele indhold fra brugere, der anvender OneNote i arbejdsmæssig sammenhæng. Derfor er det muligt at dele indhold via Office 365 SkyDrive Pro og SharePoint (on premise) i de nye apps. Derudover har vi gjort delingen via SkyDrive endnu bedre og mere stabil. Det er nu også muligt for flere ad gangen at redigere en note, uden at man taber den tekst, man var i gang med at skrive.

    Ingen udgifter

    De nye OneNote-apps er gratis at downloade til iPad, iPhone og Android. Alle funktioner er på nuværende tidspunkt gratis – uanset hvor mange brugere, der deler indhold. Læs mere på www.onenote.com. 

    Vh. Aaren Ekelund, divisionschef for Office, Microsoft Danmark (aaren.ekelund@microsoft.com)  

  • Microsoft mener

    Her er nyhederne i Windows 8.1

    I går aftes på Build-konferencens første dag præsenterede Steve Ballmer Windows 8.1 Preview og de mange nyheder, du kan se frem til.

    Windows 8.1 bygger videre på visionen for Windows 8, som er designet til det væld af touch-enheder, der findes i dag, og som giver os en helt ny, mere naturlig brugeroplevelse. Vores arbejdsliv og privatliv smelter i stigende grad sammen – vi ønsker at kunne arbejde på farten og er mere eller mindre altid ”på”. Denne virkelighed har vi i højere grad tænkt ind i Windows 8.1, ligesom vi har taget højde for brugernes feedback.

    Her er hvad, du – blandt andet – kan se frem til.

    Låseskærmen

    Vi har gjort låseskærmen mere personlig, så du her kan få vist et slideshow af dine billeder, fra din pc SkyDrive og din Windows Phone. Dermed bliver din låseskærmen nu en slags ”digital fotoramme”. Vi har også gjort det muligt at aktivere kameraet i din enhed, så du kan tage billeder uden at skulle låse enheden op først.

    Startskærmen

    Vi har tilføjet to nye størrelser af fliser, de såkaldte tiles, så du kan vælge en ny, stor størrelse flise for de apps, hvorfra du ønsker meget information direkte fra startskærmen. Du kan også vælge en ny, ekstra lille størrelse flise til apps, hvor du foretrækker at være mere effektiv ved at gruppere mange apps, som du bruger i samspil med hinanden. De ekstra små fliser er også optimale, når du bruger en tablet med mindre skærmstørrelse, og ønsker at se flest muligt apps i én skærmvisning.

    I Windows 8.1 har vi også tilføjet muligheden for at få vist alle dine apps i en skærmvisning – denne visning får du frem ved at swipe op/stryge opad fra skærmens nedre kant. I denne visning kan du også sortere dine apps på kategorier, navne, mest anvendte m.fl. Jeg selv super glad for denne feature, og jeg er sikker på at mange vil få stor glæde af den!

    Søgefunktion

    Også søgefunktionen i Windows 8.1 er forbedret, idet den samler søgeresultater fra både din pc og internettet i ét overblik. Søgeresultaterne er en helt ny oplevelse, hvor du får informationerne præsenteret i et app-agtigt layout – f.eks. er tophits fra internettet fremhævet som et preview af hjemmesiden, og du får mulighed for handling direkte i søgefunktionen.

    Desktop

    Windows 8.1 giver dig også mulighed for at boote direkte til skrivebordet – så du får lynhurtig adgang til dine desktop-programmer. Du kan også vælge at bruge din skrivebordsbaggrund som baggrund for din startskærm, så samspillet imellem skrivebord og startskærm bliver en mere integreret brugeroplevelse.

    Endelig har Windows 8.1 fået en ny form for startknap, hvor du fra skrivebordet kan springe over på din startskærm med et enkelt klik.

    Nyt design til Windows Store – og friske apps

    Når du skal hente nye apps, kan du også se frem til en forbedret oplevelse, hvor de bedste apps og spil bliver præsenteret på en hurtigere, mere effektiv måde. Du vil blive præsenteret for apps, der er særligt udvalgt til dig – baseret på dine præferencer og de apps, du har installeret i forvejen.

    Sidst, men ikke mindst, så har vi annonceret nye apps, der kommer til Windows snart: Flipboard, Facebook og en helt ny Bing-app, Food & Drink, med masser af kulinarisk inspiration og instruktioner.

    Ivrig efter at komme i gang?

    Hvis du ikke kan vente med at prøve Windows 8.1, kan du hente previewet her. Vi anbefaler, at du læser denne FAQ, før du installerer. Vær også opmærksom på, at de danske ISO-filer først bliver tilgængelige i løbet af i dag: holde øje med status her. I mellemtiden kan du læse denne guide og gøre dig bekendt med de mange nye features i Windows 8.1.

    Vh. Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows, Microsoft Danmark (mthansen@microsoft.com)

     

     

  • Microsoft mener

    Snigpremiere på Windows 8.1

    For et par uger siden talte Antoine Leblond, Corporate Vice President i Windows Program Management, om, hvordan vi vil fortsætte Windows 8-visionen med Windows 8.1. Det er alt sammen drevet af vores tro på, at pc-branchen i disse år gennemgår et markant skifte, der er drevet at mobilitet.

    Tidligere har vi annonceret, at det senere i år bliver gratis for Windows 8-brugere at opdatere til Windows 8.1 gennem Windows Store, men i dag giver vi alle mulighed for at tage et første kig på de mange nye og forbedrede funktioner med Windows 8.1 Preview.

    De seneste par uger har jeg kørt Windows 8.1 Preview på mange af mine pc’er og tablets, og det fungeret rigtig godt.

    Min startskærm er fyldt med alle mulige apps med fliser, de såkaldte tiles, i forskellige størrelser.  Windows 8.1 tilføjer to nye størrelser fliser: stor (virkelig stor) og lille (virkelig lille). Fx har jeg vejr-appen som en stor flise, hvor jeg kan se vejrudsigten for i dag og i morgen. De store fliser kan indeholde ret meget information. På mine devices med mindre skærme – som fx min tablet – kan jeg pakke flere apps ind i en enkel visning på min startskærm takket være de nye, mindre fliser. Det bedste er, at min startskærm, applikationer og filer bliver synkroniseret på tværs af alle mine Windows 8 pc’er og tablets, hvilket er super smart. Hvis jeg ændrer min startskærm, installerer nye apps eller fastgør apps til min startskærm på en af mine pc’er, bliver det hele synkroniseret til mine andre pc’er. Windows Store er blevet redesignet, så det er nemmere at finde de apps, jeg vil have. Og mange af de apps, der følger med Windows 8, er blevet opdateret til Windows 8.1 – og så er det nogle helt nye apps, som du vil høre om senere i dag.

    Hvis du vil vide mere om nye features i Windows 8.1, foreslår jeg at du læser dette blogindlæg. Og hvis du vil have et samlet overblik over alle de nye features i Windows 8.1, så se vores produktguide.

    Før du installerer Windows 8.1 Preview, vil jeg anbefale, at du laver back-up på alle de filer, du har liggende på din pc eller tablet. Læs Windows 8.1 Preview FAQ før du begynder installationen. Den indeholder også information om, hvordan du kommer tilbage til Windows 8, hvis du får brug for det. I nogle tilfælde vil du ikke kunne gå tilbage til Windows 8, så læs endelig FAQ, før du fortsætter.

    Installér Windows 8.1 Preview!

    Gå ind på Windows 8.1 Preview-siden på Windows.com. Windows 8.1 Preview bliver installeret gennem Windows Store. Se Windows 8.1 Preview FAQ for minimumbetingelserne for installering af Windows 8.1 Preview.

    Vær opmærksom på: Hvis du har en Windows RT og har installeret en sprogpakke, skal du vente med at installere Windows RT 8.1 Preview. En løsning er snart tilgængelig, så kom forbi igen snart.

    Først er du nødt til at installere en mindre update, som er tilgængelig på Preview-siden. Den gør det muligt for Windows 8 at gennemføre opdateringen til Windows 8.1 Preview gennem Windows Store. Når opdateringen er installeret, vil det være nødvendigt at genstarte pc’en. Når Windows 8.1 frigives endeligt vil Windows Update sørge for, at opdateringen sker helt automatisk.

    Du vil blive modtaget med en besked om at installere Windows 8.1 Preview, når du logger ind på din pc efter genstart. Tryk på “Go to the Store” for at begynde installeringen af Windows 8.1 Preview.

    Du vil blive ført videre til en side i Windows Store, hvor du skal klikke på “Download” for at installere Windows 8.1 Preview. Her vil du også finde links til mere information omkring Windows 8.1 Preview samt en FAQ, som jeg anbefaler du læser før installeringen.

    Herefter vil Windows 8.1 Preview begynde at downloade. Før installationen fuldendes, vil Windows 8.1 Preview udføre en række kompatibilitetstjek for at sikre, at din pc kan køre Preview. Opstår der et problem, vil installationen ikke blive fuldendt.

    Vær opmærksom på: De tablets og pc’er, som kører nyere 32-bit Atom processorer, kræver opdatering af deres grafiske drivere, før de kan køre Windows 8.1 Preview. Det inkluderer Lenovo ThinkPad Tablet 2, ASUS VivoTab TF810C, HP Envy X2, HP ElitePad 900, Samsung ATIV Smart PC, og Fujitsu Arrows Tab. Vi arbejder tæt sammen med Intel og OEM-partnere for at levere opdaterede drivere, der vil gøre det muligt for dig at installere Windows 8.1 Preview så hurtigt som muligt.

    Hvis alt går, som det skal, vil din pc muligvis genstarte et par gange i takt med, at Windows 8.1 Preview installeres.

    Når installationen er fuldendt, vil der være et par ekstra skærme at klikke igennem. For at drage fuld fordel af den nye cloud-forbindelse i Windows 8.1 Preview, skal du logge ind på din pc med en Microsoft-konto. Tag også et kig på beta-fiskebaggrunden på startskærmen – se boblerne bevæge sig.

    Hvis du er erhvervskunde eller it-professionel og interesseret i at teste Windows 8.1 Preview, så hold øje med mere information inden for den næste dags tid eller besøg os på Windows for your Business og Springboard Series Blog. Vær opmærksom på, at Windows 8.1 Preview ISO filer bliver tilgængelige inden for den næste dags tid.

    Hvis du løber ind i nogen problemer eller har spørgsmål og vil i kontakt med andre Windows-entusiaster, så tag gerne et kig på Microsofts community forums for 8.1 Preview og 8.1 RT Preview. Vores Windows supportagenter vil være til stede og tager del i diskussionerne. Vi vil ikke kunne give teknisk support via kommentarerne her på vores blog, men lad os endelig vide, hvad du tænker om Windows 8.1.

    Vores CEO Steve Ballmer skyder Build 2013 i gang lige nu i San Francisco – du kan se med via vores live stream her på Channel 9. Julie Larson-Green og Antoine Leblond vil slutte sig til Steve på scenen for at vise og tale om Windows 8.1. Forsættelse følger!

    Dette blogindlæg er skrevet af Brendan LeBlanc, Senior Marcom Manager hos Microsoft, og oversat fra engelsk. Det originale blogindlæg kan læses på Windows Blog.

    Vh. Microsoft Danmark PR (a-kaprie@microsoft.com

  • Microsoft mener

    Uddannelsessektoren skal med på tabletbølgen – med særligt tilbud på Microsoft Surface RT

    Microsoft giver nu alle danske skoler, gymnasier og universiteter en eksklusiv mulighed for at få fat i Surface RT til en stærkt reduceret pris. Det sker som en markering af Microsofts store engagement på uddannelses- og undervisningsområdet.

    Men man skal være hurtig. Fra i dag og frem til den 31. august 2013 får landets folkeskoler, gymnasier og højere uddannelsesinstitutioner følgende eksklusive rabatter (alle priser er ekskl. moms): 

    • Surface RT (32 GB) til 1.276,- kroner
    • Surface RT (32 GB) + Touch Keyboard Cover til 1.599,- kroner
    • Surface RT (32 GB) + Type Keyboard Cover til 1.857,- kroner

     

    Med en Surface RT får man samtidig nyttige værktøjer som Microsoft Office Home & Student 2013 RT. Microsoft Office er i øvrigt det mest anvendte produktivitets-software i både skolesystemet og erhvervslivet. Surface RT åbner døren til flere end 20.000 uddannelsesrelaterede apps i Windows Store – herunder den populære, danske app Gyldendals Digitale Læremidler, som samler undervisningsmaterialer for hhv. grundskolen og gymnasiale uddannelser, ordbøger og andre lærebøger i digitalt format. 
     
    Danskerne elsker tablets

    En undersøgelse, der netop er foretaget af TNS Gallup for Danske Medier, viser, at tablets for alvor har vundet indpas i de danske hjem; at lige knapt hver anden danske hustand har mindst én tablet svarende til 1,1 millioner tablets – en fordobling i forhold til udbredelsen at tablets for bare et år siden.

    Også i uddannelsessektoren vinder tablets i stigende grad indpas, da tablets på mange måder er et attraktivt arbejdsredskab i undervisningsmiljøer qua den mobile formfaktor, den simple og meget brugervenlige betjening, og ikke mindst intuitive brugerflade. Og med mulighed for tilslutning af eksterne enheder via USB- og Video Out-stikket, der lader dig tilslutte enheder via HDMI og VGA, får elever og undervisere med Surface RT en meget fleksibel tablet, hvorfra man eksempelvis også kan printe materialer og fremvise præsentationer. Desuden er det på en Surface RT muligt at multitaske mellem to apps side om side – og så tilbyder den en batterilevetid, der rækker hele dagen. Der er ganske enkelt uanede muligheder, som gør den lette Surface RT perfekt til skole- og universitetsbrug – hvad enten du er studerende eller underviser.

    Vi har valgt at tage dette ambitiøse skridt på uddannelsesmarkedet nu, fordi vi mener, at alle studerende og undervisere bør have adgang til en kvalitets-tablet med de samme funktionaliteter som bærbare computere – og til en pris, der gør det attraktivt at investere i nyt udstyr til undervisningsbrug. 

    I Microsoft har vi en lang tradition for at arbejde tæt sammen med uddannelsessektoren, og for at gøre it tilgængelig for alle. I løbet af det seneste år har vi f.eks. øget vores investering i Partners in Learning med $250 millioner. Derudover har vi lanceret Youthspark, som henvender sig til 300 millioner unge, og vi har tilbudt Office 365 gratis til uddannelsesinstitutioner verden over. Med dette særlige tilbud på Surface RT er vores ambition at bringe endnu flere tablets ind i undervisningslokalerne, så elever såvel som undervisere får bedre forudsætninger for at indfri uudnyttet potentiale ved hjælp af it.

    Læs mere om tilbuddet og bestilling af Surface RT på vores blog Microsoft Uddannelse 

    Vh. Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows, Microsoft Danmark (mthansen@microsoft.com)

  • Microsoft mener

    Send en videohilsen via Skype

    Uanset om du er pc-mand eller Mac-bruger, iPhone-fan eller Android-nørd, forretningsmand eller teenager – så er der stor sandsynlighed for, at du kender og bruger Skype. Med flere end 300 millioner brugere verden over, der tilsammen Skyper intet mindre end 2 milliarder minutter om dagen, er Skype verdens mest populære tjeneste til webchat og webopkald.

    Og nu får du endnu en god grund til at holde af Skype – nu kan du nemlig også bruge Skype til at optage og sende videobeskeder. Se, hvordan det fungerer i videoen herunder.

    Du kan optage og sende videobeskeder, hvis du bruger Skype på en af følgende platforme; Windows 8 (og desktopversionen af Skype til Windows 7), Mac, iPhone, iPad, Android og Blackberry. Du kan se og modtage videobeskeder på alle platforme og alle enheder med Skype installeret.

    Læs mere på Skype Big Blog.

    Vh. Katrine Prien, PR Manager, Microsoft Danmark (a-kaprie@microsoft.com)

  • Microsoft mener

    Nærværende og meningsfuld kommunikation fra stuen til bestyrelseslokalet med Lync Room System

    Historisk har teknologien været i fokus, når mennesker samarbejder og kommunikerer virtuelt, og vi tilpasser os de digitale universer inden for pc’en, mobilen og videokommunikation. Men med Lync 2013 sætter Microsoft mennesket i fokus, således at brugeroplevelsen går forud for teknologien. Lync Room System er nemlig et videokonferencesystem, hvor brugeren kan deltage aktivt i et møde såvel i mødelokalet som fra hjemmet, på farten og fra alle enheder.

    Microsoft Lync har i mange virksomheder og organisationer været med til at forbedre samarbejdet og kommunikationen, slippe mobile medarbejdere løs og samtidig nedbringe rejseomkostninger. Ved fx at bruge Lync til video- og tele-konferencer samt tilstedeværelse og chat, kan organisationer forbedre produktiviteten ved dels at kontakte kollegaer og kunder, når de er tilgængelige, og dels vælge det rigtige kommunikationsværktøj til den pågældende opgave.

    Bill Gates har således også fremhævet vigtigheden af Lync som samarbejdsplatform med udtalelsen: ”Lync er det vigtigste værktøj for vidensmedarbejderen, siden pc’en så dagens lys”.

    Tidligere i år lanceredes den nye Microsoft Lync 2013, som byder på en lang række forbedringer i forhold til de tidligere versioner. Med Lync 2013 fulgte også Microsofts bud på fremtidens lokalebaserede videokonferencesystem, hvor hardware og software smelter sammen, og hvor brugeren sættes i centrum.

    Opstart af traditionelle videokonferencer giver spildtid og frustrationer

    Selvom videokonferencesystemer giver produktivitetsgevinster og besparelser, har de fleste CIOs, it-chefer og medarbejdere da også stødt på udfordringerne. I Microsoft har vi observeret, at man i gennemsnit bruger 8-10 min. på opstart af hvert videokonferencemøde, før kommunikationen er etableret, og indholdet delt til mødet. Andre typiske udfordringer ved traditionelle videokonferencesystemer er:

    • Stort fokus på videofunktionen og mindre fokus på det indhold, man deler og taler om. Indhold som f.eks. en præsentation eller et delt dokument sendes som videostrøm, hvorfor mødedeltagerne ikke har mulighed for at interagere aktivt med indholdet.
    • Videoudstyret bliver ikke anvendt, da mange synes det er for kompliceret at bruge.
    • Distancemedarbejdere kan føle sig isolerede, fordi personerne i selve konferencerummet styrer agendaen for, hvilke personer og hvilket indhold, man kan se.

    Lync Room System forener det bedste af begge verdener

    Lync har historisk været ideel til deling af indhold og samarbejde via mødedeltagernes pc’er. Til gengæld har tidligere udgaver af Lync haft mindre fokus på videooplevelsen. Med de stærkt forbedrede videokonferencefunktioner i Lync 2013 generelt – og introduktionen af de nye Lync Room Systems - får man nu det bedste af to verdener: Videokonference i fuld HD-kvalitet kombineret med distance-samarbejde og interaktiv deling af informationer og indhold.

    Lync Room System leveres i forskellige størrelser, så det passer til lokalet og antallet af personer rundt om bordet. Da løsningen er bygget på touch-skærme kan mødedeltagerne interagere direkte med det delte indhold – uanset om det er PowerPoint, delte applikationer eller interaktive whiteboards.

    Generelt gør Lync 2013 desuden møder mere enkle: Uanset om du er på kontoret eller på farten kan du deltage i et Lync-møde med et enkelt klik eller en enkelt berøring. Du skal ikke længere notere eller huske opkaldsnumre og adgangskoder. Du skal blot klikke på ”Deltag i Lync-møde” fra en Outlook-mødepåmindelse på computeren eller fra kalender- eller møderuden på en Windows Phone-, iOS- eller Android-enhed. Afhængigt af mødetypen kan du nu bestemme, om du vil slå lyden fra for deltagerne og tillade eller blokere for videodeling, når du planlægger mødet. 

    Andre fordele ved Lync Room System (LRS) er:

    • LRS starter op på få sekunder, og det nye videogalleri viser mødedeltagere, der kan deltage aktivt fra konferencerummet, fra pc’en, på farten via Lync Mobile, fra en tablet eller ringe ind fra en ekstern telefonlinje. Man har således fuldt overblik over mødets deltagere og indhold gennem hele mødet.
    • Det er lige så nemt at arrangere møder og dele indhold i videomødet som på pc’en, da brugeroplevelsen er velkendt fra Outlook og Lync, og de samme værktøjer bruges til at afholde en videokonference.
    • LRS er automatisk konfigureret, så du kan starte mødet uden tekniske udfordringer. En touch-baseret konsol gør det nemmere at starte og styre mødet samt invitere og tilføje deltagere løbende. Touch-funktionen giver mere interaktivitet i selve mødet.
    • LRS kommer i HD (1080p) og fås med en eller to skærme alt afhængig af rummets størrelse, et HD-videokamera, der fanger hele rummet i fuld 1080p opløsning, wideband audio, der giver en klar lydoplevelse fra og til rummet, og en touch-konsol. Systemet kan køre på en Lync Server i eget datacenter eller via Lync Online i skyen.       

    De første Lync Room Systemer kommer på markedet i løbet af juni 2013 og udbydes af Microsoft-partnerne Crestron, Lifesize, Polycom og SMART.

    Læs mere om Lync Room System her.

    Vh. Jørgen Rahbek, produktchef, Microsoft Lync, jorgenr@microsoft.com 

  • Microsoft mener

    Office Mobile til iPhone

    I dag lancerer vi Office Mobile til iPhone, som alle Office 365 Home Premium- og Office 365 ProPlus-brugere kan hente gratis i Apple App Store.

    Den gode Office-oplevelse – på tværs af enheder

    Hvis man er Office 365-bruger og har en iPhone, kan man nu få den optimale Office-oplevelse fra sin iPhone med mulighed for at se og redigere Word-, Excel- og PowerPoint-dokumenter.

    Når du tilgår og redigerer Office-dokumenter fra din iPhone vil både formatering og layout være det samme på tværs af din iPhone og din pc eller Mac – dette gælder også diagrammer, animationer, SmartArt-grafik og figurer.

    Office Mobile er udviklet til folk på farten, og vi har derfor gjort det nemt at tilgå dokumenter, som er gemt i skyen på SkyDrive eller SkyDrive Pro. Fra din telefon får du hurtigt og nemt adgang til dokumenter, som du har arbejdet med på din computer, da disse er tilgængelige i din Recent Documents / Seneste Dokumenter-sti. Og så kan du naturligvis også se og redigere Office-dokumenter fra e-mails.   

    Office Mobile er designet til de noget mindre smartphone-skærme, så det er nemt at navigere i dokumenter og nemt at danne sig et overblik over indholdet.

    Deling af indhold og udveksling er dokumenter er ligeledes en nem øvelse i Office Mobile, da man har mulighed for at redigere og gemme direkte til SkyDrive eller SkyDrive Pro – eller sende dokumenterne som vedhæftning i en e-mail.  

    Læs mere om Office Mobile til iPhone på Office 365 Tech Blog.

    Hvis du ikke abonnerer på Office 365, men gerne vil teste Office Mobile til iPhone app’en, så kan du få et gratis prøveabonnement på Office 365 via office.com. Office Mobile til iPhone kan downloades i Apple App Store i USA fra i dag – og ruller ud i de øvrige markeder over den kommende uges tid.   

    Vh. Aaren Ekelund, divisionschef for Office, Microsoft Danmark (aaren.ekelund@microsoft.com)

  • Microsoft mener

    Windows RT-tablets får Outlook 2013

    I går, under Computex Taipei 2013, afslørede vi flere detaljer omkring Windows 8.1 – bl.a. kunne vi afsløre, at Windows 8.1-opdateringen til Windows RT byder på Outlook 2013 RT.

    Mens vi fortsætter nedtællingen til d. 26. juni, hvor preview’et af Windows 8.1 bliver frigivet, kan vi glæde os over flere spændende detaljer i opdateringen. Læs mere om Windows 8.1-opdateringen på vores Windows Blog, hvor vi bringer et resumé af keynoten fra Computex.

    Se også denne demo-video, der giver dig en forsmag på Windows 8.1.

     

    Vh. Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows, Microsoft Danmark (mthansen@microsoft.com)        

  • Microsoft mener

    Microsoft binder systemer sammen i hybride skyer

    I disse dage afholdes TechEd North America i New Orleans. TechEd er Microsofts årlige konference for IT-pro’er, hvor vi løfter sløret for en portefølje af løsninger, der hjælper virksomheder med at udnytte fordelene ved cloud computing, øge produktiviteten samt giver kunderne en samlet platform, der kan håndtere forskellige pc’er og smartphones, således at medarbejdere kan arbejde fleksibelt.

    De største nyheder på konferencen er:

    1. Nye muligheder med private og hybride skyer

    Vi har for kort tid siden annonceret Windows Azure Infrastruktur Service, der gør det lettere for virksomheder, at flytte applikationer i skyen. På TechEd konferencen lancerer vi nu opdaterede IT-løsninger på tværs af servere og cloud til virksomheder, så de kan nyde godt af fordelene ved en hybrid sky. Det sker med introduktionen af Windows Server 2012 R2 og System Center 2012 R2, Windows Intune med mobile device management samt SQL Server 2014. Alle løsninger integrerer med Windows Azure, hvilket gør dem fleksible og giver kunderne bedre muligheder for at optimere deres hybride sky – dvs. finde den optimale balance mellem den offentlige og private sky i netop det IT-scenarie, som kunden har brug for.

    De nye løsninger bryder barrierer ned mellem datacentre, så kunderne lettere kan skabe et styresystem i skyen, hvor IT-services og applikationer altid er tilgængelige uanset, hvor brugeren befinder sig og fra hvilken enhed, brugeren ønsker at tilgå informationer.

    Windows Server indeholder nu nye funktioner inden for adgangsbeskyttelse, skalerbarhed, lagring og netværks virtualisering. Kombinationen af System Center og Windows Intune giver en hybrid sky, hvor kunderne lettere kan håndtere og imødekomme udfordringen, at medarbejdere vil kunne tilgå virksomhedens systemer fra alverdens smartphones, tablets og pc’er. SQL 2014 giver desuden mulighed for back-up i skyen og ifm. datanedbrud, da den er baseret i Azure skyen men nemt kan genskabes i en on-premise-løsning.

    De nye Windows Server, System Center og SQL Server løsninger bliver offentliggjort i Preview i løbet af et par uger og bliver tilgængelige i slutningen af 2013.

    2. Windows 8.1 klar til erhvervslivet

    Microsoft løfter ligeledes sløret for nogle af de nye egenskaber i den nyligt annoncerede Windows 8.1 opdatering, herunder forbedringer inden for sikkerhed, management, mobilitet og netværk.

    Windows 8.1 bygger videre på Windows 8’s momentum med over 100 millioner solgte licenser og indeholder ligeledes forbedringer og opgraderinger på nøgleområder som personalisering, søgefunktioner, indbyggede applikationer, Windows Store og cloud-forbindelse. Læs mere om mulighederne med Windows 8.1 på Microsoft Mener og Windows for Your Business.

    3. Moderne app-udvikling

    Den sidste store nyhed på TechEd er lanceringen af Microsoft Visual Studio 2013. Denne version af Visual Studio giver udviklere endnu bedre mulighed for at bygge og designe moderne applikationer til forskellige enheder, i skyen og på klienter. Udviklere kan se frem til at blive mere produktive og opnå større samarbejdsfordele via mere fleksible udviklingsmetoder og bedre applikationer.

    Visual Studio 2013 bliver lanceret i Preview på Build konferencen d. 26.-28. juni, hvor de nye egenskaber samt en ny bølge af hybride Application Lifecycle Management (ALM) funktioner vil blive demonstreret. 

    Dansk partner deler kompetencer og viden på TechEd

    Den danske Microsoft-partner Coretech er taler på årets TechEd konference, da Coretech er internationalt anerkendt for at specialisere sig i System Center suiten. Coretech leverer således løsninger til kunder som bl.a. AGCO, Varian Medical og Pandora og både deler og henter stor inspiration på TechEd.

    Partner i Coretech, Peter Odgaard, siger: TechEd er et vigtigt forum for os, da vi kommunikerer direkte med et internationalt publikum og samtidig møder en koncentreret gruppe af eksperter inden for bl.a. infrastruktur og cloud. Vi har især store forventninger til de næste versioner af System Center, Windows Server og Azure, da det åbner op for endnu bedre integration for vores kunders systemer.

    TechEd afholdes også i Europa fra d. 25-28. juni i Madrid, hvor en stor dansk delegation af IT-pro’er og udviklere vil deltage. Her vil Microsoft gå i dybden med annonceringerne fra TechEd US. For mere information og tilmelding til TechEd Europe, se her.

    For mere information om server og cloud nyhederne, kontakt venligst Ken Hyld, produktchef for System Center Suiten (khyld@microsoft.com)

    For mere information om Azure og applikationer, kontakt venligst Henrik Westergaard Hansen, Evangelist Manager (henrikwh@microsoft.com).

  • Microsoft mener

    Visionen for Windows 8 føres videre – et smugkig på Windows 8.1

    Allerede før vi lancerede Windows 7, prøvede vi at forestille os, hvad den næste Windows-version skulle levere. Vi byggede Windows 8 til en verden, hvor touch er et interaktionsværktøj på linje med mus og keyboard – og som skulle passe til devices, der altid er på farten og altid er ”på”. Windows 8 blev bygget til en virkelighed, hvor grænsen mellem vores arbejde og privatliv er blevet udvisket. Vi forudså, at pc-markedet ville forandre sig markant på grund af øget mobilitet. Den spådom udmøntede vi i Windows 8, der var et tigerspring frem.

    Windows 8 har blot lidt mere end syv måneder på bagen, og responsen har været til at tage og føle på – fra nye devices til et kraftigt stigende antal programmer og centrale forbedringer af både applikationer og styresystem. Vi har lært af at se, hvordan vores brugere anvender produktet, og vi har fået en masse feedback. Vi har leveret hundredvis af opdateringer til både styresystemet og programmerne. Vi er kun lige begyndt – og potentialet for fremtiden er enormt.

    Windows 8.1 fører Windows 8’s dristige vision videre: at definere den næste generation af computere, tablets og andre devices og de oplevelser, både forbrugere og virksomheder forventer at få fremover. Det er Windows 8 – bare bedre! Windows 8.1 vil både imødekomme brugerfeedback og byde på nye features og funktionaliteter, der i endnu højere grad udnytter mulighederne i touch-oplevelsen og mobilitet.

    Windows 8.1 kommer med forbedringer og opgraderinger på nøgleområder som personalisering, søgefunktioner, indbyggede applikationer, Windows Store og cloud-forbindelse. Windows 8.1 har også tiltag, der vil vække glæde hos professionelle brugere (fx inden for management og sikkerhed), og som vi vil fortælle meget mere om næste uge ved TechEd North America. Men lige nu er jeg glad for at kunne dele et første kig på Windows 8.1 og fremhæve nogle af de forbedringer, som alle vil kunne få glæde af.

    Personalisering
    Med Windows 8.1 bliver din oplevelse med teknologien endnu mere personlig. Da folk begyndte at bruge Windows 8, opdagede vi, at folk begyndte at bruge deres baggrundsskærm til at vise billeder af deres familier. I Windows 8.1 kan du derfor forvandle din computer eller tablet til en billedramme ved at gøre din baggrundsskærm til et slide show med dine billeder – enten dem, der ligger lokalt på dit device eller billeder fra SkyDrive. Du kan nu også tage billeder med det indbyggede kamera direkte fra baggrundsskærmen uden at være nødt til at logge ind først.

     

    Windows 8.1 har flere farver og baggrunde i startskærmen – og giver også mulighed for levende billeder.

    Du kan også gøre din skrivebordsbaggrund til din startskærmsbaggrund og på den måde skabe en større sammenhæng og ensartethed. Startskærmen i Windows 8.1 byder på en række forskellige størrelser på de såkaldte Tiles, eller fliser, herunder en ny stor og en ny lille flise, så du kan organisere startskærmen præcis, som du vil.

    Det bliver også nemmere at navngive grupperne af fliser og omorganisere fliserne. Du kan nu vælge flere apps på én gang og ændre deres størrelse, flytte rundt på dem eller afinstallere dem. Vi fandt desuden ud af, at folk ved et uheld kom til at flytte rundt på fliserne, så i Windows 8.1 skal du trykke og holde nede (eller højreklikke) for at flytte rundt på ting.

    Du kan se alle dine apps ved at ”swipe” ind fra bunden af skærmen, og du kan nu sortere i dine apps efter navn, installationsdato, mest anvendte og kategori.

    Startskærmen bør handle om de ting, du elsker. Så når du installerer en ny app fra Windows Store, placerer vi den ikke længere automatisk på din startskærm. I stedet vil du kunne finde den i det nye app view, som netop beskrevet, hvor nye apps vil være markeret som nye, og hvor du så kan vælge, hvilke apps, du vil fastgøre til din startskærm.

    Søgefunktioner
    I Windows 8.1 vil søgefunktionen give dig en ”global” søgning, drevet af Bing, som bliver præsenteret i et overskueligt, aggregeret overblik med mange indholdskilder (nettet, apps, filer, SkyDrive, mulige handlinger), og dermed give dig det bedst mulige søgeresultat. Vi tror, at dette vil ændre måden, hvorpå du interagerer med nettet og med Windows, så det bliver hurtigere og nemmere at få tingene gjort. Det er den moderne version af kommandolinjer!


     
    Genvejene indbefatter de ting, du hyppigt får brug for såsom at afspille en sang eller video. Resultater fra lokale filer, apps og indstillinger er lette at tilgå i det samme overskuelige view ved at scrolle til venstre.

    Apps og Windows Store
    I Windows 8.1 forbedrer vi også alle de præinstallerede Windows 8-apps. For eksempel har Foto-app’en fået nye redigerings-features, så du hurtigt kan behandle dine billeder, når du ser dem i app’en eller åbner dem fra for eksempel Mail-, SkyDrive- eller Kamera-app’ene. Vores Musik-app er også blevet fuldstændig redesignet for at gøre det endnu nemmere at vælge og spille musik fra din samling. Vi vil fortælle mere om opdateringerne i de indbyggede apps – og om nogle helt nye apps – i et fremtidigt blogindlæg.

    Vi forbedrer desuden muligheden for at multitaske i Windows 8.1.

    Her vil vi give dig flere muligheder med snap-funktionen, hvor du bl.a. selv kan justere størrelsen for dine apps, ligesom du kan dele skærmen mellem to applikationer eller have op til tre programmer på hver skærm, hvis du har flere displays forbundet. Du kan have forskellige Windows Store-apps kørende på alle displays på samme tid, og startskærmen kan blive ved med at køre på én bestemt skærm. Og så kan man også knytte flere vinduer af ét program sammen, for eksempel to Internet Explorer-vinduer.

    Den forbedrede Windows Store i Windows 8.1 er designet til at give mere information på åbningssiden med lister over de mest populære gratis apps, nye produkter og valg, der passer specifikt til dig. Listerne over apps giver bedre beskrivelser end før, og der er nu et område med relaterede apps, som hjælper dig til at gå på opdagelse. Kategorierne er sat sammen med andre app-henvisninger såsom links til dine egne apps og til dine kontooplysninger. App-opdateringer installeres automatisk i baggrunden – og i Windows Store – og i øverste højre hjørne kan du søge på det, du leder efter.

    Forbindelse til skyen
    I Windows 8.1 kan du gemme dine filer direkte i SkyDrive, så du altid har dem med dig.

    Den nye SkyDrive-app giver dig adgang til filer, der er på dit device eller i skyen, og filerne er tilgængelige, selv når du er offline.

    Når du logger på dit Windows 8.1-device med din Microsoft-konto (Outlook.com som standard), bliver dit device magisk forvandlet med dine personlige indstillinger og apps, så det bliver utroligt nemt at skifte imellem devices eller sætte et nyt device op.

    Pc-indstillinger
    De opdaterede pc-indstillinger i Windows 8.1 giver dig adgang til alle dine indstillinger på dit device, uden at du er nødt til at bruge kontrolpanelet på dit skrivebord. Fra pc-indstillingerne kan du for eksempel ændre din skærmopløsning, indstille strømforbrug, se info om din computer, ændre produktnøglen, køre Windows Update eller tilslutte dig et domæne. Du kan endda håndtere SkyDrive fra pc-indstillinger og se lagringsstatus (og købe mere om nødvendigt).

    Internet Explorer
    Internetbrowsing er stadig en af de mest populære aktiviteter på tværs af alle devices. Derfor får du Internet Explorer 11 (IE11) med Windows 8.1. IE11 bygger ovenpå forbedringerne i IE10 og er den eneste browser, der er skabt til touch. IE11 vil give en endnu bedre touch-performance, hurtige sidevisninger og adskillige andre nye funktioner, som vi tror, du vil sætte pris på.

    For eksempel kan du nu tilpasse IE11’s udseende, så den altid viser adresselinjen, og du kan have ligeså mange faner åbne, som du har brug for. Og så du kan få adgang til dine åbne faner samtidig på tværs af dine Windows 8.1-devices.

    Bedre mus- og keyboard-muligheder
    Pc-udviklingen i dag centrerer sig meget omkring mobilitet, hvor brugerne interagerer med deres devices via touch, og vi har designet Windows 8 med henblik på dette. Men vi anerkender også, at der stadig er mange devices, der ikke er touch-baserede. Derfor har vi gennemført en række forbedringer for at sikre bedre navigation for brugere, der anvender mus og keyboard.

    Vi har forbedret måden, hvorpå du, ved hjælp af en mus, navigerer til startskærmen – dette har vi gjort ved at ændre start-knappen til at være det velkendte Windows-logo. Den nye knap kommer frem, hver gang du bevæger musen over det nedre venstre hjørne af skærmen og er altid synlig på værktøjslinjen, når du er på skrivebordet. Der er desuden mulighed for at ændre, hvad hjørnerne gør, og mulighed for at boote til andre skærme. Hvis du for eksempel gerne vil se app-overblikket frem for alle fliserne, kan du vælge, at startskærmen skal gå direkte til app-overblikket.

    Det er bare nogle af de opdateringer, der kommer i Windows 8.1. Vi vil blogge mere om disse og andre ændringer i de kommende uger. Som vi tidligere har nævnt, vil Windows 8.1 være tilgængelig senere på året som en gratis opdatering til Windows 8-brugere, som hentes vis Windows Store på samme måde, som man normalt får app-opdateringer i dag.

    Fra d. 26. juni, i forbindelse med vores udviklerkonference Build, vil du selv kunne opleve alle forbedringerne, når vi lancerer et preview på Windows 8.1. Under Build vil vi også fortælle mere om Windows Embedded, som bliver opdateret samtidig med Windows 8.1. Vi vil i højere grad integrere vores platforme således, at Windows ikke blot kan opleves på tablets og pc’er, men også på den voksende kategori devices såsom hæveautomater, serviceterminaler og selvbetjente standere.

    Windows 8 har været et dristigt, nødvendigt skridt mod øget mobilitet på pc-området. Vi har skubbet os selv og vores branche fremad med en ”touch-first”-tilgang, der redefinerer pc’en, som vi kender den, og samtidig tilbyder det bedste fra alle verdener på tværs af devices og på et hvilket som helst tidspunkt. Vores forpligtelse til denne vision, og til altid at forbedre os, er den samme, når vi nu tager næste skridt i Windows’ evolution med Windows 8.1. Vi har iagttaget, og vi har lyttet – og på den baggrund vil Windows 8.1 bygge videre på det, du allerede holder af med de nyeste fremskridt inden for hardware, applikationer, cloud-services og styresystemet. Målet er at give dig en unik oplevelse, uanset hvad du bruger Windows 8.1 til.

    Tak fordi, at I ville læse med. Fortsættelse følger.

     

    Antoine Leblond,

    Corporate Vice President, Windows Program Management

     

    Dette blogindlæg er oversat fra engelsk - det originale blogindlæg kan læses på Windows Blog

    Vh. Microsoft Danmark PR (a-kaprie@microsoft.com)

     

     

     

     

     

     

  • Microsoft mener

    I dag lander Surface Pro i danske butikker

    Vi skriver d. 30. maj, og det betyder, at Surface Pro endelig kan købes i Danmark. Hvad kan du især se frem til med Surface Pro? Vi har stillet seks skarpe til divisionschefen for Windows (og chef for Surface), Martin Thorning Hansen.

     

    Hvad kan brugerne se frem til med Surface Pro?

    Surface Pro er jo en tablet – som vi kender alle andre tablets; en enkelt enhed med touchskærmen i centrum, som er intuitiv at bruge og let at have med på farten. MEN indeni er Surface Pro en fuld pc baseret på Intels Core i5-processor, hvorfra du kan gøre alle de ting, du er vant til fra f.eks. en laptop.

     

    Hvem er den typiske Surface Pro-bruger?

    Fordi Surface Pro er en fuld pc, så vil den i princippet henvende sig til enhver laptop-bruger, der samtidig synes, at brugeroplevelsen fra en tablet er fed. Man bliver hurtigt afhængig af at have et touch-device mellem hænderne, hvor man navigerer rundt ved berøring – og med Surface Pro kan man integrere disse to enheder, en laptop og en tablet, i én maskine. Man behøver ikke vælge og man behøver ikke have to forskellige enheder.

     

    Så er den jo også super let, den vejer 903 gram, så det er jo en ret praktisk tablet-pc, hvis man er meget på farten – både i sin ”private” hverdag eller qua sit job. Hvis man vil være produktiv, så klikker man Type Cover’et på, og så har man fornemmelsen af en laptop – og kan nemt og bekvemt skrive e-mails, lave beregninger i Excel, redigere billeder i Photoshop eller noget helt fjerde.

     

    Hvordan vil du beskrive designet?

    Surface Pro er, ligesom Surface RT, designet med den karakteristiske ”Kickstand” (integreret støttefod) og det er helt genialt, fordi man får den perfekte betragtningsvinkel. Og så er coveret med indbygget keyboard også helt unikt for Surface-designet.

    Men derudover er Surface Pro jo et smukt stykke hardware; du har den flotte HD-skærm i bredformat, hvor glasset løbet helt ud til kanten og hvor siderne ligesom skråner bagud, så skærmen bliver dit eneste fokuspunkt – det er en fed oplevelse. Det er også et meget solidt stykke hardware; materialet VaporMg, der er brugt til kabinettet, giver dig virkelig fornemmelsen af at have ”rigtigt kram” mellem hænderne, og det er en kvalitetsfornemmelse, som jeg tror, imponerer de fleste.

     

    Hvad er din yndlingsfeature ved Surface Pro?

    Jeg har haft min Surface Pro i et par måneder nu, og den har faktisk erstattet min laptop – jeg bruger den som mit primære arbejdsredskab. Meget af min arbejdsdag tilbringer jeg med møder, hvor en 11”-tablet er ret handy at bære rundt på. Når jeg sidder ved mit skrivebord, så kobler jeg den til min 24”-skærm, og så har jeg bare mus og keyboard koblet til via Bluetooth.

    Men jeg bruger den også meget til underholdning. Jeg er blevet svært glad for flere af de touch-baserede spil, som man kan hente i Store'n eller spille via en browser på touch-enheder. Hvis jeg f.eks. skal koble af om aftenen, sidder og venter et eller andet sted, eller når jeg leger med min 3-årige søn Alfred, så er det altså cool, at man lige kan hive sin Surface-tablet frem. Det fede er jo, at der hele tiden kommer nye apps og spil til Windows 8 - sidste måned spillede jeg meget Gunstringer, lige i øjeblikket er jeg hooked på Brave og Multiplayer Reactor. Og så spiller jeg løbende Skak med min far og vendespil med min søn - på den måde er Surface jo faktisk også lidt et samlingspunkt for familien.

    Så min yndlingsfeature er vel, at jeg kan bruge Surface Pro som min primære enhed. Både til arbejde og leg. Og så er jeg faktisk også meget begejstret for pennen, som følger med. Med denne kan jeg tage håndskrevne noter, tegne og underskrive dokumenter - det er cool!  

     

    Hvad er din yndlings-app?

    Klart Brave! Det spiller bare på en touch-enhed.

    Men det fede ved Surface Pro er jo, at man kan installere alle typer af apps og programmer – både fra Store'n og installeret på desktoppen. Jeg bruger rigtig meget Outlook – men det måske et lidt kedeligt svar?

     

    Beskriv Surface Pro med én sætning?

    Surface Pro er en fuld pc i tabletformat.

     

     

    Surface Pro kan købes fra i dag via Microsoft Store og i butikker lander over, herunder hos ComputerCity, Expert og FONA. Læs meget mere om Surface Pro på Surface.com.

    Microsoft Danmark PR (a-kaprie@microsoft.com)

     

Page 3 of 10 (246 items) 12345»